Når svigermor ikke må se barnebarnet..

lineog4 skriver:

Min far havde selv et misbrug, og min kære mand ved at jeg ville være den første til at sige fra (vi nåede aldrig at få fælles børn før min far døde, men vi havde min mands søn). Og min mand stoler på mig og vil aldrig stille sådanne ultimatummer, og det er det jeg mener med I skal lære at stole på hinanden, stole på I hver især vil hinandens og ikke mindst jeres søns bedste og give hinanden rum og frihed.

Jeg er helt enig med dig, at 3 mnd kan være for tidligt at være uden mor (var det også for mine), men I skal arbejde for det på sigt. Og arbejde for et stærkt tillidsfuld forhold, så du med mere ro i sindet ved farmor er en del af din søns liv, fremfor at have et samvær måske endda et problematisk, hvor du ved farmor er i din søns liv

Jeg må gerne være alene med min søn og far, min far og kæreste har det super godt sammen.

Han er bare ikke tryg ved hvis min søn skulle være der alene, uden mig. Det kan være det kommer, men det bekymre ham at han drikker lidt for meget og laver nogen andre ting der ikke er så smarte. Og det er okay med mig. Måske kommer det en dag. Måske ikke.

I og med min kæreste heller ikke siger fra, aldrig har gjort det og nok aldrig kommer til det - hvordan skulle jeg så have tillid til at hun ikke overtrådte nogle af vores grænser?

Anonym skriver:

Jeg må gerne være alene med min søn og far, min far og kæreste har det super godt sammen.

Han er bare ikke tryg ved hvis min søn skulle være der alene, uden mig. Det kan være det kommer, men det bekymre ham at han drikker lidt for meget og laver nogen andre ting der ikke er så smarte. Og det er okay med mig. Måske kommer det en dag. Måske ikke.

I og med min kæreste heller ikke siger fra, aldrig har gjort det og nok aldrig kommer til det - hvordan skulle jeg så have tillid til at hun ikke overtrådte nogle af vores grænser?

Aner det ikke, udover du bare bliver nød til at stole på din kæreste. Og ja så er der da større sandsynlighed for at du er en god modvægt og kan støtte ham i at sige fra så længe I har et godt forhold end når I er gået fra hinanden.

Du kan mærke det gør noget ved forholdet, ergo må du give dig. Du må se i øjnene, at du ikke vinder den kamp, at du ikke kan stille det ultimatum uden det får konsekvenser. 

Du kan ikke beskytte din søn mod farmor resten af hans liv. For resten af hans liv er han også sin fars søn, og vil far have farmor i sit og sin søns liv så har han ret til det.

kan sagtens forstå din bekymring, men du bliver også nød til acceptere tingene som de er.

Rosa-Sofia skriver:

Den svigermor minder ganske meget om min mor, jævnfør den historik med at rage uklar med forskellige familiemedlemmer, manipulere og sætte sine egne behov først i en hver kontekst. Jeg kan virkelig godt forstå, at det er anstrengende for dig. 

Dog tænker jeg, at du tager nogle sorger på forskud ved at overveje, om hun mon sårer din søn og hvilke problematikker det på sigt kan give at have sådan en farmor til sit barn. Vi har valgt at gøre det sådan, at så længe det bringer vores søn glæde at se sin mormor, så længe støtter vi op om det, hvis han pludselig er ked af at være sammen med hende eller interessen måtte forsvinde, ja så vil hverken min eksmand eller jeg gøre noget for at opmuntre ham til at være sammen med hende. 

Nu er han 8 år og det er sket, at vi har hørt sætninger indledt med "min mormor siger..." efterfulgt af et meget negativt udsagn. Så har vi spurgt, hvad han selv tænker og fortalt hvad vi tænker om det ene eller det andet, og at der kan være forskellige måder at tænke på. Så ja for at koge det ned, jeg tror ikke, at du skal bekymre dig om, at din søn overtager farmors triste holdninger.

Og jeg kan sagtens relatere til, at man bliver draget ind i deres spil, og at du kan sidde og tænke, at hvis du giver dig har hun vundet og hun vil sikkert føle det sådan, hvis hun har en personlighed, der minder om min mors. Du skal bare vide at det er utroligt befriende at træde væk fra den mentalitet med at livet er en konkurrence og at det handler om at "vinde" over nogen. 

Det kan godt være du har ret med at tage sørger på forskud men min tillid til hende er der desværre ikke.

Hun taler grimt om mig til min kæreste og lyver for at gøre sig selv bedre. Tænker bare hun os kunne finde på at give min søn hendes gode historier desværre.

 God måde i gør tingene på, men det virkelig svært med sådan et anspændt forhold. Jeg gør bare mur bedste for at passe på mit barn 

Du får rigtig meget konstruktiv kritik, og folk gør virkelig deres bedste for at rådgive og vejlede dig. Men det er svært når der hele tiden kommer nye oplysninger til og andre informationer pludselig ændres. I starten giver du udtryk for at du og svigermor ikke kan sammen og du derfor ikke vil derhjem, og du vil ikke lade far køre alene med barnet. Så rådgiver folk og du bliver straks fornærmet over ikke at få de svar du ønsker. Og pludselig er du slet ikke velkommen hos din svigermor, din kæreste gør slet ikke noget for at være far til jeres barn og din egen far er også er problem. - det er jo to vidt forskellige situationer og så har vi alle de mellemliggende efterhånden som oplysningerne kommer frem.

Hvad er det du vil have svar på? Du har jo besluttet at svigermor ikke skal se din dreng og du vil ikke snakke mor/far roller, kolikbarn osv. Skrev du bare for at få medhold i at din svigermor er en idiot? (I så fald skulle du have smidt alle oplysninger fra starten). Beklager at vi langtfra alle er enige med dig. Måske er det fordi vi ikke selv har stået i lige din situation. Måske er det fordi vi tænker på det stakkels barn der skal vokse op med så meget had og mistillid omkring sig (og en far der aldrig har tid). 

Kan du ikke tåle andres meninger, så skal du lade være med at poste et sådan indlæg intet åbent forum.

Thea14 skriver:

Du får rigtig meget konstruktiv kritik, og folk gør virkelig deres bedste for at rådgive og vejlede dig. Men det er svært når der hele tiden kommer nye oplysninger til og andre informationer pludselig ændres. I starten giver du udtryk for at du og svigermor ikke kan sammen og du derfor ikke vil derhjem, og du vil ikke lade far køre alene med barnet. Så rådgiver folk og du bliver straks fornærmet over ikke at få de svar du ønsker. Og pludselig er du slet ikke velkommen hos din svigermor, din kæreste gør slet ikke noget for at være far til jeres barn og din egen far er også er problem. - det er jo to vidt forskellige situationer og så har vi alle de mellemliggende efterhånden som oplysningerne kommer frem.

Hvad er det du vil have svar på? Du har jo besluttet at svigermor ikke skal se din dreng og du vil ikke snakke mor/far roller, kolikbarn osv. Skrev du bare for at få medhold i at din svigermor er en idiot? (I så fald skulle du have smidt alle oplysninger fra starten). Beklager at vi langtfra alle er enige med dig. Måske er det fordi vi ikke selv har stået i lige din situation. Måske er det fordi vi tænker på det stakkels barn der skal vokse op med så meget had og mistillid omkring sig (og en far der aldrig har tid). 

Kan du ikke tåle andres meninger, så skal du lade være med at poste et sådan indlæg intet åbent forum.

Jeg er ikke "pludselig" ikke velkommen, det står skam i indlægget.

Og ja der kommer nye informationer, fordi folks råd med far er ligeså god som mor osv det passer ikke herhjemme. Så jeg kan ikke rigtig bruge den til noget at han skal have mere tillid osv. Jeg spørger om hjælp til hvordan det kan løses så vi ikke går fra hinanden, og pludselig blev det en debat hvorvidt jeg skal lade ham tage min baby med uden mig osv og det var slet ikke der vi startede. Også var det nærmest mærkeligt at jeg ikke ville være væk fra min baby når han er så lille.

Det en underlig måde at angribe en mor på derfor forklarede jeg at han lider af kolik og derfor er sensitiv og mor syg for at give en forståelse for hvorfor jeg ikke BARE lader far tage vare på ham alene.

Forståeligt folk undre sig, så derfor grund til at uddybe det !

Thea14 skriver:

Du får rigtig meget konstruktiv kritik, og folk gør virkelig deres bedste for at rådgive og vejlede dig. Men det er svært når der hele tiden kommer nye oplysninger til og andre informationer pludselig ændres. I starten giver du udtryk for at du og svigermor ikke kan sammen og du derfor ikke vil derhjem, og du vil ikke lade far køre alene med barnet. Så rådgiver folk og du bliver straks fornærmet over ikke at få de svar du ønsker. Og pludselig er du slet ikke velkommen hos din svigermor, din kæreste gør slet ikke noget for at være far til jeres barn og din egen far er også er problem. - det er jo to vidt forskellige situationer og så har vi alle de mellemliggende efterhånden som oplysningerne kommer frem.

Hvad er det du vil have svar på? Du har jo besluttet at svigermor ikke skal se din dreng og du vil ikke snakke mor/far roller, kolikbarn osv. Skrev du bare for at få medhold i at din svigermor er en idiot? (I så fald skulle du have smidt alle oplysninger fra starten). Beklager at vi langtfra alle er enige med dig. Måske er det fordi vi ikke selv har stået i lige din situation. Måske er det fordi vi tænker på det stakkels barn der skal vokse op med så meget had og mistillid omkring sig (og en far der aldrig har tid). 

Kan du ikke tåle andres meninger, så skal du lade være med at poste et sådan indlæg intet åbent forum.

Jeg synes, at det indlæg måske er lige hårdt nok formuleret. Og nu skriver du jo også, at det er svært at rådgive i en situation, når man ikke har stået i en lignende og så kan det måske være meget fint at lægge fingrene lidt imellem.

Men dybest set er jeg enig, det virker som om, at det ts savner mest er en blog funktion, hvor hun kan få luft for sine tanker og frustrationer uden at forholde sig til andres meninger. Det virker som om, at beslutningen er truffet på forhånd og at det egentlig ikke er rådgivning, der efterspørges. Så er det jo lidt sårbart at lægge noget til debat.

Anonym skriver:

Jeg stiller mig ikke på bagben, men at blive jordet fordi jeg ikke vil lade min søns far køre væk med ham når han er 2 mdr det slet ikke iorden. Det pisser mig af. Og at folk ikke kan skrive ordenligt, jeg skriver ikk herinde for at få negative kommentarer men KONSTRUKTIV KRITIK!!

Alle mødre er forskellige og er den bedste mor for DERES barn. Jeg er absolut ikke urimelig eller mærkelig fordi jeg ikke vil være væk fra mit "spædbarn" længere tid. Nogen får børn passet af bedsteforældre når de 3 måneder, jeg ønsker ikke mit barn passet eller være væk fra ham. Og det er helt okay! 

Jeg ønsker hjælp til hvordan jeg kan løse den situation med min kærestes mor, uden at ødelægge vores forhold helt. Det er Det jeg spørger om råd!

Jeg har læst alle indlæg nu og kan sagtens forstå dig, men er samtidig uenig. Jeg skriver min historie til dig fordi jeg håber i kan undgå at komme ud i det samme som os! 

Jeg har selv haft et ekstremt dårlig forhold til svigermor. Hun var alene med min kæreste da han var lille og han har haft en forfærdelig barndom! Virkelig forfærdelig, med vold og misrøgt. I hans voksne år har hun manipuleret så meget med ham, vi er virkelig ude i ekstremer. En gang tog min kæreste ikke telefonen i 2 dage når hun ringede og pludselig fik han en besked med at hun havde fået en blodprop i hjernen. Han kører selvfølgelig direkte ud på hospitalet, men ingen læger kender til hende og det viser sig at være løgn. Den samme historie gentager sig hver gang de bliver uvenner. 

vi byggede et forhold op med svigermor da jeg var gravid, og det var pisse svært, men vi gjorde det for babys skyld. I slutningen af min graviditet slog det helt klik for min svigermor og den første måned vi havde baby, var det nået til et stadie hvor det faktisk var stalking. Det resulterede til sidst i at vi droppede al kontakt med hende i 1,5 år. 

Det var SÅ hårdt at se hvor meget det påvirkede min kæreste selvom om det 100% var hans beslutning. Han sagde selv “jeg har mistet Hanne (fake navn), men jeg har ikke mistet en mor, for det har jeg aldrig haft”. Derudover gjorde det så ondt at vores barn ikke havde en farmor.  Efter 1,5 år vælger vi meget stille og rolig at optage kontakten igen, vi har dog ét ultimatum, de skal få snakket sammen med en professionel. Min svigermor og kæreste går i terapi sammen og min svigermor går også til terapi alene. Det gjorde simpelhen en verdens til forskel, men det var en meget lang og sej kamp. Nu efter 10 år har vi faktisk en rigtig rigtig godt forhold til hinanden og dét er guld værd!  

Jeg håber simpelhen så meget for jer af i finder en løsning! 

Anonym skriver:

Jeg er ikke "pludselig" ikke velkommen, det står skam i indlægget.

Og ja der kommer nye informationer, fordi folks råd med far er ligeså god som mor osv det passer ikke herhjemme. Så jeg kan ikke rigtig bruge den til noget at han skal have mere tillid osv. Jeg spørger om hjælp til hvordan det kan løses så vi ikke går fra hinanden, og pludselig blev det en debat hvorvidt jeg skal lade ham tage min baby med uden mig osv og det var slet ikke der vi startede. Også var det nærmest mærkeligt at jeg ikke ville være væk fra min baby når han er så lille.

Det en underlig måde at angribe en mor på derfor forklarede jeg at han lider af kolik og derfor er sensitiv og mor syg for at give en forståelse for hvorfor jeg ikke BARE lader far tage vare på ham alene.

Forståeligt folk undre sig, så derfor grund til at uddybe det !

Men du er angribende når du fortæller folk hvorfor deres råd ikke kan bruges. Og ja, man er uforstående overfor hvorfor far ikke kan tage barnet med - og der går lang tid før du fortæller at din kæreste slet ikke vil være alene med barnet og aldrig er det for ham. Vi kan ikke skabe mirakler og ethvert forslag vi kommer med, har du et argument for hvorfor ikke kan lade sig gøre. Og så kan vi jo ikke gøre meget derfra.

Du spørger om råd til at redde jeres forhold (hvilket først blev klart for mig nu). Og det er at din kæreste først og fremmest tager sig sammen og bliver far og kæreste. Han skal gå ind og tage sig af sit barn. Skifte en ble, synge en sang, putte foran tv'et og langsomt blive en tryghedsperson. Dernæst skal han beslutte sig for om han vil blive ved med at føje sin mor, eller om han vil støtte dig. - ellers er der ikke meget forhold at redde, for så kan du ikke fungere i det på sigt.

Rosa-Sofia skriver:

Jeg synes, at det indlæg måske er lige hårdt nok formuleret. Og nu skriver du jo også, at det er svært at rådgive i en situation, når man ikke har stået i en lignende og så kan det måske være meget fint at lægge fingrene lidt imellem.

Men dybest set er jeg enig, det virker som om, at det ts savner mest er en blog funktion, hvor hun kan få luft for sine tanker og frustrationer uden at forholde sig til andres meninger. Det virker som om, at beslutningen er truffet på forhånd og at det egentlig ikke er rådgivning, der efterspørges. Så er det jo lidt sårbart at lægge noget til debat.

Er det hårdt formuleret fordi jeg fortæller sandheden? Fordi jeg rent faktisk prøver at forklare hvorfor folk opgiver at forsøge at hjælpe? Og hvor skulle jeg lægge fingrene lidt imellem? Kunne forstå den kommentar hvis jeg gik ind og blev personlig, men det gør jeg jo netop ikke.

Ja som overskriften siger, kan mig og svigermor ikke være i rum. Som i SLET IKKE!

Hun er et af de ledeste mennesker jeg nogensinde har mødt, egoistisk, upassende og uden fornemmelse for andre mennesker!

Vi har været uvenner godt og vel 7 måneder, fordi hun går og venter på en undskyldning hun aldrig får.

Men i den tid har jeg ignoreret hebde og hendes drama  men har virkelig fået NOK! Vi har ikke set hende siden vores søn blev født, da jeg absolut ikke er velkommen hos dem. Hun havde så forestillet sig og blev pisse sur på min kæreste da han ikke tog vores 2mdr gamle søn hjem til dem, uden mig vel og mærke.

Hun lyver og siger jeg har sagt det ene og det andet, som er til hendes fordel så min kæreste tvivler på mig og vi derfor bliver uvenner. Havde heldigvis bevis på at det altså var hende der igen forsøgte splid! 

Hun har ingen gode værdier at give mit barn, tvært imod. Andet end penge og gaver.

Men problemet Er, det går min kæreste SÅ meget på og vi skændes over det konstant. Jeg ved simpelthen ikk hvad jeg skal stille op? Hader hende som pesten. Bare tanken om at skulle se hende giver mig udslæt. .men det er ved at koste vores forhold! Hjælp! 

Tag med hjem til "svigermonster" og vær en stolt og glad nybagt mor. Vis din svigermor at du har ben i næsen og at jeres lille familie kan rumme meget selv hende - det vil måske blive hårdt og svært, men vis din styrke ved at tage med - bid i det sure rådne æble og vis at du er kommet for at blive