Når svigermor ikke må se barnebarnet..

Loa skriver:

Synes bestemt godt at en baby kan undvære sin mor kort tid, MEN hvis svigermor har udtrykt at hun ikke gider se dig TS, så havde hun fandme også afskrevet sig retten til at se sit barnebarn i min verden.

 

Ja lige præcis

God-mor skriver:

Øv, en kedelig situation i er havnet i, både jeres søn, din kæreste og dig. Jeg syntes bestemt ikke at din svigermor lyder som en særlig rar person, og jeg kan godt følge dig i, at du ikke vil være væk fra din stadig meget nye lille søn. Jojo far er lige så god MEN fra naturens side er det lille bitte spæde barn altså mest knyttet til sin mor. Det ER fakta. Ligestilling på det område er jo noget nær umuligt, selvom jeg kan konkluderer at 90% I denne tråd mener at far er fuldstændig lige så god som mor her i starten. Der er noget unikt mellem mor-barn og særligt når du også ammer, fordi din søn er dybt afhængig af dig. 

Jeg ville, hvis jeg var dig gribe telefonen og ringe til svigermor. Fortælle hende at du godt kan forstå at hun ønsker at se sit barnebarn, og at hun er meget velkommen hjemme hos jer eller at i ALLE tre kommer hjem til hende. Spørg hende så om i skal lægge jeres stridigheder bag jer for din søn, hendes egen søn og hendes barnebarns skyld. Er din svigermor et ordentligt menneske så vægter hun naturligvis sit barnebarn og egen søn højest. Altså højere end sin egen stolthed. Hvis du gør det, så tror jeg at din kæreste vil være stolt, for så har du vist dig som det store menneske og den voksne. Så mener jeg ikke at han kan forlange mere af dig. 

Jeg syntes virkelig at det er synd for din kæreste at være havnet mellem to kvinder han elsker. Av  Men han er en voksen mand nu, og han må fortælle sin mor at hun skal respekterer om ikke andet så bare tolerere dig. Sådan så i kan være i samme stue. Hvis han ikke kan fortælle sin mor det fordi han er bange for hende, så ja. Ville jeg nok tænke at det ikke blev bedre. Desuden vil jeg selv have en mand som står op for mig, ligeså vel som jeg står op for ham. 

Jeres lille søn er jo pt ligeglad med alle andre end sine forældre og i er det vigtigste i hans liv, men inden han bliver lidt større er det nok godt hvis i er fuldstændig enige om hvordan samvær/ikke samvær med farmor skal finde sted mm. Det er vigtigt at i når til en enighed. 

Jeg har sku ondt af jer alle tre   for at i finder ud af det 

Jeg synes, du tillægger “90 % i denne tråd” nogle holdninger, ingen har udtrykt. Ingen nævner fuldstændig ligestilling mellem far og mor - men flere mener, baby godt kan være væk fra mor sammen med far i en times tid. At det så viser sig, far reelt INTET har med barnet at gøre derhjemme og hellere vil være sammen med vennerne end at aflaste sin kæreste, stiller selvfølgelig tingene noget anderledes. Og det er i mine øjne dér, parrets virkelige problemer ligger. 

Loa skriver:

Synes bestemt godt at en baby kan undvære sin mor kort tid, MEN hvis svigermor har udtrykt at hun ikke gider se dig TS, så havde hun fandme også afskrevet sig retten til at se sit barnebarn i min verden.

 

Det har hun jo bare ikke, hvis ts og hendes kæreste går fra hinanden - selvom jeg ikke tror på den ligestilling som 90% af os bliver skudt i skoene, så tror jeg dog på at mor og far har lige ret til barnet, og dermed også til at tage på besøg og andet. 

TS skriver hendes forhold lider under det, ergo kan det være forholdet kuldsejler, og så er det altså ene og alene far der bestemmer om barnet skal have samvær med farmor i sit samvær

Ved godt jeg lyder en sviger monster datter  

Men ts jeg er helt på din side, satme nej om min mand skulle kører afsted med vores SPÆDBARN fordi hans mor nægter at se mig ()  Nej, hun kan sgu tage sig sammen og komme forbi og så kan vi hade hinanden i ro og fred! 

Og hvis jeg var dig ville jeg skyde en pil igennem dem der fremhæver "hvad hvis i går fra hinanden" ja så må man jo tage den derfra. 

Et helt konkret råd er: 

Svigermor er så velkommen i jeres hjem mens du er der eller i kan alle 3 komme på besøg hos hende, opstår der konflikter og/eller grovhed så afsluttes besøget med et pænt vi ses igen  

Det kan din mand (hvis han er med på ideen) oplyse monstermor og så ligger den ligesom hos hende, der er ingen sure miner mellem dig og din mand for du har åbnet armene og i tilfælde af hun ikke tager i mod. Kan din mand måske se det ikke er din skyld men hans mor der er en ballademager 

lineog4 skriver:

Det har hun jo bare ikke, hvis ts og hendes kæreste går fra hinanden - selvom jeg ikke tror på den ligestilling som 90% af os bliver skudt i skoene, så tror jeg dog på at mor og far har lige ret til barnet, og dermed også til at tage på besøg og andet. 

TS skriver hendes forhold lider under det, ergo kan det være forholdet kuldsejler, og så er det altså ene og alene far der bestemmer om barnet skal have samvær med farmor i sit samvær

Men sådan kan man jo ikke leve  

Hvad nu hvis.. fordi det kan ske betyder det jo ikke man bare skal smide sig helt over styr så barnebarn og farmor for en usund relation 

Flomama skriver:

Men sådan kan man jo ikke leve  

Hvad nu hvis.. fordi det kan ske betyder det jo ikke man bare skal smide sig helt over styr så barnebarn og farmor for en usund relation 

Men det er ikke bare hvis, ts skriver det er ved at ødelægge deres forhold, og det der ødelægger er at ta ikke vil have barnet set farmor uden hende og farmor ikke vil se hende. Hvis der ikke findes et kompromis, lyder det til der er en meget stor sandsynlighed for der ikke er et forhold, og ja undskyld men så har mor altså ingen ret il st bestemme hvem far ser i sit samvær. 

Hvorfor skulle barnet og farmor forresten gå en usund relation bare fordi farmor og mor ikke er bedste venner? At jeg ikke kan lide eller tåle et menneske er da ikke det samme som at alle dermed heller ikke kan have en sund relation. At farmor er en kælling over for voksne er da ikke ensbetydende med hun er det over for et barn som hun elsker. 

Som jeg læser lige nu så er det mest usunde relationen mellem kæreste og ts, fordi han ikke er samme sted som hende. Han ønsker ikke at skøre mor helt ud af sit liv og han ønsker at vise sin søn frem. Og det er blevet en elefant i stuen, en konflikt som der ikke synes at være en løsning på især fordi begge har en masse følelser i klemme. Og ja det må være rædselsfuldt at være ts i den her historie, men det må så sandelig også være rædselsfuldt at være kæreste og søn med to der har spidset konflikten så meget til, så man næsten som mand er sikker på at miste den ene.

Flomama skriver:

Ved godt jeg lyder en sviger monster datter  

Men ts jeg er helt på din side, satme nej om min mand skulle kører afsted med vores SPÆDBARN fordi hans mor nægter at se mig ()  Nej, hun kan sgu tage sig sammen og komme forbi og så kan vi hade hinanden i ro og fred! 

Og hvis jeg var dig ville jeg skyde en pil igennem dem der fremhæver "hvad hvis i går fra hinanden" ja så må man jo tage den derfra. 

Et helt konkret råd er: 

Svigermor er så velkommen i jeres hjem mens du er der eller i kan alle 3 komme på besøg hos hende, opstår der konflikter og/eller grovhed så afsluttes besøget med et pænt vi ses igen  

Det kan din mand (hvis han er med på ideen) oplyse monstermor og så ligger den ligesom hos hende, der er ingen sure miner mellem dig og din mand for du har åbnet armene og i tilfælde af hun ikke tager i mod. Kan din mand måske se det ikke er din skyld men hans mor der er en ballademager 

Jeg tror udfordringen er og dermed også vores uenighed, at du har fokus på kampen mellem ts og svigermor. Og kæreste skal bare forstå at hans mor er den dumme og den uvillige og så går det hele nok. 

Jeg dermed er faktisk ret ligeglad med hvem der har ret, hvem der er monsteret som du vil kalde det. Jeg har fokus på den mand som både er søn og kæreste (og far). Og jo han kender nok bpde sin mors og sin kærestes fejl, måske er han voldsom konfliktsky som ts lægger op til osv. Men han lyder ikke som en søn der har lyst til et liv uden sin mor. Så ts og svigermor har trængt han op i en krog, hvor kompromiset slet ikke synes at findes og han derfor står til at miste en af de kvinder han ønsker i sit liv - og ked af at sige det, men der kan altså lige så godt være ts der trækker det korteste strå.

Du råder ud fra ideen om at kampen skal vindes, jeg råder ud fra ideen om at ts elsker sin kæreste og forsøger at anerkende hans følelser for hans mor også selvom hun er et monster. 

Jeg er så helt enig med dig lige på der punkt der hedder, at min kære mand havde heller ikke taget vores 2-3 mnd gamle baby og drønet hjem til mor hvis ikke jeg og han var fuldstændig tryg ved det. Men jeg ville rumme, at på sigt er det vejen frem og så må vi arbejde for det er en mulighed om måske en eller to måneder og ind til da er svigermor selvsagt altid velkomne hjemme hos os og jeg kan endda trække mig ud af af stuen, men jeg bliver hjemme.

lineog4 skriver:

Men det er ikke bare hvis, ts skriver det er ved at ødelægge deres forhold, og det der ødelægger er at ta ikke vil have barnet set farmor uden hende og farmor ikke vil se hende. Hvis der ikke findes et kompromis, lyder det til der er en meget stor sandsynlighed for der ikke er et forhold, og ja undskyld men så har mor altså ingen ret il st bestemme hvem far ser i sit samvær. 

Hvorfor skulle barnet og farmor forresten gå en usund relation bare fordi farmor og mor ikke er bedste venner? At jeg ikke kan lide eller tåle et menneske er da ikke det samme som at alle dermed heller ikke kan have en sund relation. At farmor er en kælling over for voksne er da ikke ensbetydende med hun er det over for et barn som hun elsker. 

Som jeg læser lige nu så er det mest usunde relationen mellem kæreste og ts, fordi han ikke er samme sted som hende. Han ønsker ikke at skøre mor helt ud af sit liv og han ønsker at vise sin søn frem. Og det er blevet en elefant i stuen, en konflikt som der ikke synes at være en løsning på især fordi begge har en masse følelser i klemme. Og ja det må være rædselsfuldt at være ts i den her historie, men det må så sandelig også være rædselsfuldt at være kæreste og søn med to der har spidset konflikten så meget til, så man næsten som mand er sikker på at miste den ene.

Sådan forstår jeg det slet ikke. 

Forholdet skrider men det her er dråben, hvor starter man så? Med noget konkret nemlig sviger mor en årsag til mange konflikter, så hvordan skal den løses? Det har jeg jeg bla. Givet et bud på. 

Relationen vil ganske naturlig være usund idet svigermor og ts ikke engang kan være i samme rum, dvs. I praksis skal far og/eller barn skal se farmor men barnets mor er ikke velkommen, barnet skal leve med visheden om at være valgt til men dets mor er valgt fra? Indre konflikt much. 

Når svigermor så samtidig sviner ts og er uvenner med samtlige af sine børn men periodisk er venner  med barnets far, tror du så det bliver en varm og stabil relation? Hvad så  når svigermor nægter at se farmand så skal barnet kommer alene? Og hører på hvilke dumme svin dets forældre er 

lineog4 skriver:

Jeg tror udfordringen er og dermed også vores uenighed, at du har fokus på kampen mellem ts og svigermor. Og kæreste skal bare forstå at hans mor er den dumme og den uvillige og så går det hele nok. 

Jeg dermed er faktisk ret ligeglad med hvem der har ret, hvem der er monsteret som du vil kalde det. Jeg har fokus på den mand som både er søn og kæreste (og far). Og jo han kender nok bpde sin mors og sin kærestes fejl, måske er han voldsom konfliktsky som ts lægger op til osv. Men han lyder ikke som en søn der har lyst til et liv uden sin mor. Så ts og svigermor har trængt han op i en krog, hvor kompromiset slet ikke synes at findes og han derfor står til at miste en af de kvinder han ønsker i sit liv - og ked af at sige det, men der kan altså lige så godt være ts der trækker det korteste strå.

Du råder ud fra ideen om at kampen skal vindes, jeg råder ud fra ideen om at ts elsker sin kæreste og forsøger at anerkende hans følelser for hans mor også selvom hun er et monster. 

Jeg er så helt enig med dig lige på der punkt der hedder, at min kære mand havde heller ikke taget vores 2-3 mnd gamle baby og drønet hjem til mor hvis ikke jeg og han var fuldstændig tryg ved det. Men jeg ville rumme, at på sigt er det vejen frem og så må vi arbejde for det er en mulighed om måske en eller to måneder og ind til da er svigermor selvsagt altid velkomne hjemme hos os og jeg kan endda trække mig ud af af stuen, men jeg bliver hjemme.

Jeg har ikke fokus på hverken den eller den anden. Jeg har fokus på relationen mellem de indbyrdes som er konflikt fyldt og uholdbar. 

Jeg føler du taget den "op i luften" i en teoritisk og filosofisk debat og jeg debatter der aktuelle problem og her og nu løsning for så senere at arbejde på relationen, det kan man bare ikke rigtig før man starter et sted. 

Flomama skriver:

Sådan forstår jeg det slet ikke. 

Forholdet skrider men det her er dråben, hvor starter man så? Med noget konkret nemlig sviger mor en årsag til mange konflikter, så hvordan skal den løses? Det har jeg jeg bla. Givet et bud på. 

Relationen vil ganske naturlig være usund idet svigermor og ts ikke engang kan være i samme rum, dvs. I praksis skal far og/eller barn skal se farmor men barnets mor er ikke velkommen, barnet skal leve med visheden om at være valgt til men dets mor er valgt fra? Indre konflikt much. 

Når svigermor så samtidig sviner ts og er uvenner med samtlige af sine børn men periodisk er venner  med barnets far, tror du så det bliver en varm og stabil relation? Hvad så  når svigermor nægter at se farmand så skal barnet kommer alene? Og hører på hvilke dumme svin dets forældre er 

Vi er enige om vi taler om en baby på 3 måneder ikke? Jeg er ret sikker det ikke oplever alt det du skriver. Men på sigt er det da klart noget man skal tænke over og arbejde med. Men hvis du ikke vil gå ud fra hvis, så kan du heller ikke tale om et usundt forhold om 3 år, hvis farmor fortsætter.

Du udleder konklusioner baseret på tro, præcis som mit hvis de gåe fra hinanden. Hvis hvis'er ikke skal bruges, så er det alene at forholde sig til situationen lige nu, og den er at en far og søn ikke ved hvad ben han skal stå på. Han vil gerne vise sin første fødte søn til sin mor, men kan ikke fordi hans mor har stillet noget krav de ikke kan leve op til. Det skaber en frustration i forholdet. Ts spørger, hvad kan jeg gøre? Et simpelt svar er vel skab en situation så din kæreste kan vise sin førstefødte til sin mor. Ingen af os aner om han vil mere end vise den ene gang, om hun forandrer sig, om han fravælger hende eller... det eneste vi ved er, at den kære far er frustreret pg det giver røre i forholdet