Har fået en underretning

LSS skriver:

Udfra din formulering er det sådan jeg læser det. 

Så er du den eneste. 

Mor og meget mere skriver:

Hvis du ser det i helikopterperspektiv - hvilke pædagoger vil du så have størst tillid til: Dem, der undlader at reagere, som de skal, på et barns udsagn om at være blevet slået - eller dem, der følger retningslinjerne? 
Pædagogerne er hårdt sat op ikke jeres, men børnenes advokater. De skal sætte børnenes tarv højest, også højere end hensynet til jeres følelser. Og det er på ingen måde nogen munter oplevelse for dem at bringe forældre i situationer som den, I har oplevet - men de gør det, fordi de er professionelle. 
Hvad tænker du, når du hører nogen fortælle, at de indimellem blev fysisk afstraffet som børn, men at pædagoger og/eller lærere ikke reagerede på det de få gange, de fortalte om det - fordi forældrene var sådan nogle behagelige, fredsommelige typer, og børnene jo ikke så ud til at lide nød? Har de pædagoger og lærere været nogens tillid værd? 
Du har, forståeligt, nogle stereotype opfattelser af, hvilken type forældre, der slår, og hvordan deres børn agerer. Jeg har ikke været udsat for fysisk afstraffelse som barn, men jeg blev massivt omsorgssvigtet på andre områder i et omfang, der har givet ar for livet. Min familie var lige netop sådan en pæn, velformuleret, udadtil harmonisk slags, som ingen kunne mistænke for noget. Så ingen tog det alvorligt de ganske få gange, jeg samlede mod til at fortælle mine lærere om, hvad der foregik. Jeg var jo bare opmærksomhedskrævende og havde en vild fantasi. 
Det ubehag, I helt forståeligt oplever nu, er for intet at regne ved siden af det, jeres søn potentielt KUNNE gå igennem, hvis ingen tog notits af hans ord, og der faktisk var god grund til det. 

Derfor er pædagogerne al jeres tillid værd som dem, der vil beskytte børnene, også jeres, selv om det har en pris i tilfælde, hvor der gudskelov ikke er spor at komme efter. 
Den er ikke helt gal - den er faktisk helt rigtig. Og lad for guds skyld være at spørge din søn mere ud - han skal ikke fornemme, at der er opstået problemer på grund af hans ord. 

Jeg forstår alt det du siger og er 100% enig... Jeg er også sikker på at jeg, når der er gået lidt tid, vil se alt det her med andre øjne.

Det er dejligt at få lidt sparring omkring det her og selvom det ikke ser ud som om at jeres kommentarer har hjulpet mig, så har de det i hvert fald 

Anonym skriver:

Jeg var i den situation for 2 år siden, mit barn sagde jeg slog - desværre i vores kommune snakkede de ikke med forældrene. Men kørte ud og holdte børnesamtale med alle vores børn, og der efter tog de vores børn med, og så ringede de til os.

kommunen vurderede der kunne være risiko forsi vores store dreng har svært autisme, derfor tog de børnene med. 

politisagen tog 8 mdr, og blev lukket UDEN mistanke og uden vi var i retten. 

vi fik der efter vores børn hjem igen. 

vi kommer aldrig over det, vi er ødelagt for altid, det samme er vores børn. 

men idag kan jeg forstå man SKAL handle, det kunne jeg ikke dengang, for vi vidste jo der ikke var noget i det. Men det ændre ikke på de store traumer der er i det.

flere af vores børn har udviklet svære angst, ptsd mv.  vi som forældre er også ramt af ptsd, angst mv. det er svært og vil følge med for altid. 

Ej hvor ubehageligt  havde de jeres børn i 8 måneder? Hvor er det forfærdeligt...

Som jeg skrev længere oppe, så tror jeg også at jeg kommer til at se alt det her med andre øjne, når det kommer på afstand.

Sscm skriver:

Du TROR det er der hun vil hen

Det nytter ikke noget...

LSS skriver:

Shit du flabet men så lad os fortsætte lille ven. Var der andet ? 

Du vil absolut ikke forstå det. Kan det virkelig passe at du er den eneste her som ikke forstår min besked til dig? Eller er du her bare for at skabe splid og få lidt spænding i dit liv? 

Anonym skriver:

Altså hvis du ikke ser det som en beklagelse og undskyldning måden hun skriver på. Så er det altså dig der ser et problem i ingenting 

Tak.

Mor og meget mere skriver:

Kan du ikke godt forklare det, så det giver mening for andre: Hvad skulle TS dog have ud af at kategorisere alle børn, der er introverte, som ofre for vold? Det ville i sig selv være en helt forrykt påstand, og hvorfor skulle hun have interesse i at udbasunere den? 
Det er vitterlig meget uskyldigt at oplyse, at man har en opfattelse af, at voldsramte børn er indadvendte. Det ville aldrig falde mig ind at tænke, at det skulle betyde, alle indadvendte børn er voldsramte. 
Og når du gøres opmærksom på, at det på INGEN måde er det, hun skriver, så fortsætter du blot med en lige så grebet ud af luften påstand om, at du ved, det er dét, hun mener. 

Den der med at holde på sin påstand uden at argumentere for den, uden at sandsynliggøre den, uden at gøre andet end at fortsætte med oneliners, forekommer mig altså bare dumstædig. Som om, det er vigtigere at holde på sit end at overveje, om der er hold i det, man selv og andre skriver. 

Jeg kunne ikke selv have skrevet det bedre 

Kære piger,

Det er nu to dage siden... Jeg kan mærke at jeg er ved at få det på afstand. 

Jeg vil takke jer for jeres ord og råd og ikke mindst for jeres (næsten alle sammens) forståelse 

Anonym skriver:

Du vil absolut ikke forstå det. Kan det virkelig passe at du er den eneste her som ikke forstår min besked til dig? Eller er du her bare for at skabe splid og få lidt spænding i dit liv? 

Den eneste der skaber drama er da dig. Endda anonymt 

mor:) skriver:

Hun giver dig en forklaring.
Hun undrer sig blot i sit skriv, fordi hun havde en opfattelse af at børn der er udsat for vold ville reagere på en eller anden måde.

det er klart at ts tænker det - hun arbejder ikke med børn, hendes børn trives og hun tænker at børn må udvise en eller anden form for reaktion hvis de bliver udsat for vold. Og det gør børn jo på vidt forskellige måder og det er ikke altid vi pædagoger kan spotte det, fordi vi måske tolker adfærden som noget andet. Og så er der børn som er vildt gode til at tilpasse sig og her bliver det også svært at opdage. 
så nej alle børn der bliver slået er ikke indadvendte, men det skriver ts heller ikke. Hun skriver blot at de må have vist en eller anden form for reaktion i de 5 år, og som eksempler på det nævner hun indadvendthed eller aggressivitet. Det er blot eksempler, som jo godt kan være tegn på vold i hjemmet hos nogle børn og hos andre børn er det tegn på alt muligt andet og hos nogle børn er det bare en del af deres personlighed (stille eller temperamentsfuld)

Ja hun giver en forklaring. Men ikke en “meget pæn undskyldning”