Anonym skriver:
Kære piger,
Jeg har brug for sparring og I plejer at være så gode til at sparre med.
Vi er mor, far og to børnehave børn. Børnene har gået på samme institution lige siden de var 9 mdr. Nu er de 3 og 5.
Idag bliver vi ringet op af kommunen, som inviterer os til samtale fordi vores ældste har fortalt at han bliver slået af far herhjemme. Min mand og jeg er fuldstændig i chok, og vælger selvfølgelig at forlade arbejdet for at komme til samtalen.
Her sidder der 2 medarbejdere fra kommunen + to pædagoger fra vores søns stue. Vi får udleveret en seddel med et referat af hvad underretningen går ud på.
Kommunen har fået en underretning fra børnehaven fordi en pædagog havde siddet med 4 børn, hvoraf den ene var vores søn, og spillet billede lotteri. Her dukker der et billede op af én som slår, og pædagogen fortæller at man ikke må slå fordi den der bliver slået bliver ked af det. Her udtaler vores dreng "min far har slået mig på numsen og sendt mig på mit værelse. Det er meget lang tid siden men det gør stadigvæk ondt"
Pædagogerne i børnehaven har kendt vores dreng som sagt i 5 år og vi som forældre har et udmærket samarbejde med dem. De har aldrig set vores dreng med blå mærker, eller at han ikke ønsker at komme hjem med os når vi henter ham. Han har aldrig før sagt at han bliver slået. De beskriver endda at han er en glad og vellidt dreng i trivsel og at han er meget social og udvikler sig normalt. De har til gengæld hørt ham fortælle os hver morgen ved aflevering, at vi skal komme og hente ham kl 13 fordi han kan ikke vente til kl 15.
Til samtalen idag spørger vi så, om den ene episode virkelig er grund nok til at de laver en underretning og indkalder os til samtale, også når de kender vores dreng og vores familie og ved at der aldrig har været noget i den dur. De siger så, at de ifølge loven skal handle på det, også når det er på et så tyndt grundlag. Kan det virkelig passe??? Kan det virkelig passe at vi forældre skal udsættes for den her stress og ubehag på baggrund af INGENTING???
Jeg er klar over at de skal undersøge alle underretninger og gudskelov for det. Men i det her tilfælde er det virkelig et overkill med alle de baggrundsinformationer som børnehaven kender til.
Jeg har googlet omkring regler ift. underretningspligt og kan ingen steder finde, at man har pligt til at underrette på et sådant tyndt grundlag. Er der nogen der kan henvise til et skriv?
Det skal lige siges at sagen blev lukket efter et kvarters samtale, men jeg sidder stadig med en knude i maven og føler mig totalt misbrugt 
EDIT glemte helt at nævne at socialrådgiveren fra kommunen har haft en samtale med vores søn inden vores samtale idag (hvilket vi intet vidste om). Her blev han spurgt om han bliver slået af nogen, hvortil han svarede nej.
Ved mistanke om vold eller misbrug- SKAL barnet gennem en samtale inden forældrene bliver indkaldt og oplyst om underretningen....for at sikre barnet, og så forældre/implicerede ikke præger barnet inden samtalen....
Man kan mene hvad man vil.... men det lyder til at institutionen har gjort præcist som loven forskriver.... vurderes det at der ikke er hold i sagen, lukkes den....
Om det er overkill.....nej det mener jeg ikke.... jeg var også et glad og vel tilpas barn.....udadtil..... for ingen så den incest, massive psykiske og fysiske vold der forgik dagligt i vores hjem....
Jeg arbejder selv som socialrådgiver, men kommer aldrig til at arbejde på børn og unge området, af den grund at man oftes vægter forældres tarv frem for barnets....... om man vil eller ej.
