Afblegning og hårfjerningscreme gør ikke ondt, hvis det fungerer ordentligt, MEN begge dele er propfulde af kemikalier. Får nogle år siden var der i øvrigt ballade fordi noget hårfjerningscreme ætsede sår i huden på voksne kvinders ben. Tør slet ikke tænke på, hvad det kan gøre ved sart barnehud omkring munden!
Derudover så holder det altså ikke, at lære er barn at lave om på sig selv. Det må altså aldrig blive noget ens mor billiger! Som flere andre skriver, hvad så når håret er forkert farve, næsen er lidt skæv, øjnene for små osv?? Hvor langt skal man gå med? Og uanset hvor småt det er, så sender det ALTID det signal, at mor godt kan se, hvad mobberen mener. Det er altså det samme som at sige “han er ikke sød at påpege det, men jeg kan godt se, at han har fat i noget”.
Når man når teen-årene kan man “uforstående” stå på sidelinjen og lade dem ændre sig selv med et “det behøver du altså ikke”, men det må fandme aldrig bliver på forældrenes initiativ.
Jeg har som lærer set børn med de mest oplagte særheder, der nemt kunne drilles med, uden at børn har reageret på dem. Fordi de har lært om fællesskab på en god måde, og fordi mobning ikke handler om noget fysisk. Det handler om at hævde sig selv, eller om at skabe fællesskab på andres bekostning.
Anmeld
Citér