Gå hjemme til barnet er 3 år

mor:) skriver:

Det du sidder med er en andenhånds erfaring (fra ganske få andre) - det er ikke en viden. Derfor skriver jeg at det ikke gør det til en sandhed. Du kender blot nogle som har haft dårlig erfaring med det og det kan der jo være mange grunde til som vi af gode grunde ikke kender til. 

Prøv at læse nogle af de artikler der er om emnet - du vil ikke kunne finde en forsker eller børnepsykolog der mener at det er bedst for barnet at komme i institution i en tidlig alder. 

Jeg skriver det ikke fordi jeg mener du ikke må have en holdning - men du må da være bevidst om at din holdning kommer af få menneskers erfaring. Og du reelt ikke ved hvorfor det ikke gik så godt for dem. 

Jeg tænker over den sætning, der blev skrevet om at børn har brug for at blive set på med en professionels øjne. Eller stod der uddannet pædagog det husker jeg ikke. Jeg orker heller ikke gå tilbage og citere debatøren. Vi er normalt uenige herinde dig og mig, og det skal det også være plads til. Jeg tror måske den sætning er noget af det værste mundl.rt jeg nogensinde har læst, ifølge min mening. 

Det kommer nogle gange til at lyde som en kritik overfor pædagoger at jeg ikke ønsker mit barn passet - eller tager jeg fejl af at du tænker sådan. At fordi jeg synes hun har det bedre hjemme hos mig, end hos dig, og dine øjne - at det er fordi jeg ikke synes pædagoger gør det godt nok. Jeg håber da - og tror - at langt de fleste pædagoger gør hvad de kan med de forudsætninger der er.

ift de øjne - skal hun og andre vurderes ? Skal de ikke bare have lov at udvikle sig i deres tempo under trygge rammer, nærvær, kærlighed, basale behov opfyldt og at blive udfordret og stimuleret hvad der er nødvendigt i den alder. Også socialt. Ifølge dig er det at være sammen m pædagoger og andre børn og ikke sammen m mor/far og andre børn når det behov kommer. Som man jo opfylder når/hvis det kommer. 

Min holdning er at en mors øjne er de bedste - er dine børns pædagogers øjne bedre end dine ? Tænker du man skal “fange” børn der ikke har det godt derhjemme. Hvis en mor under graviditeten har problemer, så bliver hun jo observeret og så kommer der sundhedsplejerske, læger osv - og hvor mange mødre der ikke er istand til at tage sig af sit barn og vil det sit bedste hjemmepasser ?

Til den anonyme der skrev jeg var egoistisk - din baggrund er simpelthen at du har kendt en masse mødre - vi kalder det din omgangskreds - der har hjemmepasset deres børn i 3 år, og fortrudt fordi de er blevet asociale ... no words needed.

 

Spot On 

Især den sidste del var også noget jeg tænkte på .

At hvis man kender så mange der alle sidder og siger deres børn er asociale små mennesker...tja .... 

Soonmom skriver:

Jeg arbejder i en vuggestue,, så jo det kender jeg godt 

Vi er 3 til 12 børn og det er den dårligste normering jeg har arbejdet under, men der er altså plads til pædagogiske aktiviteter hver dag, samt i kraft af uddannelse kan man spotte hvad børnene har brug for hjælp til (det kan man fx ikke i en legestue) . Jeg synes det er så vigtigt at der er nogle uddannede øjne på langt de fleste børn , det er så vigtigt at børn lærer at være en blandt mange og at mor ikke altid er der ikke til at redde en. Jeg har intet sagt om at man Ikke kan blive et socialt mennesker hvis man går hjemme hos mor, men det rejser en masse problematiker er min erfaring og det er mange gange hjemmepasset børn der har det svært socialt. Igen ikke ALLE men mange  

Har stort respekt for pædagoger, pædagogik er for mig et interessefelt og ja min uddannelse (cand mag i pædagogik - og filosofi, nå ja og så også lærer), men til trods for jeg anser pædagogik for et yderst vigtigt fag, så skræmmer det mig, at man kan mene et barn har bedst af insitutioner fordi der her bedrives pædagogik.

For mig at se er et trygt barn et barn i udvikling, og vi som mennesker (og dyr) er født med en rettethed mod udvikling både i forhold til sprog, fysisk udfoldelse men så sandelig også som et socialt væsen der er afhængig af et fællesskab - vores overlevelse er afhængig af fællesskabet. De færreste børn fra 0-3 vil ikke at udvikle sig til sociale individer - gør de ikke er der store udfordringer og de vil også være der om barnet går i vuggestue.

Så ja det skræmmer mig, at vi har fået skabt en fortælling i samfundet om, at vi kun kan blive hele og fantastiske mennesker via institutionalisering.

Først, nej mine børn er ikke hjemmepassede. Det er der en del grunde til, nogle af dem handler om jeg er tryghedsnarkoman, og jeg har behov for at vide, at jeg kan forsørge mig selv, at der indbetales til pension osv. En anden del er nok den små egoistiske, at jeg gerne vil den udvikling og den voksenverden eller et studie giver.

Man have  jeg haft økonomien, kunne indsætte til pension osv.,  så tror jeg ikke en af dem var startet før de var to år. 

En del af mig afleverede med en møg dårlig samvittighed hver dag, eller måske rettere med en sorg, for jeg følte jeg gik glip af noget af den vigtigste tid i deres liv, når jeg hentede en totalt træt tumling, det var blevet afleveret lidt over 7 og blev hentet klokken 16, så tænkte jeg: hvorfor? For hvem er det godt - med sikkerhed ikke mit barn. Have to til tre ikke en gang kvalitative gode timer med et overtræt barn på en dag - er da ikke derfor jeg blev mor.

Derfor kunne jeg også blive provokeret af de, der havde valgt anderledes, hvis de satte ord på de følelser jeg havde lagt til side, for at nyde hverdagen.

Jeg lader mig ikke provokere mere, men har nogle ting i livet jeg gerne havde lavet om fx ville jeg gerne have rejst med arbejde eller nødhjælp da ungerne var små, men jeg ville sørme også gerne have forlænget min barsel.

Og det skræmmer mig, at vi som samfund har skabt en fortælling om, at børn kun udvikler sig optimalt hvis de institutionaliseres og mødes af professionelle - det samme gør sig gældende med læring i skolen, bare et barn eller en ung er nok timer sammen med en professionel lærer i flest muligt timer, så opnår vi Einstein status - øh nej tid i familien, tid med andre børn og unge er mindst lige så lærerigt i forhold til fx innovation som er det nu sort.... ups min kæphest fandt lige dagens lys

Hvorfor er det så vigtigt for dem der hjemmepasser deres børn, at pointere at børn har bedst af at gå hjemme til de er 3. Eller at de bestemt ikke har bedst af at komme i institution.

Er det fordi os der har truffet et andet valg skal få dårlig samvittighed? 

Der skal hele tiden nævnes at folk selvfølgelig skal gøre hvad der er bedst for deres børn, MEN at artikler og bla bla viser at børn har bedst af kun at være hos deres forældre de første tre år.

Jeg forstår det virkelig ikke.

Loa skriver:

Hvorfor er det så vigtigt for dem der hjemmepasser deres børn, at pointere at børn har bedst af at gå hjemme til de er 3. Eller at de bestemt ikke har bedst af at komme i institution.

Er det fordi os der har truffet et andet valg skal få dårlig samvittighed? 

Der skal hele tiden nævnes at folk selvfølgelig skal gøre hvad der er bedst for deres børn, MEN at artikler og bla bla viser at børn har bedst af kun at være hos deres forældre de første tre år.

Jeg forstår det virkelig ikke.

 

Hvorfor er det så vigtigt for folk der ikke kan forstå nogen vil have deres børn hjemme de første år. 

At pointere at hjemmepassede børn bliver asociale , får massive prob. Aldrig ser andre børn og generelt tager skade af at være sammen med deres forældre.

Og så ikke forventer at få svar på tiltale .

Det forstår jeg simpelthen ikke.

Loa skriver:

Hvorfor er det så vigtigt for dem der hjemmepasser deres børn, at pointere at børn har bedst af at gå hjemme til de er 3. Eller at de bestemt ikke har bedst af at komme i institution.

Er det fordi os der har truffet et andet valg skal få dårlig samvittighed? 

Der skal hele tiden nævnes at folk selvfølgelig skal gøre hvad der er bedst for deres børn, MEN at artikler og bla bla viser at børn har bedst af kun at være hos deres forældre de første tre år.

Jeg forstår det virkelig ikke.

 

Det var vel fordi, der blev postuleret , at børn der ikke kom i institution blev asociale og ikke kunne fungere i skolen osv. Og så blev der svaret på det.

Jeg har ikke hjemmepasset, og mine børn er stadig afsted forholdsvis lange dage. Men alligevel må jeg undres og delvist også være lidt skræmt af fortællingen om, at forældre ikke er det bedste for børn. Vuggestue og børnehave er det bedste for forældre og samfundet, og heldigvis til trods for massive besparelser er det gode og kvalitative tilbud med dygtige voksne professionelle, så vi kan være ude på arbejdsmarkedet med en god samvittighed. Men det er ikke sådan at institutioner - offentlig pasning er det eneste saliggørende, og børn der ikke placeres her er flere skridt bagefter sine jævnaldrende.

det bedste for børn er det som familien vælger, hvad enten det er institution eller hjemmepasning. Og man skal hvile i sit valg og ikke pege fingre af andres valg. 

Hvorfor er det så vigtigt for dem der hjemmepasser deres børn, at pointere at børn har bedst af at gå hjemme til de er 3. Eller at de bestemt ikke har bedst af at komme i institution.

Er det fordi os der har truffet et andet valg skal få dårlig samvittighed? 

Der skal hele tiden nævnes at folk selvfølgelig skal gøre hvad der er bedst for deres børn, MEN at artikler og bla bla viser at børn har bedst af kun at være hos deres forældre de første tre år.

Jeg forstår det virkelig ikke.

 

Jeg ved ikke hvor du læser alle de svar. Jeg tror ikke på der er et ensidigt svar overhovedet - jeg pointerer ikke andet end, at jeg gør - og er sikker på at det gør forældre generelt - hvad vi mener er bedst for vores datter. Og i vores situation er det hjemmepasning. Når så man får at vide man er egoistisk fordi man gør det, eller der bliver skrevet en masse om hvor skadeligt det er for ens barn, så går jeg ind og svarer på dette. Dog ikke med tilgangen om at andres børn har det dårligere end mit, fordi deres hverdag er anderledes. Men de har det heller ikke bedre. Og jeg spørger ind til hvorfor det er nødvendigt at en professionel skal kigge på mit barn med deres øjne, fremfor mine egne, som jeg jo til enhver tid vil synes, er de bedste. Jeg synes ikke hun behøver vurderes. Men det betyder ikke børn i institutioner har det dårligere. 

Jeg forstår som udgangspunkt ikke hvorfor det bliver en slags “krig” imellem to grupper, istedet for en gruppe mødre (forældre) der bare vil det bedste for deres børn/familie, og udlever det på forskellig vis. Og man respekterer andres meninger, selvom man har en anden holdning, hvilket de fleste også gør, men at tro at fordi man gør en ting på en måde, at det så skal være det ultimative og eneste rigtige for alle, er jeg ikke enig i. At man synes det, og lever således, betyder ikke at andre er dårligere egoistiske forældre, der ikke vil deres børns bedste.

Og en debat og forskellige meninger betyder jo heller ikke at man snakker ned til andre. Eller prøver at give andre dårlig samvittighed. Ikke medmindre man bliver decideret personlig.

Carina:-) skriver:

Hvorfor er det så vigtigt for folk der ikke kan forstå nogen vil have deres børn hjemme de første år. 

At pointere at hjemmepassede børn bliver asociale , får massive prob. Aldrig ser andre børn og generelt tager skade af at være sammen med deres forældre.

Og så ikke forventer at få svar på tiltale .

Det forstår jeg simpelthen ikke.

Jeg kan godt forstå at folk ikke accepterer de ting der blev påstået, men det er jo ikke kun i den forbindelse at det bliver pointeret at børn KUN har brug for deres omsorgspersoner de første tre år. 

Loa skriver:

Jeg kan godt forstå at folk ikke accepterer de ting der blev påstået, men det er jo ikke kun i den forbindelse at det bliver pointeret at børn KUN har brug for deres omsorgspersoner de første tre år. 

Og derfor jeg skriver at jeg ikke forstår hvor du ser - alle - de svar. Fordi der er da et par kommentarer som du nævner men der er altså overvejende flere af de “modsatte”, som direkte skriver det modsatte, at hjemmepassede børn, ikke er ligeså godt stillet. 

Der vil nok altid være direkte folk på “hver side”, så hverken du eller jeg slipper nok for kommentarer vi gerne have været foruden. Vi klarer det nok