4 årige har overskæg hjælp

Dorthe1986 skriver:

Hvis jeg var barn/ung og nogle drillede mig med ansigtshår, så ville jeg 10 gange hellere have at min mor havde hjulpet mig med at fjerne dem, end at jeg skulle bruge årevis på at leve med mobning og drillerier.

Mon ikke det er muligt at lære ens børn at de er gode nok, selvom man hjælper dem af med noget de ønsker fjernet.

Men en 4-årig pige ønsker jo ikke noget fjernet medmindre hun er blevet fortalt at det er unormalt, og i og med man “bare” fjerner det, så bekræfter man hende i at det er det. 

Hvad så hvis hun bliver en af dem der får hurtigt bryster/bumser/hår på tissekonen og de andre børn driller hende med det, skal mor så også fjerne det for hende? Eller så er det måske meget godt at man fik lært hende at alle er forskellige og sådan ser man nu engang bare ud og det er godt at finde en ro i sig selv og hvordan man ser ud? 

Hej med dig ts, 

Jeg har oplevet det på egen krop og kan give dig mit råd. Jeg har ikke lige tid til at gennemlæse hvad de andre har skrevet. 

Men jeg havde det samme problem som din datter, dog var jeg omkring 10 da drillerierne begyndte. Det satte rigtig dybe spor i mig på trods af at mine forældre gjorde alt for at give mig selvtillid og fortælle mig hvor smuk jeg er hver dag.

Jeg blev genert, lukkede mig inde og gjorde alt for at undgå face to face kontakt med mennesker omkring mig, især mine jævnaldrende. Det var især drengene der var modbydelige. 

Og ja, jeg ved at man skal helst lære sine børn at være stærke og forberede den til livet. Og det fungerede da også for mig, så længe jeg var hjemme ved mine forældre. Så snart jeg trådte ud af døren, og så ham der drillede mig, forsvandt al selvtilliden og jeg ønskede bare at gemme mig langt væk fra alt og alle.

Så jeg beder dig for din datters skyld, GØR NOGET! hun vil være dig evig taknemmelig. Tal med lægen eller evt. en kosmetiker og find en skånsom måde at fjerne det på.

Kan huske en pige i min paralleklasse, som virkelig havde overskæg. Hun blev drillet så meget, at hun gik hjem grædende hver dag. En dag kom hun i skole uden overskægget. Hun havde overbevist hendes mor om at få det fjernet. Hun blev en helt anden person derefter.

Kram til dig og din lille pige 

Nu er jeg selv blevet mobbet gennem det meste af barndommen, og har brugt meget tid og resourcer som voksen på at komme over det. Og alligevel kan det stadig hjemsøge mig. Eftersom du som mor ikke kan opdrage på hele landets befolkning (for tro mig, voksne kan være lige så stride og på et tidspunkt når din datter et punkt hvor det er så lille og uskyldning en bemærkning der skal til, og så vælter det helt), så må du jo gøre hvad du kan, og det er at fjerne mobbegrundlaget.

Jeg ser det ikke som et overgreb eller noget skidt at fjerne lidt hår fra overlæben på et barn. Hvad skal vi så ikke sige til dem der laver huller i ørerne på deres babyer for skønhedens skyld? Det er jo tilsyneladende helt normalt og de fleste ville syntes det var helt okay på en 4 årig.

Personligt ville jeg dog snakke med en læge eller en hudlæge om hvad der kan gøres. Og alt efter hvor stærk kemi der er i den hårfjerningscreme man kan få til benene, så ville jeg bruge noget lign. den så det ikke gør ondt. Det kan også være lægen vil udskrive en recept på noget smertestillende creme hvis voks (eller pincet alt efter mængden af hår)er løsningen. 

Tobabyer skriver:

Men en 4-årig pige ønsker jo ikke noget fjernet medmindre hun er blevet fortalt at det er unormalt, og i og med man “bare” fjerner det, så bekræfter man hende i at det er det. 

Hvad så hvis hun bliver en af dem der får hurtigt bryster/bumser/hår på tissekonen og de andre børn driller hende med det, skal mor så også fjerne det for hende? Eller så er det måske meget godt at man fik lært hende at alle er forskellige og sådan ser man nu engang bare ud og det er godt at finde en ro i sig selv og hvordan man ser ud? 

Men hun bliver jo drillet med det. Det er ikke moren der har lært hende at det er unormalt osv. det kan godt være det kun er fætteren, men nu er pigen bare rigtig meget opmærksom på det. Og hvorfor skal det fylde i en lille piges hoved og mave? 

En mor kan lære en nok så meget at man er god nok osv. Men det er bare så brutalt at skulle gå i skole eller hvorhen og så stå imod mobningen og drillerierne.

Jeg siger bare at hvis man kan hjælpe sit barn så bør man gøre det.

Hvad angår hurtig udvikling - så er det jo som det er. Jeg var den første til det hele og det var da nederen og stå i badet til idræt og de andre gloede sådan, fordi man havde fået hår og bryster. Men det er jo naturligt og noget der sker for alle.

Nu er det jo ikke alle, der har mørke dun på overlæben som pige, så synes ikke det er sammenligneligt. Jeg har pco og døjer med hår uønskede steder - og jeg er faktisk super ked af at min mor ikke hjalp mig med at få gjort noget ved det i skolen, fordi det var en stor pine for mig at skulle i bad med de andre piger. Og jeg var sådan set ligeglad med om min mor sagde jeg var god nok. Badet i omklædningen var bare en brutal verden, i forhold til hjemme hos ens mor.

Der er jo ingen der mener at det burde være nødvendigt at fjerne hår på den lille pige. Men hun skal altså heller ikke gå og være ulykkelig.

Anonym skriver:

Tak fordi du forstår mig 

 

vi kan sagtens opdrage hendes fætter til at holde op med at drille men hvad med alle de andre børn hun møder i børnehaven og skolen. 

Giv hende selvtillid. Lær hende at vi alle ser forskellige ud. I skoler/børnehaver går de op i at mobning er forkert..

hvorfor skal man vokse et lille barn, fordi hun ser anderledes ud? Ja det påvirker hende, men hvorfor påvirker det hende? Fordi hun tror hun er en mand, ser forkert ud.... Men det gør hun jo ikke... 

jeg har mørke hår på arme og ben, ja jeg var ikke super glade for dem altid, men jeg er sku glade for at mine forældre ikke gik i gang med at vokse eller noget. Det ville give mig et forkert syn som et lille barn.

ALLE ser forskellige ud, men ikke forkerte. 

Og hvis min bror/søsters barn sagde det til mit barn, ville jeg sige noget og så til hans forældre. 

Fortæl din datter hun er smuk, at det ikke er mandeskæg... 

Allenavnevartaget skriver:

Nu er jeg selv blevet mobbet gennem det meste af barndommen, og har brugt meget tid og resourcer som voksen på at komme over det. Og alligevel kan det stadig hjemsøge mig. Eftersom du som mor ikke kan opdrage på hele landets befolkning (for tro mig, voksne kan være lige så stride og på et tidspunkt når din datter et punkt hvor det er så lille og uskyldning en bemærkning der skal til, og så vælter det helt), så må du jo gøre hvad du kan, og det er at fjerne mobbegrundlaget.

Jeg ser det ikke som et overgreb eller noget skidt at fjerne lidt hår fra overlæben på et barn. Hvad skal vi så ikke sige til dem der laver huller i ørerne på deres babyer for skønhedens skyld? Det er jo tilsyneladende helt normalt og de fleste ville syntes det var helt okay på en 4 årig.

Personligt ville jeg dog snakke med en læge eller en hudlæge om hvad der kan gøres. Og alt efter hvor stærk kemi der er i den hårfjerningscreme man kan få til benene, så ville jeg bruge noget lign. den så det ikke gør ondt. Det kan også være lægen vil udskrive en recept på noget smertestillende creme hvis voks (eller pincet alt efter mængden af hår)er løsningen. 

 

En sådan historie har jeg også.

Min mor brugte rigtig meget krudt på at overbevise mig om at det var godt at være anderledes, klæde mig i anderledes tøj etc.

Det tog mig 10 år som voksen, og meget smerte, at blive nogenlunde socialt fungerende.

Lad din datter slippe hvis du kan.

Tobabyer skriver:

Nej måske gør det ikke synderligt ondt, men ikke desto mindre gør det ondt. Og det er et barn på 4 år. Og det er jo ikke kun een gang man er nødt til det, hvad hvis barnet græder og ikke vil? Traumer?

Men værsgo at lade hende lide for skønheden så tidligt, det skal nok give hende noget godt med på vejen  jeg blander mig udenom. 

Tro mig, det gør meget mere ondt at blive mobbet.

snuskesmor skriver:

Tro mig, det gør meget mere ondt at blive mobbet.

Ej come nu on altså, ja undskyld, men her er tale om en pige på 4! 

Jeg kan sagtens sætte mig ind i alle jeres historier og I ville have ønsket det var anderledes, jeg gik da ikke selv fri af mobbemøllen, men som jeg læser det, skete det for jer i skolen, altså var i væsenligt ældre, her er drt et børnehavebarn, et LILLE børnehavebarn og ts skriver jo at det kun er fætteren, men vil ikke svare på om det reelt er et problem i børnehaven som det er nu. 

Hvis det så bliver et problem i skolen, så kan man jo adressere det det, men en pige på 4? Det er da mega synd for hende at hun er påvirket af det, men det må jo så også være fordi at hendes fætter får lov at blive ved med at påpege det, var det sket en enkelt gang og der var blevet slået hårdt ned på det der, at det ikke var i orden, mon så ikke hun havde glemt det igen? 

Det er jo kkke fordi jeg ikke synes det er synd for pigen, men jeg synes det er et skråplan at starte med at vokse en 4-årigs ansigt. 

Tobabyer skriver:

Ej come nu on altså, ja undskyld, men her er tale om en pige på 4! 

Jeg kan sagtens sætte mig ind i alle jeres historier og I ville have ønsket det var anderledes, jeg gik da ikke selv fri af mobbemøllen, men som jeg læser det, skete det for jer i skolen, altså var i væsenligt ældre, her er drt et børnehavebarn, et LILLE børnehavebarn og ts skriver jo at det kun er fætteren, men vil ikke svare på om det reelt er et problem i børnehaven som det er nu. 

Hvis det så bliver et problem i skolen, så kan man jo adressere det det, men en pige på 4? Det er da mega synd for hende at hun er påvirket af det, men det må jo så også være fordi at hendes fætter får lov at blive ved med at påpege det, var det sket en enkelt gang og der var blevet slået hårdt ned på det der, at det ikke var i orden, mon så ikke hun havde glemt det igen? 

Det er jo kkke fordi jeg ikke synes det er synd for pigen, men jeg synes det er et skråplan at starte med at vokse en 4-årigs ansigt. 

Øh, jeg kan ikke se hvor du læser at jeg ikke blev mobbet som 4-årig. Det blev jeg skam. Og det gjorde mindst lige ondt (og lige meget skade) som 4-årig.

Det virker helt unødvendig at udsætte en 4-årig for mobning når det er så nemt at afværge.

snuskesmor skriver:

Øh, jeg kan ikke se hvor du læser at jeg ikke blev mobbet som 4-årig. Det blev jeg skam. Og det gjorde mindst lige ondt (og lige meget skade) som 4-årig.

Det virker helt unødvendig at udsætte en 4-årig for mobning når det er så nemt at afværge.

Nej, det må du undskylde, det skriver du ikke, mine forestillingsevne rækker bare ikke så langt at jeg kan se et 4-årigt barn blive mobbet så massivt i børnehaven. Jeg er da ked af din historie, men det ændrer ikke mit syn på at jeg mener det er et skråplan, og ikke bare “så nemt”.