Den herlige svigerfamilie...

Vores datter sov og sover generelt dårligt når hun ikke er i sine vante omgivelser. Vores datter har aldrig kunne ligges i en barnevogn for at sove om aften, dengang hun var lille. Og hun kan stadig i dag i en alder af 1,5 år, ikke selv lukke af og falde i søvn. Hun har altid holdt sig vågen og suget alt til sig, så vi har måtte skærme hende.

Da hun var mindre spiste vi nok aldrig rigtig ude, enkelte gange blev det til, men det blev på hendes præmisser, så hun kunne komme hjem i seng som hun plejede . Først tænkte vi selv og familien at det var en fase hun skulle igennem. Men efter at have oplevet et overtræt barn, som havde fået alt for meget stimuli som skreg hele natten igennem. Sagde vi fra og blev hjemme. 

Folk måtte sige hvad de ville, men de lærte heldigvis hurtigt at det var sådan det var. Der er ingen grund til at havne i situationer hvor det bliver for meget for barnet.

Nu tager vi ud nogle gange i weekenderne, og her skal vi stadig tænke på at komme hjem i nogenlunde ordenlig tid, for ellers er hun gerne oppe til en 23 tiden og efterfølgende er rutinerne for hende ødelagt 2-3 dage efter.

Så jeg kan sku sagtens sætte mig ind i at du holder hårdt fat på godnat tid

Anonym skriver:

Okay, det her er kørt af sporet. Det var slet slet ikke det mit opslag handlede om. Jeg nægter IKKE at putte hos svigerfar og er sgu IKKE barnlig, fordi jeg vægter mit barns behov over mit eget.
Konflikten går på, at hver eneste gang vi bliver inviteret hos svigerfar bliver der konsekvent inviteret til efter vores datters spisetid. Få gange bliver vi til sent og putter vores datter, andre gange kører jeg/vi hjem inden sengetid. Vi har gentagne sagt at vi ville ønske vi kunne spise tidligere, men dette bliver ikke imødekommet. Hver gang vi er der skal vi høre for de gange, vi er lært hjem tidligt og hvor mærkeligt det er. Jeg søgte sådan set nogle der måske havde samme svigerfar, men jeg har ikke været præcis nok i min formulering. 
Der behøves hverken blandes min egen mor eller kæreste ind - de er helt med på, hvordan det er at have små børn. 
Jeg sletter opslaget igen. 
Men tak for feedback og mega god jul

Du svare ikke om det ville dit svar være anderledes hvis det var din  egen mor? 

Og du skriver at din mor og kæreste ikke skal blandes ind i det her. Skal alle indrette sig efter hvad du mener?! Selv din kæreste.

Vores unger på 5 + 8 har aldrig kunnet tåle at komme væsentlig senere i seng end normalt, så det sker kun ganske få gange om året. Vi tager som udgangspunkt ikke ud om aftenen med dem, skal de med er det til frokost, og ellers får vi dem passet. Gæster herhjemme bliver også generelt inviteret til frokost eller kaffe, og jul & nytår foregår her hos os. Men vi er så heller ikke selv festmennesker/natteravne, så jeg opfatter det ikke som om vi går glip af noget.

Anonym skriver:

Okay, det her er kørt af sporet. Det var slet slet ikke det mit opslag handlede om. Jeg nægter IKKE at putte hos svigerfar og er sgu IKKE barnlig, fordi jeg vægter mit barns behov over mit eget.
Konflikten går på, at hver eneste gang vi bliver inviteret hos svigerfar bliver der konsekvent inviteret til efter vores datters spisetid. Få gange bliver vi til sent og putter vores datter, andre gange kører jeg/vi hjem inden sengetid. Vi har gentagne sagt at vi ville ønske vi kunne spise tidligere, men dette bliver ikke imødekommet. Hver gang vi er der skal vi høre for de gange, vi er lært hjem tidligt og hvor mærkeligt det er. Jeg søgte sådan set nogle der måske havde samme svigerfar, men jeg har ikke været præcis nok i min formulering. 
Der behøves hverken blandes min egen mor eller kæreste ind - de er helt med på, hvordan det er at have små børn. 
Jeg sletter opslaget igen. 
Men tak for feedback og mega god jul

DU nægter? Hvad med din mand? Hvor er han i det her? Du siger hele tiden, mig, jeg... Det er vel ikke kun dit barn... Og der bliver bare spurgt: ville du skrive det samme opslag om din mor eller far? 

Det er jeres barn, Find en måde at løse det på. 

virker ærlig talt som om at du prøver at optrappe konflikten med din svigerfar og nærmest blive klapper på ryggen af os ingen har ret her, men i burde få det til at kunne fungere. Held og Lykke :-) 

eneste grund til jeg spurgte om du ville have det på samme måde, hvis var din mor - er det fordi man oftest er mindre overbærende med svigerfamilien end ens egen (meget naturligt da man kender sin egen familie bedre) - så måske det ikke kun handler om spisetiden.

Og Kæresten - mon ikke det er mere konstruktivt at kæresten taler med svigerfamilien - han kender dem bedst - Men er i enige om at sengetid er vigtigt? For hvis kæresten giver udtryk for noget andet, så giver svigerfamiliens reaktion måske også mere mening.

Men vær nysgerrig, hvorfor er det vigtigt for dem at se jer om aftenen og spise så sent? Så kommer der måske nogle ting på bordet som i kan arbejde konstruktivt med. Er det fordi de har svært ved at have maden klar før eller andre ting - er det fordi de gerne vil noget mere voksen hygge?

Men ellers som andre skriver så sig nej - sengetider er vigtige for nogle børn og det er forældrenes ansvar - men resten af verden kan ikke indrettes efter jeres barn og så må i jo bare holdes fast på at i ikke kommer hvis der inviteres til aftensmad.

Je tænker at enten kan I evt overnatte? Det gør vi udelukkende hos mine svigerforældre - fordi de bor 1 time væk. De er så søde til at stille babyseng osv frem men ellers kan man selv have den med - så slipper du for at vække og køre hjem. 

Er det ikke en mulighed ville jeg fastholde at jeres barn skal forsøge at holde sin sengetid (men accepter at det er okay den evt rykkes 30 min+/-.) Inviterer de til 18:30 ( hvilket er helt vanvittigt når I har et lille barn som jo måske spiser senest 17-18 stykker) - jamen så må du sige det er for sent da hun sover kl 19 - men at I gerne kommer 17-18 tiden og spiser med. 

Jeg forstår dig fuldt ud- jeg er nu mor til 2 og det var også et kæmpe problem med nr1 og jeg fortryder at jeg ikke stod mere fast - det har jeg lært her med nr2 og min familie har vænnet sig til at hvis de vil have os på besøg spiser vi senest kl 18. 

Lyt til din mavefornemmelse. Dit barn er lille nu og meget afhængig af rytmer og rutine, om bare 1-2 år kan man løsne mere op og det bliver nemmere ( medmindre I så får en til så starter I forfra��). 

Forstår dig trådstarer så godt ��

Vi spiser en gang i ugen ved svigerforældre, og efter vores datter er kommet starter vi med at spise kl 17:15 og går hjem senest kl 19:00 ��

Jeg putter ikke vores snart 2 året datter andre steder medmindre det er en større begivenhed (som der ikke så meget af lige nu)

Jeg tænker du har 2 muligheder ... 


Den ene er den med barnevognen som du ikke vil høre på 


Den anden mulighed er at blive hjemme ...


Og ærligt har vi gjort lidt af begge dele.

Vores yngste er ikke typen som typisk falder i søvn i bilen (nej heller ikke selvom han var mega træt) eller som bare kan flyttes sovende uden at vågne. Derfor har vi bare ladet være med at tage nogle steder for at spise - i hvert fald i hverdage og om søndagen. 

Og hvis det har været muligt har vi gerne overnattet allesammen.


Vores ældste var meget lettere at flytte når hun sov, og hun faldt også ofte i søvn i bilen - så der spiste vi oftere aftensmad hos andre end vi har gjort efterfølgende.


Det er IKKE en mulighed at flytte på andre menneskers spisetid eller hverdag i deres eget hjem - så det vil jeg lade være med at forsøge på. Når/ hvis I inviterer i jeres hjem kan det selvfølgelig blive til jeres egne spisetider.

Anonym skriver:

Okay, det her er kørt af sporet. Det var slet slet ikke det mit opslag handlede om. Jeg nægter IKKE at putte hos svigerfar og er sgu IKKE barnlig, fordi jeg vægter mit barns behov over mit eget.
Konflikten går på, at hver eneste gang vi bliver inviteret hos svigerfar bliver der konsekvent inviteret til efter vores datters spisetid. Få gange bliver vi til sent og putter vores datter, andre gange kører jeg/vi hjem inden sengetid. Vi har gentagne sagt at vi ville ønske vi kunne spise tidligere, men dette bliver ikke imødekommet. Hver gang vi er der skal vi høre for de gange, vi er lært hjem tidligt og hvor mærkeligt det er. Jeg søgte sådan set nogle der måske havde samme svigerfar, men jeg har ikke været præcis nok i min formulering. 
Der behøves hverken blandes min egen mor eller kæreste ind - de er helt med på, hvordan det er at have små børn. 
Jeg sletter opslaget igen. 
Men tak for feedback og mega god jul

Man kan og skal ikke diktere, hvornår andre mennesker spiser i deres eget hjem.

Man kan ikke forvente at de lægger deres hverdag om.

Man kan indrette sig eller takke nej til invitationen  



Hvis de synes det er underligt at I kører tidligt hjem, så må de jo selv om det. Men det har egentlig intet med dig at gøre. 

Hvis du er træt af at de kommenterer på at I kører tidligt hjem - så sig:

Jeg er træt af at I kommenterer på, hvorfor vi kører tidligt hjem, når nu vi har fortalt hvorfor. Det er vores liv og vores beslutning. Ligesom dit liv og jeres beslutning involverer sen aftensmad - så er vores liv og vores valg for tiden tidligt hjem og tidligt i seng.

Hver sin livssituation og hver sin beslutning. Vores livssituation vores beslutning - jeres livssituation jeres beslutning. Jeg dikterer ikke jeres og I dikterer ikke vores. Vi forventer ikke at I forstår det. Men vi forventer at I stopper med at kommentere på det.