Har fået en underretning

LSS skriver:

Det kan da godt være det ikke er det hun skriver, men det er helt sikkert der hun vil hen. 

Overhovedet ikke.

Wampires skriver:

Vi har selv været igennem det med en underretning da vores søn fortalte at han blev slået..

Som jeg sagde til dem så var jeg glad for at der blev reageret også selvom der ikke var noget i det...

Der er så mange der ikke får hjælp, der ikke bliver hørt netop fordi lærere-pædagoger eller andre omsorgspersoner vurderer at det da ikke kan passe...

har endda en veninde der til trods for hun kunne mærke hun havde brug for hjælp først fik det da hun ringede til 114 og sagde, jeg har lige slået min datter i gulvet kom og hjælp mig.. ALLE sagde bare at hun klarede det så flot til trods for diagnoser og en dårlig barndom.. INGEn lyttede til hende før der.. hun slog en gang, men som hun siger det er en gang for meget og hun har det stadig i dag 12 år efter dårligt over at det kom dertil...

så vær glad for at der er nogen der lytter fremfor at se det som et angreb...

tænk hvis der var et andet barn der måske turde sige det til en pædagog fordi de hørte jeres barn sige det og så at der blev lyttet??? et barn der måske netop ikke turde sige det fordi der ofte følger trusler med om mere vold når det sker...

jeg var selv glad pige der snakkede med alle og stolede på alle.. også selvom jeg var udsat for både fysisk og psykisk vold.. jeg sagde ikke noget for der blev lovet at så ville han dræbe min mor eller lillebror... ingen anede hvordan jeg hver aften fra jeg var 8 lå og planlagde mit eget selvmord og selvmordsbrev fordi jeg havde det dårligt inden i...

Jeg er ked af at høre din historie  håber du har det godt idag?

Som jeg skrev længere oppe, så har jeg selv været udsat for både psykisk og fysisk vold af en alkoholiker far. Jeg endte med at være den grå stille mus i klassen... 

Og jo, jeg er også glad for at de reagerer, men jeg havde bare ikke forventet at vi skulle opleve det her.

Roselil skriver:

Ja, det er sådan pædagogerne har pligt til at handle. Loven siger også, at de skal kontakte kommunen først. En socialrådgiver skal tale med barnet uden forældrenes viden og først derefte skal forældrene informeres og indkaldes til samtale. 

Jeg har prøvet, at være med et barn til samtale i kraft af mit arbejde som lærer. Sagen mindede meget om jeres og blev også hurtigt lukket ned. Det er møgubehageligt og det er ikke engang sikkert at pædagogerne tror i slår, men de har skærpet underretningspligt og kan, i sidste ende blive fyret hvis de ikke handler på et udsagns som det jeres søn kom med.

 

Jeg håber, i Kan få genetableret et godt samarbejde med børnehaven og få ro på igen.

Vi vil meget gerne komme videre og genetablere det gode samarbejde, men jeg kan mærke at det er svært. Tilliden til pædagogerne er væk og det er nok noget som vi har sat mest pris på i vores forhold til dem.

Især den her pædagog som var med til samtalen fordi jeg spurgte hende hvem det var af pædagogerne, som snakkede med min dreng omkring det her, hvortil hun svarer at hun faktisk ikke ved det. Da jeg spørger min søn, fortæller han at det var hende og at det altid er hende, når de spiller det her spil. Jeg tænker sådan lidt, hvis vi er nået hertil, hvor vi sidder til den her samtale, og jeg spørger hende direkte hvem det var og hun lyver mig op i ansigtet... hvordan kan jeg stole på denne person igen? Og hun opfordrer endda selv at vi kan spørge om alt det vi er i tvivl om 

den er helt gal...

Vi vil meget gerne komme videre og genetablere det gode samarbejde, men jeg kan mærke at det er svært. Tilliden til pædagogerne er væk og det er nok noget som vi har sat mest pris på i vores forhold til dem.

Især den her pædagog som var med til samtalen fordi jeg spurgte hende hvem det var af pædagogerne, som snakkede med min dreng omkring det her, hvortil hun svarer at hun faktisk ikke ved det. Da jeg spørger min søn, fortæller han at det var hende og at det altid er hende, når de spiller det her spil. Jeg tænker sådan lidt, hvis vi er nået hertil, hvor vi sidder til den her samtale, og jeg spørger hende direkte hvem det var og hun lyver mig op i ansigtet... hvordan kan jeg stole på denne person igen? Og hun opfordrer endda selv at vi kan spørge om alt det vi er i tvivl om 

den er helt gal...

Selvfølgelig svare hun ikke på det spørgsmål, for det er total irelevant hvem han har sagt det til, hvad vil du overhovedet bruge den information til? 

Anonym skriver:

Vi vil meget gerne komme videre og genetablere det gode samarbejde, men jeg kan mærke at det er svært. Tilliden til pædagogerne er væk og det er nok noget som vi har sat mest pris på i vores forhold til dem.

Især den her pædagog som var med til samtalen fordi jeg spurgte hende hvem det var af pædagogerne, som snakkede med min dreng omkring det her, hvortil hun svarer at hun faktisk ikke ved det. Da jeg spørger min søn, fortæller han at det var hende og at det altid er hende, når de spiller det her spil. Jeg tænker sådan lidt, hvis vi er nået hertil, hvor vi sidder til den her samtale, og jeg spørger hende direkte hvem det var og hun lyver mig op i ansigtet... hvordan kan jeg stole på denne person igen? Og hun opfordrer endda selv at vi kan spørge om alt det vi er i tvivl om 

den er helt gal...

Jeg tænker at hun ikke må fortælle hvilken pædagog det er - ligesom det ikke er pædagogen der laver en indberetning - det er lederen, så pædagogens navn ikke kommer frem. 

Anonym skriver:

Vi vil meget gerne komme videre og genetablere det gode samarbejde, men jeg kan mærke at det er svært. Tilliden til pædagogerne er væk og det er nok noget som vi har sat mest pris på i vores forhold til dem.

Især den her pædagog som var med til samtalen fordi jeg spurgte hende hvem det var af pædagogerne, som snakkede med min dreng omkring det her, hvortil hun svarer at hun faktisk ikke ved det. Da jeg spørger min søn, fortæller han at det var hende og at det altid er hende, når de spiller det her spil. Jeg tænker sådan lidt, hvis vi er nået hertil, hvor vi sidder til den her samtale, og jeg spørger hende direkte hvem det var og hun lyver mig op i ansigtet... hvordan kan jeg stole på denne person igen? Og hun opfordrer endda selv at vi kan spørge om alt det vi er i tvivl om 

den er helt gal...

Hvorfor er det relevant for dig hvilken pædagog det er? 
Der hvor jeg arbejder skal vi desværre skrive navn på hvilken pædagog der havde samtalen/observationen. Det er ærgerligt for al fokus fra forældrene bliver lagt på denne pædagog. 
Jeg kan ikke se hvordan det gavner dig at vide det, for du vil nok ubevidst søge efter fejl hos denne pædagog hvilket vanskeliggøre samarbejdet. 

i øvrigt forstår jeg slet ikke hvorfor pædagogerne var med til partshøringen.

jeg synes du skal prøve ikke at hænge dig i at de kender din søn og jer i 5 år nu. Du bliver nødt til at minde dig selv om at de ikke må vurdere men SKAL handle. Så de kan tænke “ah det har jeg godt nok svært ved at tro på” men skal handle uanset hvad de selv tænker. 

Anonym skriver:

Overhovedet ikke.

Udfra din formulering er det sådan jeg læser det. 

Anonym skriver:

Vi vil meget gerne komme videre og genetablere det gode samarbejde, men jeg kan mærke at det er svært. Tilliden til pædagogerne er væk og det er nok noget som vi har sat mest pris på i vores forhold til dem.

Især den her pædagog som var med til samtalen fordi jeg spurgte hende hvem det var af pædagogerne, som snakkede med min dreng omkring det her, hvortil hun svarer at hun faktisk ikke ved det. Da jeg spørger min søn, fortæller han at det var hende og at det altid er hende, når de spiller det her spil. Jeg tænker sådan lidt, hvis vi er nået hertil, hvor vi sidder til den her samtale, og jeg spørger hende direkte hvem det var og hun lyver mig op i ansigtet... hvordan kan jeg stole på denne person igen? Og hun opfordrer endda selv at vi kan spørge om alt det vi er i tvivl om 

den er helt gal...

Hvis du ser det i helikopterperspektiv - hvilke pædagoger vil du så have størst tillid til: Dem, der undlader at reagere, som de skal, på et barns udsagn om at være blevet slået - eller dem, der følger retningslinjerne? 
Pædagogerne er hårdt sat op ikke jeres, men børnenes advokater. De skal sætte børnenes tarv højest, også højere end hensynet til jeres følelser. Og det er på ingen måde nogen munter oplevelse for dem at bringe forældre i situationer som den, I har oplevet - men de gør det, fordi de er professionelle. 
Hvad tænker du, når du hører nogen fortælle, at de indimellem blev fysisk afstraffet som børn, men at pædagoger og/eller lærere ikke reagerede på det de få gange, de fortalte om det - fordi forældrene var sådan nogle behagelige, fredsommelige typer, og børnene jo ikke så ud til at lide nød? Har de pædagoger og lærere været nogens tillid værd? 
Du har, forståeligt, nogle stereotype opfattelser af, hvilken type forældre, der slår, og hvordan deres børn agerer. Jeg har ikke været udsat for fysisk afstraffelse som barn, men jeg blev massivt omsorgssvigtet på andre områder i et omfang, der har givet ar for livet. Min familie var lige netop sådan en pæn, velformuleret, udadtil harmonisk slags, som ingen kunne mistænke for noget. Så ingen tog det alvorligt de ganske få gange, jeg samlede mod til at fortælle mine lærere om, hvad der foregik. Jeg var jo bare opmærksomhedskrævende og havde en vild fantasi. 
Det ubehag, I helt forståeligt oplever nu, er for intet at regne ved siden af det, jeres søn potentielt KUNNE gå igennem, hvis ingen tog notits af hans ord, og der faktisk var god grund til det. 

Derfor er pædagogerne al jeres tillid værd som dem, der vil beskytte børnene, også jeres, selv om det har en pris i tilfælde, hvor der gudskelov ikke er spor at komme efter. 
Den er ikke helt gal - den er faktisk helt rigtig. Og lad for guds skyld være at spørge din søn mere ud - han skal ikke fornemme, at der er opstået problemer på grund af hans ord. 

Jeg var i den situation for 2 år siden, mit barn sagde jeg slog - desværre i vores kommune snakkede de ikke med forældrene. Men kørte ud og holdte børnesamtale med alle vores børn, og der efter tog de vores børn med, og så ringede de til os.

kommunen vurderede der kunne være risiko forsi vores store dreng har svært autisme, derfor tog de børnene med. 

politisagen tog 8 mdr, og blev lukket UDEN mistanke og uden vi var i retten. 

vi fik der efter vores børn hjem igen. 

vi kommer aldrig over det, vi er ødelagt for altid, det samme er vores børn. 

men idag kan jeg forstå man SKAL handle, det kunne jeg ikke dengang, for vi vidste jo der ikke var noget i det. Men det ændre ikke på de store traumer der er i det.

flere af vores børn har udviklet svære angst, ptsd mv.  vi som forældre er også ramt af ptsd, angst mv. det er svært og vil følge med for altid. 

LSS skriver:

Det kan da godt være det ikke er det hun skriver, men det er helt sikkert der hun vil hen. 

Du TROR det er der hun vil hen