lineog4 skriver:
Tror bare en del læser ts indlæg især når hun skriver: tak der var lige det svar jeg søgte. Som at ts vil bekræftiges i, at svigermekanikken har fejlen og hun har ret.
Og ja selvsagt har hun ret, for hun gør det som gør hende glad, og hvad der gør hende glad gør 90% af tiden også.baby glad. Har selv prøvet flere gange, at når jeg spændte til, når jeg var vrissen og utilfreds med situationen, så vupti græd baby lige det lidt mere. Så hvis ts er irriteret over de sene middage, så er det bedste helt klart at melde afbud eller gå tidligere.
Der er bare nogle som kan melde: det kan for de fleste babyer godt lade sig gøre (lyder til din datter er udstyret med et skønt temperament, og så kan mor være nok så jubelidiot datter skriger). Og ja måske kan ts ikke se nunacen lige nu, men den kan lagre sig, og måske næste gang en inviterer lidt senere, kan ts tænk: okay vi prøver, for det er jo rigtig nok, at er der to eller flere børn så kan alt ikke styres af baby, og de lyder jo til, at det faktisk kan fungere.
Og med hensyn til udstyrsstykke, så kan man også vurdere - er behovet så tørt. Hvad er need to have og hvad er good to have? Jegv har aldrig selv haft særlig meget med, mest fordi jeg glemmer det 
og fordi jeg tog med det offentlige og så er grænsen = det som kan være under en barnevogn.
Og så igen alt afhænger også af egne behov.
Jeg er fx kke en person der har behov for rytme og forudsigelighed, har så rigeligt af det i mit professionelle liv, men anerkender nogle har. Jeg er også en person der er total oplevelsesnarkoman (tro mig jeg har været udfordret her hvor teatre, rejser osv har været lukket ned) tilgengæld er jeg ikke super social. Så det har været vigtigt for mig, at mine børn kunne drage afsted på oplevelser helt fra de blev født, og jeg har været sindsyg heldig, at de heller ikke er personer med stort behov for rytme, de kan sagtens tage 3 uger i Italien, hvor vi følger den rytme og tidligst er i seng ved 22-23 tiden og så tilbage til dansk hverdagsrytme - er det fordi de er født sådan, eller er der fordi der har været et behov i vores familie? Det synes jeg egentlig er en spændende undren - jeg tror nemlig selv, at mine børn delvist har kunne det de kan fordi vi som forældre har haft behov for det, og vi derfor med ord og handlinger har vist dem: det her er godt. Plus vi måske har klaret lidt mere gråd når et var noget vi selv ville, end hvis et var noget vi ikke rigtig selv gad.
Jeg tror børn bliver formet af forældrenes, institutionernes og omgivelsernes handlinger. Udpræget Darwin nørd 
Og ligepræcis din måde at svare på savner jeg hos andre “... og måske næste gang en inviterer lidt senere, kan ts tænk: okay vi prøver, for det er jo rigtig nok, at er der to eller flere børn så kan alt ikke styres af baby, og de lyder jo til, at det faktisk kan fungere.”, opmuntrende, sød og venligt!
Med det sagt og for at afslutte debatten, så ændrer det ikke ved, at folk skal tale pænt og ordentlig til hinanden. Er man nysgerrig på TS’ egentlig grundlag for tråden? Vær nysgerrig, spørg ind til grundlaget, udforsk og udfordre. Lade være at anklage, provokere, dømme og komme med dømmende antagelser.
Her er et par stykker:
”Du er meget aggressiv”, “du råber!” “Du vil bare have din svigerfar slagtet”, “jeg vil stejle hvis du var min svigerdatter”, “du vil ikke være sådan, hvis det var hos din mor”, “du er mærkelig”... der er sikkert flere, hvis jeg kigger dem igennem.
Glædelig jul!
