lineog4 skriver:
Har nu læst dine to sidste indlæg et par gange og måske er det fordi jeg ikke husker noget om tøj, men jeg forstår ikke helt hvad du vil sige?
Men jeg er da ked af du oplevede det som en storm og du blev høvlet ned - det var ikke min opfattelse. Men dine meget bombastiske udsagn kunne jeg ikke lade være med at reagere på - alene fordi det er mit hjerteblod, at vi får en tilgang til børn, hvor der er ikke er nogle der er "forkerte", men der er nogle der er sat i situationer, hvor de reagerer uhensigtsmæssigt og så er det os som professionelle der skal arbejde med "situationerne". Det handler ikke om at rette børn ind til de rammer vi synes er "rigtige", men om at se kritisk og reflekterende på de rammer vi kræver barnet skal agere i.
Og i dine indlæg læste jeg det modsatte (som er en meget almen opfattelse) = vi har et system/nogle rammer og vi skal forme børnene så de kan være i det system, når de ikke kan det er der noget "galt" med barnet og det er enten pga. diagnose eller dårlig opdragelse. Ja der er børn som fx ikke kan være i en almenskole uden rammerne skal ændres så meget så resten af klassen mistrives og så må man erkende inklusion i den store almene gruppe ikke var en mulighed og man skal arbejde for inklusion i den lille gruppe. Ja barnet kan have fået for mange "vaner" med uhensigtsmæssig adfærd så vi er ude i reel adfærdsregulering - men og det er et stort MEN vi skal altid først have det reflekterende blik: hvad er det som er katalysator for den uhensigtsmæssige adfærd, og er der nogle ting vi kan ændre så vi kan afhjælpe?
Og nej jeg tager ikke den ene side, jeg har stået flere gange og revet mig i håret fordi jeg ikke kunne skabe et miljø hvor alle trivedes og hvor den lange line for et enkelt barn måske gik ud over de andre. Og i denne tråd er der er en professionel opgave med at guide, rådgive og ikke mindst give tryghed til den mor hvis datter blev slået - men det giver man ikke ved at tale om pligt (uha jeg får røde knopper af det ord), og fastslå det vi alle sammen ved: ingen må slå en anden. Det gør man ved at berette om tiltag, ved at lytte og ved give episoden den tid den berettiger (er det fx første gang den dreng har slået så taler man ikke om flere tiltag og flere dages konversation).
Og så skelnen mellem privat og professionel: det er underlig skelnen for mig - klart jeg nok er en del mere pædagogisk overfor eleverne end over for mine egne børn, jeg underviser ikke mine børn - men grundlæggende har jeg samme børnesyn og menneskesyn, værdisæt, etik og moral osv. Og jeg er autentisk på den måde jeg ikke kunne finde på at gå imod mine egne værdier heller ikke som professionel. Det er klart jeg er professionel med andre menneskers børn og det er jeg ikke med mine egne, men jeg kan sige: nej jeg mener noget andet om børn og deres opdragelse når jeg er hjemme end når jeg er på arbejde.
Men udover det ja selvfølgelig holder jeg ikke skole/hjem samtaler i Føtex en lørdag formiddag, men selvsagt hilser jeg da og vil eleven lidt mere end hilse så gør jeg også det.
Tøjet:
En nævnte at drengen tog tøjet af pigen og smed det over hegnet samt at pigen derfor ikke gjorde modstand. Til dét skrev jeg at situation kunne være en anden, men fjernede det igen da mit indlæg blev for langt.
Høvlet ned:
Det er menneskeligt at forsvare sig og sin familie. Jeg tager det ikke tungere end at jeg kunne sætte flere ord på og give dem et nyt forsøg på at forstå mit syn. Det lykkes tilsynladende heller ikke.
Rette ind:
Jeg ser det som at guide dem igennem deres år i børnehaven. I skolen er der, i dag, mere pædagogik med i undervisningen end nogensinde før. At rette børn ind er en umulig opgave, hvis ikke forældre er på samme side.
Bombastisk:
Jeg kalder det så at provokerer, men lad det nu være som det er.
Forkerte:
Det udtryk undlader jeg at bruge, fordi det kan skære dybt i nogle menneskers hjerte. Jeg foretrækker at bruge "mere eller mindre udfordret" o.l. i stedet for at sige "unormale". For hvor går grænsen til at være det ene eller andet. Alle har udfordringer... det er dét, (sådan som jeg forstår det), der er drivværket til at blive bredere i sit syn, få flere kompetencer, opleve der er muligheder på den anden side, stimulerer hjernen til at finde nye muligheder osv.
For mange/få udfordringer til et givent barn er ikke med til at udvikle/styrke hjernen i den ønsket retning.
Dårlig opdragelse:
Hvor læser du det ?
Mistrives:
Det gælder, rigtig nok, begge parter. Det barn som ikke kan tilpasses i den større gruppe og gruppen som ikke kan rumme det barn som ikke kan tilpasse sig, (ellers som ikke kan se sig selv i gruppen, fordi gruppen er for uoverskuelig, for mange personligheder der skal tolkes). Vi er enige.
Adfærdregulering, Katalysator:
Jeg syntes bestemt at mit blik er meget reflekterende. Jeg kom bla. med et andet bud på det med tøjet, fordi den enes udsagn er ikke bedre end den andens, nødvendigvis. Jeg skrev ud fra dét jeg har set igennem årerne.
Alle trives:
Når du finder dén løsning hører jeg gerne fra dig !
Det er meget svært at overvære når ens ideer gå fløjten, men så må man på den igen og trøste dem som kommer i klemme. Det hjælper ikke at afkræve en undskyldning fra et barn som har handlet i arrigskab... det bliver typisk til et halvhjertet "Und... skyyyyld..." (i delvis babysprog). Frygten for dét barn er grundlagt.
Røde knopper:
Det var min loyale side. Jeg malede lige en streg i midten, så den professionelle og forældre delen blev fremhævet, så alle var på samme side. Dem som følte sig trådt på, beklager jeg til, (som om det ændrer facts 
). Til dem med røde knopper, så får jeg da også røde knopper, men var lige i mit professionelle lune i given situation.
Jeg får bla. røde knopper når en forældre pander en anden forældre ned, uden at kende til alle facts i sagerne.
Tiltag:
Det er meget forskelligt hvad der gøres rundt omkring, men iPads osv. er ofte brugt. Dog kan iPad misbruges af de professionelle, hvis der ikke er enighed om, hvilke situationer der skal bruges ditten eller datten tiltag.
Det er bestemt ikke mit indtryk, at drengen som har slået TS datter, har gjort det som første gang. Professionelle kan man ikke udtale sig, (det har flere også sagt), om antal gange og evt. tiltag osv. Men man kan berolige forældrene med at man er bekendt med adfærden.
Grundlæggende samme børnesyn osv.:
Tjaa, jeg kan sige at mit syn er det samme, men derfor er jeg ikke "på arbejde" 24-7. Jeg har en privat mening som går på at alle mennesker er lige, men at alle mennesker ikke opfører sig sådan.
Høvler nogen mig ned, så har jeg en 24-7 Pyt-Knap som altid er klar til brug. Valget er så mit om jeg bruger den eller ej !
Det giver nok ikke mening hos øvrigheden, men det gør det for mig.
Jeg syntes ikke det er ok at nogen slår på andre, men det sker ligesom så mange andre ting, uanset hvad jeg syntes. Du må ikke køre overfor rødt lys, men flere vælger det alligevel selvom de ved det er ulovligt og kan få flere konsekvenser end en bøde.
Syntes du eller andre virkelig at jeg går imod egne/professionelle værdier ? Hvor ? Hvordan ?
Skole/hjem samtaler:
Du skriver det samme som jeg gjorde, men siger at du ikke forstår det jeg skriver... nu er jeg forvirret !
Jeg hilser altid på folk som jeg kender det ene eller andet sted fra.
Vi snakker da gerne om alt muligt der tåler offentlighedens ører. Men er det en mor/far med et barn i hånden som for 117 gang mener at vi ikke fik talt færdig nede i børnehaven, så henviser jeg til et nyt møde eller samtale i børnehaven. Bare fordi de forældre er "ligeglade" i deres frustration over ikke at blive hørt fuldt ud, så betyder det ikke at jeg føler mig forpligtet til at snakke med dem på offentlig steder.
