Har fået en underretning

Sscm skriver:

Du TROR det er der hun vil hen

Nej 

LSS skriver:

Udfra din formulering er det sådan jeg læser det. 

Hun giver dig en rigtig pæn undskyldning og forklaring på hendes udtalelse og den ignorerer du fuldstændig og i stedet bliver ved at holde fast i hvad du tror Athen mente. 
hvad med at tage i mod en undskyldning i stedet for ?

Anonym skriver:

Hun giver dig en rigtig pæn undskyldning og forklaring på hendes udtalelse og den ignorerer du fuldstændig og i stedet bliver ved at holde fast i hvad du tror Athen mente. 
hvad med at tage i mod en undskyldning i stedet for ?

Hvor giver hun mig “en rigtig pæn undskyldning” ? Jeg læser at hun skriver “jeg er ked af du føler dig ramt”

LSS skriver:

Hvor giver hun mig “en rigtig pæn undskyldning” ? Jeg læser at hun skriver “jeg er ked af du føler dig ramt”

Altså hvis du ikke ser det som en beklagelse og undskyldning måden hun skriver på. Så er det altså dig der ser et problem i ingenting 

Anonym skriver:

Altså hvis du ikke ser det som en beklagelse og undskyldning måden hun skriver på. Så er det altså dig der ser et problem i ingenting 

Du gør det til noget det ikke er. Lad det ligge. God dag 

LSS skriver:

Du gør det til noget det ikke er. Lad det ligge. God dag 

Ja det gr du nemlig. God dag 

Anonym skriver:

Ja det gr du nemlig. God dag 

Shit du flabet men så lad os fortsætte lille ven. Var der andet ? 

LSS skriver:

Nej 

Kan du ikke godt forklare det, så det giver mening for andre: Hvad skulle TS dog have ud af at kategorisere alle børn, der er introverte, som ofre for vold? Det ville i sig selv være en helt forrykt påstand, og hvorfor skulle hun have interesse i at udbasunere den? 
Det er vitterlig meget uskyldigt at oplyse, at man har en opfattelse af, at voldsramte børn er indadvendte. Det ville aldrig falde mig ind at tænke, at det skulle betyde, alle indadvendte børn er voldsramte. 
Og når du gøres opmærksom på, at det på INGEN måde er det, hun skriver, så fortsætter du blot med en lige så grebet ud af luften påstand om, at du ved, det er dét, hun mener. 

Den der med at holde på sin påstand uden at argumentere for den, uden at sandsynliggøre den, uden at gøre andet end at fortsætte med oneliners, forekommer mig altså bare dumstædig. Som om, det er vigtigere at holde på sit end at overveje, om der er hold i det, man selv og andre skriver. 

Hvor giver hun mig “en rigtig pæn undskyldning” ? Jeg læser at hun skriver “jeg er ked af du føler dig ramt”

Hun giver dig en forklaring.
Hun undrer sig blot i sit skriv, fordi hun havde en opfattelse af at børn der er udsat for vold ville reagere på en eller anden måde.

det er klart at ts tænker det - hun arbejder ikke med børn, hendes børn trives og hun tænker at børn må udvise en eller anden form for reaktion hvis de bliver udsat for vold. Og det gør børn jo på vidt forskellige måder og det er ikke altid vi pædagoger kan spotte det, fordi vi måske tolker adfærden som noget andet. Og så er der børn som er vildt gode til at tilpasse sig og her bliver det også svært at opdage. 
så nej alle børn der bliver slået er ikke indadvendte, men det skriver ts heller ikke. Hun skriver blot at de må have vist en eller anden form for reaktion i de 5 år, og som eksempler på det nævner hun indadvendthed eller aggressivitet. Det er blot eksempler, som jo godt kan være tegn på vold i hjemmet hos nogle børn og hos andre børn er det tegn på alt muligt andet og hos nogle børn er det bare en del af deres personlighed (stille eller temperamentsfuld)

mor:) skriver:

Hvorfor er det relevant for dig hvilken pædagog det er? 
Der hvor jeg arbejder skal vi desværre skrive navn på hvilken pædagog der havde samtalen/observationen. Det er ærgerligt for al fokus fra forældrene bliver lagt på denne pædagog. 
Jeg kan ikke se hvordan det gavner dig at vide det, for du vil nok ubevidst søge efter fejl hos denne pædagog hvilket vanskeliggøre samarbejdet. 

i øvrigt forstår jeg slet ikke hvorfor pædagogerne var med til partshøringen.

jeg synes du skal prøve ikke at hænge dig i at de kender din søn og jer i 5 år nu. Du bliver nødt til at minde dig selv om at de ikke må vurdere men SKAL handle. Så de kan tænke “ah det har jeg godt nok svært ved at tro på” men skal handle uanset hvad de selv tænker. 

Da vi sad Til samtalen blev vi opfordret til at stille alle de spørgsmål vi ville og at vi også var velkommen til at kontakte både socialrådgiveren og børnehaven, hvis vi skulle komme i tanker om noget efter samtalen. 

Der sad jeg totalt forvirret og chokeret med tusindvis af spørgsmål i mit hoved og ikke fordi det var relevant eller noget, det røg bare ud af mig "hvem var pædagogen?" Og i det jeg sagde det, tænkte jeg straks at det ingen betydning har. 

Men efterfølgende da jeg taler med min søn, fortæller han så at det var hende. Den der løgn direkte op i hovedet bryder jeg mig ikke om. 

Men nej, det har ingen relevans...