Loa skriver:
Hvorfor er det så vigtigt for dem der hjemmepasser deres børn, at pointere at børn har bedst af at gå hjemme til de er 3. Eller at de bestemt ikke har bedst af at komme i institution.
Er det fordi os der har truffet et andet valg skal få dårlig samvittighed?
Der skal hele tiden nævnes at folk selvfølgelig skal gøre hvad der er bedst for deres børn, MEN at artikler og bla bla viser at børn har bedst af kun at være hos deres forældre de første tre år.
Jeg forstår det virkelig ikke.
Det er da uhyre vigtig viden! Skal den forties, fordi det er ubekvemt for os, der traf andre valg, at erkende, at vi måske kunne have givet vores børn en roligere og mere harmonisk start på livet? Jeg har aldrig været i tvivl om, at det på mange måder havde været at foretrække for mine børn, hvis jeg havde kunnet give dem dét - det kunne jeg ikke, og sådan er der så meget, jeg kunne have gjort for dem, som ikke blev en realitet, hvilket både de og jeg lever fint med.
Hvorfor pointerer ikkerygere, at det er bedst for børn aldrig at udsættes for røg? Hvorfor skal vi forholde os til, at vi kunne gøre vores børnebørn og oldebørn en stor tjeneste ved at lægge vores livsstil om og skrotte biler, flyrejser, kød etc.? Hvorfor skulle jeg, da pengene var små, være bevidst om, at de billige koteletter stammede fra dyr, der ikke havde det godt? Vi kan og må da ikke lukke øjnene for de ubekvemme sandheder, bare fordi de gør lidt ondt.
Anmeld
Citér