Den herlige svigerfamilie...

TAK for det svar!!! Det var præcis det jeg mente! 
Tak!! 

Altså man kan jo fint putte hos andre og det er du jo også bevidst om.

At de inviterer JER til middag handler måske mere om faktisk at se jer og hygge med en middag med JER som voksne mennesker. Jeg ville da klart bare have en rejseseng. Jeg kan anbefale den fra babybjørn. Den vejer 5 kg kun og fylder lidt mere end en computertaske. 

At indstille sig på kun at komme ud til 19 de første mange år og måske få to-tre børn ... så er det jo et årti, I ikke komme til at kunne være med til fester/middage..?.

Din måde at svare på er ret angribende/ aggressiv/ modstandsagtig... hvis jeg mødte det i en svigerdatter ville jeg også selv blive stejl. 

Med de præmisser du stiller op... Så ville jeg for det første affinde mig med at sviger ikke kommer til at forstå jeres argumenter. Sæt det til en side og vær ligeglad. Det næste er så, at i må sige at i pt ikke kommer til aften arrangementer fordi det giver jer et værre hyr dagen der på, hver gang. Men gerne kommer til frokost. Det næste er så, inviter selv! Vis at i gerne vil det sociale, men bare på nogen lidt andre præmisser lige nu og så vis at i godt selv kan tage ansvar for det, ved at invitere hjem til jer selv til enten frokost eller aften - så kan baby puttes i egen seng og sviger kan få den voksen-hygge som de måske savner lidt efter baby er kommet til. Babyer er dejlige!!! Men det kan sgu sommetider være svært at holde fokus på en voksensamtale i de vågne timer.  

Med denne model skal i så bare være opmærksomme på selv at sige til når i igen gerne vil inviteres med til aften samvær. Ellers ender i måske i en situation hvor i føler jer valgt fra, fordi i aldrig bliver inviteret  

Først: jeg skrev ikke, at det var barnligt at imødekomme jeres barn behov.. Jeg skrev, at det er barnligt, at du bliver sur på din svigerfar, fordi han ikke indretter jer under jeres barn, OG du så samtidig skriver i første opslag, at du ikke vil lade barnet sove der.. 

Dernæst.. Ja det er pisse træls, at folk (især familien) skal fortælle én, hvor mærkelig man er, fordi man vil passe på sit barn.. Sådan er min familie også.. De synes, at det er mærkeligt, at vores datter ikke må leve af slik eller hoppe i sofaen ved siden af et stort marmorbord, når de er hos mormor og morfar.. Men her bliver man jo bare nødt til at stå fast og sige "sådan er det, færdig basta"

Anonym skriver:

Må jeg spørge hvad det er nu du mener, at jeg står stejlt med? 

Citat: "Jeg slæber hverken selv seng eller barnevogn med, for jeg er af den opfattelse, at jeg ikke gider slæbe halvdelen af huset med."

Det er dine egne ord, og det er der jeg synes du står stejlt. 

Det er da super ærgerligt, at de ikke vil lytte og indrette, men der vil de ikke og de kan måske også have en god grund til deres valg. 

Jeg kan godt huske, hvordan det med søvn kan være især når det er svært, jeg kan også huske hvordan jeg helt glemte, at andre kunne have andre begrundelser for deres valg end lige præcis min baby, jeg kan også huske frygten for om nu søvnen gik helt i stykker, hvis vi.... 

Men jeg har også lært, at folk glemmer, de glemmer at man sidste sagde, at lille Lise altså sover klokken 19, de glemmer hvordan det var at have en baby. Og så må man ønske munden og ikke mindst selv træffe valg ud fra egen situation og ikke forvente de omlægger deres liv, fordi der er kommet en baby.

Jeg har også lært, at mange har gode råd om hvordan man skal være med et barn - jeg selv inklusiv 

Jeg har også lært at børn er langt mere robuste end vi tror, de kan godt klare en dag eller for den sags skyld flere hvor rytmen brydes og det hele bliver forkert, så længe de har deres trygge base hos mor og far. Det lærte jeg især da der kom flere børn, for så kunne jeg ikke få over mit hjerte at begrænse de store bare fordi babys sovetid, spisetid osv skulle overholdes. Det er nok også derfor du får de svar du får i tråden. For os der sidder med flere børn, ved med barn nummer to kan man ikke på samme holde rytmen, hver dag og hverken baby eller forældre gik i stykker af det. 

Jeg har også lært, at når man bryder rytmen så er det ofte lidt hårdere for mor og far, og derfor må.man vurdere om det er noget man virkelig gerne vil. Fx tog vi med vores første barn til Italien til familie i en uge (med bil), da hun var 6 måneder, tåbelig idé og en sindsyg hård uge for mor og far, men en fest for hende. Rytme var en by i Rusland, for der spiser man bare ikke aftensmad før 20. Vi overlevede alle sammen, og lærte det går, baby er en pakke der kan komme med alle vegne, hvis man vil som forælder, og det kræver sådan set ikke en gang et stort udstyrsstykker selvom en barnevogn er skøn at have med, bare mors og fars arme og rene bleer, så kan man det meste.

Så mit råd er, at I må vurdere er den middag med svigerforældre vigtig, er den, så tager i det søde med det sure. Ja prisen kan være nogle dumme dage, men så er det heller ikke værre. Og så må I gerne være lidt æv over, et de ikke vil ændre, men også forstå, at det er jo ikke dem og deres liv om pludselig skal rumme en baby. 

Jeg tænker, det er nemmest at sige nej så og blive hjemme. 

Anonym skriver:

Hej, 

Jeg prøver lige at dele mit dilemma med jer, i håb om at der sidder nogen derude parat med forståelse og lidt gode råd.. 

Jeg har en datter fra april på 8 måneder. Hun er en dejlig nem og glad unge, men har igennem dagen og aften nogenlunde faste puttetidspunkter, som jeg overholder, da hun ellers bliver meget overtræt og deraf forfærdelig ked af det. 

Jeg har en dejlig svigerfar og hans kone og deres fælles børn. De inviterer os engang imellem over til dem til aftensmad. Det er jo dejligt, men.... Der bliver på ingen måde taget hensyn til, at vi har en baby der spiser tidligt og sover tidligt. Jo mere vi har forsøgt at italesætte det, jo mere trodsig er han blevet. Og sidste weekend blev vi inviteret til 18.30, selvom de godt ved, at min datter sover ca. 19. Der er ingen seng eller andet “babymiljø” jeg kan putte mit barn i, ude ved dem. Jeg slæber hverken selv seng eller barnevogn med, for jeg er af den opfattelse, at jeg ikke gider slæbe halvdelen af huset med. Ergo er vi nødt til at køre hjem, når dagen slutter for mit barn. 
Min svigerfar kommer med mange kommentarer omkring, nogle en smule ondskabsfulde. Han mener vi er mærkelige, at vores liv ikke slutter efter kl. 19 og at hun da bare kan sove på en seng ovenpå. Han fatter det ikke og jo mere jeg forsøger pænt at få det glattet ud, jo mere stejler han. 
Jeg gider faktisk ikke mere. Jeg mener det er mit behov at tage ud om aftenen, putte mit barn for så at vække hende senere, når vi skal hjem. Det skal hun nok overleve, i know, men jeg har ikke behov for det. Jeg trives bedst ved at være derhjemme når dagen slutter for os. Og hvis det er okay et par år, er det helt fint. Vi skal nok komme ud igen. 
jeg får snart et møgfald på min sviger.. Jeg føler mig truffet i min måde at være mor på. Og er på nippet til at sige, at hvis de ikke kan forstå eller vil skabe et godt miljø for vi kan komme på besøg - eller komme til os - gider jeg faktisk ikke se dem ofte længere. 

Ja, hold da op... 

Anyone der har prøvet noget lignende? 
Hvad havde I gjort? 

Hvor er din mand? 
Og sidste weekend blev vi inviteret til 18.30, selvom de godt ved, at min datter sover ca. 19. Der er ingen seng eller andet “babymiljø” jeg kan putte mit barn i, ude ved dem. Jeg slæber hverken selv seng eller barnevogn med, for jeg er af den opfattelse, at jeg ikke gider slæbe halvdelen af huset med. Ergo er vi nødt til at køre hjem, når dagen slutter for mit barn. 
Min svigerfar kommer med mange kommentarer omkring, nogle en smule ondskabsfulde. Han mener vi er mærkelige, at vores liv ikke slutter efter kl. 19 og at hun da bare kan sove på en seng ovenpå. Han fatter det ikke og jo mere jeg forsøger pænt at få det glattet ud, jo mere stejler han. 
Jeg gider faktisk ikke mere. Jeg mener det er mit behov at tage ud om aftenen, putte mit barn for så at vække hende senere, når vi skal hjem. Det skal hun nok overleve, i know, men jeg har ikke behov for det. Jeg trives bedst ved at være derhjemme når dagen slutter for os. Og hvis det er okay et par år, er det helt fint. Vi skal nok komme ud igen. 
jeg får snart et møgfald på min sviger.. Jeg føler mig truffet i min måde at være mor på.

Anonym skriver:

Hej, 

Jeg prøver lige at dele mit dilemma med jer, i håb om at der sidder nogen derude parat med forståelse og lidt gode råd.. 

Jeg har en datter fra april på 8 måneder. Hun er en dejlig nem og glad unge, men har igennem dagen og aften nogenlunde faste puttetidspunkter, som jeg overholder, da hun ellers bliver meget overtræt og deraf forfærdelig ked af det. 

Jeg har en dejlig svigerfar og hans kone og deres fælles børn. De inviterer os engang imellem over til dem til aftensmad. Det er jo dejligt, men.... Der bliver på ingen måde taget hensyn til, at vi har en baby der spiser tidligt og sover tidligt. Jo mere vi har forsøgt at italesætte det, jo mere trodsig er han blevet. Og sidste weekend blev vi inviteret til 18.30, selvom de godt ved, at min datter sover ca. 19. Der er ingen seng eller andet “babymiljø” jeg kan putte mit barn i, ude ved dem. Jeg slæber hverken selv seng eller barnevogn med, for jeg er af den opfattelse, at jeg ikke gider slæbe halvdelen af huset med. Ergo er vi nødt til at køre hjem, når dagen slutter for mit barn. 
Min svigerfar kommer med mange kommentarer omkring, nogle en smule ondskabsfulde. Han mener vi er mærkelige, at vores liv ikke slutter efter kl. 19 og at hun da bare kan sove på en seng ovenpå. Han fatter det ikke og jo mere jeg forsøger pænt at få det glattet ud, jo mere stejler han. 
Jeg gider faktisk ikke mere. Jeg mener det er mit behov at tage ud om aftenen, putte mit barn for så at vække hende senere, når vi skal hjem. Det skal hun nok overleve, i know, men jeg har ikke behov for det. Jeg trives bedst ved at være derhjemme når dagen slutter for os. Og hvis det er okay et par år, er det helt fint. Vi skal nok komme ud igen. 
jeg får snart et møgfald på min sviger.. Jeg føler mig truffet i min måde at være mor på. Og er på nippet til at sige, at hvis de ikke kan forstå eller vil skabe et godt miljø for vi kan komme på besøg - eller komme til os - gider jeg faktisk ikke se dem ofte længere. 

Ja, hold da op... 

Anyone der har prøvet noget lignende? 
Hvad havde I gjort? 

Hvorfor er det deres ansvar at have en seng til hende? 
Forventer du det af alle du besøger, hun skal jo sove til middag også.. ?? 
Tag en barnevogn, kan ikke se hvad problemet er... Eller find en billig rejseseng de kan have stående. 

Begge mine børn er udpræget A mennesker, så de kommer ret tidligt i seng om aftenen. Da den ældste var lille kunne hun godt blive puttet ude hos mine forældre og så blive vækket når vi kørte hjem. Nu melder jeg fra til invitationer der ramler ind i sengetid med mindre vi overnatter.