Når svigermor ikke må se barnebarnet..

Ja som overskriften siger, kan mig og svigermor ikke være i rum. Som i SLET IKKE!

Hun er et af de ledeste mennesker jeg nogensinde har mødt, egoistisk, upassende og uden fornemmelse for andre mennesker!

Vi har været uvenner godt og vel 7 måneder, fordi hun går og venter på en undskyldning hun aldrig får.

Men i den tid har jeg ignoreret hebde og hendes drama  men har virkelig fået NOK! Vi har ikke set hende siden vores søn blev født, da jeg absolut ikke er velkommen hos dem. Hun havde så forestillet sig og blev pisse sur på min kæreste da han ikke tog vores 2mdr gamle søn hjem til dem, uden mig vel og mærke.

Hun lyver og siger jeg har sagt det ene og det andet, som er til hendes fordel så min kæreste tvivler på mig og vi derfor bliver uvenner. Havde heldigvis bevis på at det altså var hende der igen forsøgte splid! 

Hun har ingen gode værdier at give mit barn, tvært imod. Andet end penge og gaver.

Men problemet Er, det går min kæreste SÅ meget på og vi skændes over det konstant. Jeg ved simpelthen ikk hvad jeg skal stille op? Hader hende som pesten. Bare tanken om at skulle se hende giver mig udslæt. .men det er ved at koste vores forhold! Hjælp! 

Anonym skriver:

Ja som overskriften siger, kan mig og svigermor ikke være i rum. Som i SLET IKKE!

Hun er et af de ledeste mennesker jeg nogensinde har mødt, egoistisk, upassende og uden fornemmelse for andre mennesker!

Vi har været uvenner godt og vel 7 måneder, fordi hun går og venter på en undskyldning hun aldrig får.

Men i den tid har jeg ignoreret hebde og hendes drama  men har virkelig fået NOK! Vi har ikke set hende siden vores søn blev født, da jeg absolut ikke er velkommen hos dem. Hun havde så forestillet sig og blev pisse sur på min kæreste da han ikke tog vores 2mdr gamle søn hjem til dem, uden mig vel og mærke.

Hun lyver og siger jeg har sagt det ene og det andet, som er til hendes fordel så min kæreste tvivler på mig og vi derfor bliver uvenner. Havde heldigvis bevis på at det altså var hende der igen forsøgte splid! 

Hun har ingen gode værdier at give mit barn, tvært imod. Andet end penge og gaver.

Men problemet Er, det går min kæreste SÅ meget på og vi skændes over det konstant. Jeg ved simpelthen ikk hvad jeg skal stille op? Hader hende som pesten. Bare tanken om at skulle se hende giver mig udslæt. .men det er ved at koste vores forhold! Hjælp! 

Forstår ærlig talt godt at din kæreste er frustreret over det. Han er stolt af sin lille baby og vil gerne vise ham frem for sin familie. Også den familie du ikke kan med. 

Synes du skal vise dig som det store menneske og lade far tage hjem til dem og vise frem. Ingen der siger de skal være der i flere timer. Hvis du ammer. Så malk ud i flaske han kan få med eller Am inden de tager afsted. 

Min ex var alene med vores fælles søn da han var 2,5 måned gammel uden problemer. Jeg havde malket ud. 

AnoMom skriver:

Forstår ærlig talt godt at din kæreste er frustreret over det. Han er stolt af sin lille baby og vil gerne vise ham frem for sin familie. Også den familie du ikke kan med. 

Synes du skal vise dig som det store menneske og lade far tage hjem til dem og vise frem. Ingen der siger de skal være der i flere timer. Hvis du ammer. Så malk ud i flaske han kan få med eller Am inden de tager afsted. 

Min ex var alene med vores fælles søn da han var 2,5 måned gammel uden problemer. Jeg havde malket ud. 

Der hvor jeg kommer fra, så er man sammen som en familie. Og jeg vil på ingen måder være med til min søn får de værdier at man ser dem der passer en, og nogen ikke er velkomne. Aldrig! I min familie og mit hjem er alle velkomne, at hun ikke kan med mig (hun er uvenner med samtlige af sine søskende og mands familie), er hendes problem. IKKE mit.

Desuden var han kun 2 mdr gammel. Der er vi heldigvis så forskellige, jeg ville aldrig lade nogen passe ham eller køre afsted med ham i den alder. En baby har brug for mor! Det er hendes behov og fars, ikke babys!

Desuden kan far hverken trøste eller putte, så det slet ikke en mulighed ..

Sikke en masse om hvad du synes, hvad du gerne vil og hvad man gør der hvor du kommer fra...

Betyder din kærestes holdning ikke noget? I så fald, hvorfor vil du så bevare et forhold?

IenFart skriver:

Sikke en masse om hvad du synes, hvad du gerne vil og hvad man gør der hvor du kommer fra...

Betyder din kærestes holdning ikke noget? I så fald, hvorfor vil du så bevare et forhold?

Nu ved du jo ikke hvordan hans mor har behandlet mig sådan helt konkret. Men jeg mener respekt er det mindste man kan forvente. Mine forældre kunne da ikke drømme om at invitere mig og vores søn, uden min kæreste. Jeg ville så heller aldrig tillade de behandlede min kæreste dårligt. Aldrig.

Ser Du, min kæreste har ingen holdning. Han er "neutral" og tør ikke sige noget som helst til sin mor. Det tør ingen faktisk for så blir de lukket ude af fællesskabet ligesom jeg er blevet .. Så det lyder nok hårdere end hvad situationen er.

Jeg har hele tiden sagt, hvis hun kan tale ordenligt til mig og opføre sig pænt så kan vi sagtens ses alle 3. Men det vil hun ikke. Det må hun jo om.

Og som der også står er det ved at koste vores forhold, for jeg vil ikke bare stå og tage imod og blive behandlet på denne måde. Jeg ønsker slet ikke en kæreste der ikke forsvare mig og har hans familie som jeg ikke må være en del af fordi man ikke må sige moderen imod.

Anonym skriver:

Der hvor jeg kommer fra, så er man sammen som en familie. Og jeg vil på ingen måder være med til min søn får de værdier at man ser dem der passer en, og nogen ikke er velkomne. Aldrig! I min familie og mit hjem er alle velkomne, at hun ikke kan med mig (hun er uvenner med samtlige af sine søskende og mands familie), er hendes problem. IKKE mit.

Desuden var han kun 2 mdr gammel. Der er vi heldigvis så forskellige, jeg ville aldrig lade nogen passe ham eller køre afsted med ham i den alder. En baby har brug for mor! Det er hendes behov og fars, ikke babys!

Desuden kan far hverken trøste eller putte, så det slet ikke en mulighed ..

Det er jo præcis de værdier du selv giver ham nu. Du vil ikk lade din søn se en del af hans familie ligeså vel som din svigermor ikke vil se dig. 

Det er præcis samme behandling du selv stiller op for din søn som du selv udsættes for fra svigermor. 

Og sikke noget vrøvl at baby kun har brug for mor. Baby kan sagtens klare sig alene med far en time eller to. Hvis du står og ånder ham i nakken hver gang barnet græder. Så klart at far ikke kan trøste. 

Min eks kunne heller ikke. Før den dag jeg gav slip og han havde ham alene. Så slappede han af og kunne alt med søn som jeg kunne. Trøste, putte, made osv. 

Anonym skriver:

Nu ved du jo ikke hvordan hans mor har behandlet mig sådan helt konkret. Men jeg mener respekt er det mindste man kan forvente. Mine forældre kunne da ikke drømme om at invitere mig og vores søn, uden min kæreste. Jeg ville så heller aldrig tillade de behandlede min kæreste dårligt. Aldrig.

Ser Du, min kæreste har ingen holdning. Han er "neutral" og tør ikke sige noget som helst til sin mor. Det tør ingen faktisk for så blir de lukket ude af fællesskabet ligesom jeg er blevet .. Så det lyder nok hårdere end hvad situationen er.

Jeg har hele tiden sagt, hvis hun kan tale ordenligt til mig og opføre sig pænt så kan vi sagtens ses alle 3. Men det vil hun ikke. Det må hun jo om.

Og som der også står er det ved at koste vores forhold, for jeg vil ikke bare stå og tage imod og blive behandlet på denne måde. Jeg ønsker slet ikke en kæreste der ikke forsvare mig og har hans familie som jeg ikke må være en del af fordi man ikke må sige moderen imod.

Men hvad så hvis det koster jeres forhold. Så går i fra hinanden og far skal have samvær med den lille. På det samvær kan du ikke nægte ham at tage baby med hjem til sine forældre, han kommer til at kunne alle de ting du siger han ikke kan. 

Holder stadig på at du skal være den voksne i stedet for at krybe ned på det niveau hvor du skal bestemme alene hvem af hans familie der må se ham. Far har ligeså meget at sige. Så igen. Forstår hans frustration og også den usagte vrede han har mod dig der fratager ham retten til sit barn. 

AnoMom skriver:

Det er jo præcis de værdier du selv giver ham nu. Du vil ikk lade din søn se en del af hans familie ligeså vel som din svigermor ikke vil se dig. 

Det er præcis samme behandling du selv stiller op for din søn som du selv udsættes for fra svigermor. 

Og sikke noget vrøvl at baby kun har brug for mor. Baby kan sagtens klare sig alene med far en time eller to. Hvis du står og ånder ham i nakken hver gang barnet græder. Så klart at far ikke kan trøste. 

Min eks kunne heller ikke. Før den dag jeg gav slip og han havde ham alene. Så slappede han af og kunne alt med søn som jeg kunne. Trøste, putte, made osv. 

Det er det overhovedet ikke. Kan slet ikke forstå det er en diskussion at jeg ikke vil lade nogen køre med min 2 mdr gamle søn? Og jo, han har brug for sin mor. Han har haft kolik og er rigtig sensitiv så du kan tro jeg ikke ville lade ham køre fra mig

Så måske du skulle lade vær at dømme Når du slet ikk kender til historien!

Han har skam os prøvet at "passe" ham mens jeg var ved lægen, hvor han måtte ringe mig hjem fordi han bare skreg og skreg og han ikke kunne få ro på ham. Jeg kan dårligt tage et bad uden han græder og hvis jeg ikke holder ham tæt, grædrr han endnu mere. Og min søn skal slet ikke passes, fordi det ikke passer svigermor jeg er inde i billedet.

Vi passer heldigvis forskelligt på vores børn. Og det skal der sgu være plads til 

AnoMom skriver:

Men hvad så hvis det koster jeres forhold. Så går i fra hinanden og far skal have samvær med den lille. På det samvær kan du ikke nægte ham at tage baby med hjem til sine forældre, han kommer til at kunne alle de ting du siger han ikke kan. 

Holder stadig på at du skal være den voksne i stedet for at krybe ned på det niveau hvor du skal bestemme alene hvem af hans familie der må se ham. Far har ligeså meget at sige. Så igen. Forstår hans frustration og også den usagte vrede han har mod dig der fratager ham retten til sit barn. 

Der er intet problem med hans far. Overhovedet. Tvært imod synes han os moren skulle tage sig sammen og lade vær at blive uvenner med alt og alle og det er hebde der har dikteret at han ikke må se barnebarnet så længe hun ikke kan. Vi ser hans familie ganske fint. Der er ingen problemer overhovedet.

Jeg HAR sagt vi godt kan ses med hende, hvis hun kan opføre sig pænt overfor mig men det ønsker hun ikke.

Jeg kan godt forstå, at din kæreste er frusteret. Jeg ville også være ked af det, hvis min mor ikke måtte se sit barnebarn (din overskrift). 

Han har et barn, som kan gerne vil dele med sin mor, men det må han ikke... 

Jeg kender alt til at have en svigermor, som kan være led osv. Men når hun er sammen med alt barnebarn er det en hel anden sag. 

Man skal ikke finde sig i alt, det er jeg enig med dig i. Men med jeres situation, der tror jeg, du er nødt til at se, hvordan det påvirker din kæreste. 

Du skriver, det er ved at koste jer forholdet, og og der synes jeg sq der er synd, at lige sådan En ting skal koste et forhold.