Når jeg skriver, at I skal blive hjemme, fordi det er nemmere, er fordi jeg ikke mener, at man kan bestemme, hvornår andre spiser, men man kan selvfølgelig spørge, om man evt. kan rykke aftensmaden.
Vi har haft lidt samme dilemma, hvor der ikke rigtigt blev taget hensyn til vi havde en lille. Vi spurgte om, man kunne rykke aftensmaden, men det blev alligevel mega sent.
Vi valgte derfor at blive væk fra nogle af de gange, de spurgte om vi kom og spiste, fordi det var sent.
Men samtidig valgte vi også nogle aftaler til. dvs. at vi aktivt tog et valg om, at vi nok ville få et barn, som skulle sove der eller kom lidt sent i seng.
I vores tilfælde viste det sig, at de meget gerne ville være sammen længere tid med os.
Jeg tænker ikke, at det skal være enten eller, men at I nogle gange kan sige fra, men også vælge nogle aftaler til, men velvidende om, at det kan blive sent aftensmad.
Det lyder ikke til, at der bliver ændret på spisetiderne der, så det ville jeg overhovedet ikke bruge krudt på.
Men når det så er sagt, så lyder det til, at det egentligt bare er nemmere at blive hjemme for jer, da det lyder til at være en irritation, og hvor meget hygge får man så ud af det?
Jeg er enig i, at nogle i den ældre generation glemmer lidt, hvordan det er at have en baby, og at man i dag tager andre valg - måske mere på børnenes præmisser.