Når svigermor ikke må se barnebarnet..

lineog4 skriver:

Vi er enige om vi taler om en baby på 3 måneder ikke? Jeg er ret sikker det ikke oplever alt det du skriver. Men på sigt er det da klart noget man skal tænke over og arbejde med. Men hvis du ikke vil gå ud fra hvis, så kan du heller ikke tale om et usundt forhold om 3 år, hvis farmor fortsætter.

Du udleder konklusioner baseret på tro, præcis som mit hvis de gåe fra hinanden. Hvis hvis'er ikke skal bruges, så er det alene at forholde sig til situationen lige nu, og den er at en far og søn ikke ved hvad ben han skal stå på. Han vil gerne vise sin første fødte søn til sin mor, men kan ikke fordi hans mor har stillet noget krav de ikke kan leve op til. Det skaber en frustration i forholdet. Ts spørger, hvad kan jeg gøre? Et simpelt svar er vel skab en situation så din kæreste kan vise sin førstefødte til sin mor. Ingen af os aner om han vil mere end vise den ene gang, om hun forandrer sig, om han fravælger hende eller... det eneste vi ved er, at den kære far er frustreret pg det giver røre i forholdet

Der er vi nok så uenige som vi overhoved kunne blive. 

Jeg mener slet ikke at have givet udtryk for de ting du skriver , så tænker jeg lukker den her ellers kan vi debattere i øst og vest til næste jul 

Jeg har ikke fokus på hverken den eller den anden. Jeg har fokus på relationen mellem de indbyrdes som er konflikt fyldt og uholdbar. 

Jeg føler du taget den "op i luften" i en teoritisk og filosofisk debat og jeg debatter der aktuelle problem og her og nu løsning for så senere at arbejde på relationen, det kan man bare ikke rigtig før man starter et sted. 

Jeg har såmænd talt om en her og nu løsning. Den var næsten lig din: lige nu er det ikke muligt at besøge uden mor, men vi arbejder på det kan lade sig gøre. Frem til der kan du enten få besøg af os alle 3 eller komme hjem til os, hvor mor eventuelt kan gå ind i et andet rum. 

Men ja undskyld jeg synes dit monster og din kamp bliver meget sort/hvid. Og ja jeg er filosofisk (det er rent faktisk det jeg er uddannet til), men jeg tror så altid det er vigtigt at vende mange sten før man bliver ubøjelig som jeg oplever bpde ts og svigermor er blevet. Og jeg synes det er vigtigt at huske andres perspektiv og i denne historie især kæreste/søn/far

lineog4 skriver:

Det har hun jo bare ikke, hvis ts og hendes kæreste går fra hinanden - selvom jeg ikke tror på den ligestilling som 90% af os bliver skudt i skoene, så tror jeg dog på at mor og far har lige ret til barnet, og dermed også til at tage på besøg og andet. 

TS skriver hendes forhold lider under det, ergo kan det være forholdet kuldsejler, og så er det altså ene og alene far der bestemmer om barnet skal have samvær med farmor i sit samvær

Hvis et par går fra hinanden, så er det noget andet i min verden. 

Så går livet videre for begge parter og selvfølgelig skal bedsteforældre på begge sider se børnebørn.

Men man kan sgu da ikke melde ud at man ikke gider se sin svigerdatter men gerne sit barnebarn. Så er man da virkelig langt ude.

Tak for de gode råd, og jeres forskellige syn. Nogle deler mit, andre ikke.

For at prøve at opsummere det hele, så vil jeg starte med at sige jeg på ingen måder HAR været svigermonster hun har været den tætteste på os i min graviditet og været inde over alt. For meget inde over, uden jeg har sagt fra fordi jeg ved hun gjorde det i den bedste mening.

Hun har haft mange måneder til at løse vores konflikt, men har været for stædig og krævet en undskyldning. Eftersom jeg var højgravid og sygemeldt havde jeg andet at fokusere på end lige hendes drama. Jeg har IKKE talt med hende siden, ikk engang en sms. Så jeg har ikke optrappet en konflikt. Det er HENDE der bliver ved at køre i det samme og stadig nægter det ene og det andet, selvom jeg har været åben for en løsning. Men stadig ikke imod at give hende en undskyldning.

De ting der så er kommet på efterfølgende, eks. At hun lyver og siger jeg har sagt ting som slet ikke passer, ønsket mig af vejen, fortalt min kæreste han SKULLE tage vores baby med til hende, lagt billeder op på sociale medier til trods for min kæreste har frabedt sig Dette!! Selv efter min enorm hårde fødsel med 18 sting hvor jeg ikke kunne gå i en måned fik HAN en besked med et stort tillykke til ham og tak fordi han havde gjort hende til farmor osv osv.

Min kæreste har flere gange foreslået ikke at tale med sin mor hvor JEG har sagt det er din mor selvfølgelig skal du tale med hende. Han er ligeså træt af hendes pis, som jeg. Han er bare mere afhængig af hende og får medlidenhed fordi hun græder og siger nogle ret vilde ting for at han skal få det skidt med sig selv

Mig og min kæreste har ikke problemer som sådan, det er en for stor ting for ham at være blevet far til et skrige barn og har trukket sig meget. Vi har parsamtaler ang. Dette.

Udover alt Dette, så fik jeg en efterfødselsreaktion. Jeg græd konstant og kunne slet ikk overskue mit liv. Bare for at give et indblik i hvilke hårde måneder vi har haft, og sviger ved alt dette. Men er ligeglad. Hun vil bare se barnebarn, nuuuuuu. Jeg har simpelthen ikke energi til at deale med hende og hendes følelser lige nu. JEG skal få det bedre og vores lille familie skal på det køl !

Jeg synes, du tillægger “90 % i denne tråd” nogle holdninger, ingen har udtrykt. Ingen nævner fuldstændig ligestilling mellem far og mor - men flere mener, baby godt kan være væk fra mor sammen med far i en times tid. At det så viser sig, far reelt INTET har med barnet at gøre derhjemme og hellere vil være sammen med vennerne end at aflaste sin kæreste, stiller selvfølgelig tingene noget anderledes. Og det er i mine øjne dér, parrets virkelige problemer ligger. 

Jeg har muligvis taget munden lidt for fuld med de "90 procent", men der er en tendens til at vi skal mene at far er lige så god som mor. Det er han så bare ikke i min optik, da en mor i langt de fleste tilfælde har en større tilknytning til det spæde barn og barnet er afhængigt af sin mor. Det var egentlig der som jeg ville hen, og jeg forstår TS følelser omkring det ikke at ville forlade sit lille barn. Jeg ville heller ikke! 

Du har ret i at ingen kunne vide at faren tilsyneladende ikke er en nærværende far og prioterer rimelig forkert i følge TS, det meldte historien ikke noget om i den oprettede tråd. Jeg tror også at en del af problemet egentlig ligger i deres forhold. Men derfor lyder den svigermor stadig frygtelig i mine øre, hvis hun er som ts har fremlagt. 

Anonym skriver:

Ja som overskriften siger, kan mig og svigermor ikke være i rum. Som i SLET IKKE!

Hun er et af de ledeste mennesker jeg nogensinde har mødt, egoistisk, upassende og uden fornemmelse for andre mennesker!

Vi har været uvenner godt og vel 7 måneder, fordi hun går og venter på en undskyldning hun aldrig får.

Men i den tid har jeg ignoreret hebde og hendes drama  men har virkelig fået NOK! Vi har ikke set hende siden vores søn blev født, da jeg absolut ikke er velkommen hos dem. Hun havde så forestillet sig og blev pisse sur på min kæreste da han ikke tog vores 2mdr gamle søn hjem til dem, uden mig vel og mærke.

Hun lyver og siger jeg har sagt det ene og det andet, som er til hendes fordel så min kæreste tvivler på mig og vi derfor bliver uvenner. Havde heldigvis bevis på at det altså var hende der igen forsøgte splid! 

Hun har ingen gode værdier at give mit barn, tvært imod. Andet end penge og gaver.

Men problemet Er, det går min kæreste SÅ meget på og vi skændes over det konstant. Jeg ved simpelthen ikk hvad jeg skal stille op? Hader hende som pesten. Bare tanken om at skulle se hende giver mig udslæt. .men det er ved at koste vores forhold! Hjælp! 

Uha, det lyder meget som min svigermonster. Heldigvis har min mand altid været på min side, dog i starten undgået konflikter med hende. Derfor blev hun værre med tiden. En dag sagde jeg stop. Jeg fortalte ham at jeg ikke gad hende mere og at han måtte besøge hende så meget som han nu havde lyst til, men vores børn og jeg ville ikke mere. 

Efter et par mds. stilhed imellem os, tog hun sig endeligt sammen og vi er så småt begyndt at besøge hinanden igen. Her var det afstand der skulle til. 

Du bliver nødt til at tage snakken med din mand. Sig til ham hvad det præcist er du ønsker fra ham og sig at han skal give dig plads og lov til at føle som du gør. 

Min kæreste indså på et tidspunkt at hans mor faktisk ku gå hen og splitte vores familie ad og det var der han sagde stop. 

Din mand må lige finde ud af at hans mor er hans mor men at I er hans “primære” familie. 

Alle familier har nogen der ikke er egnet for børn og letpåvirkelige sind. Det kan være nok så søde mennesker, men der er bar enogle moraler og ting ingen burde lære.. 
Her bliver du nød til at give dig, og lade dit barn se sin farmor, men til gengæld også holde øje med hvad dit barn opsnapper derude, og så tage det som det kommer.. 

Men det sekund du opdager hun bagtaler dig foran dit barn, der vil jeg igen sørge for samværet ikke kan ske uden opsyn. 

Din kæreste SKAL være der, og han skal love dig at han stopper den snak med det samme og køre hjem.

Anonym skriver:

Ja som overskriften siger, kan mig og svigermor ikke være i rum. Som i SLET IKKE!

Hun er et af de ledeste mennesker jeg nogensinde har mødt, egoistisk, upassende og uden fornemmelse for andre mennesker!

Vi har været uvenner godt og vel 7 måneder, fordi hun går og venter på en undskyldning hun aldrig får.

Men i den tid har jeg ignoreret hebde og hendes drama  men har virkelig fået NOK! Vi har ikke set hende siden vores søn blev født, da jeg absolut ikke er velkommen hos dem. Hun havde så forestillet sig og blev pisse sur på min kæreste da han ikke tog vores 2mdr gamle søn hjem til dem, uden mig vel og mærke.

Hun lyver og siger jeg har sagt det ene og det andet, som er til hendes fordel så min kæreste tvivler på mig og vi derfor bliver uvenner. Havde heldigvis bevis på at det altså var hende der igen forsøgte splid! 

Hun har ingen gode værdier at give mit barn, tvært imod. Andet end penge og gaver.

Men problemet Er, det går min kæreste SÅ meget på og vi skændes over det konstant. Jeg ved simpelthen ikk hvad jeg skal stille op? Hader hende som pesten. Bare tanken om at skulle se hende giver mig udslæt. .men det er ved at koste vores forhold! Hjælp! 

Åh, hvor må det være frustrerende for dig!
Jeg tror der er en masse negative kommentare, fordi en masse ikke selv kan sætte sig ordenlig ind i din situaiton
I min familie står vi selv med samme problem, dog er problemet MIN MOR. Men jeg ved godt, hvordan min mor er og hvordan hun kan manipulere.
Så heldigvis kommer der ikke tirre imellem mig og min kærestes forhold, da jeg ved hvordan hun er og hvordan hun kan blive.
Vi står selv i projekt-baby, og hun er faktisk den eneste der ikke ved at vi er i fertilitetsbehandling.
Dette er min egen beslutning (Igen, en beslutning på baggrund af en lang historie folk ikke kender til)

Men når vores barn fødes (Eller bare nu, hvor der er en masse arrengementer) Så skal vi ALLE inviteres.
Hvis min kæreste ikke er velkommen i et selskab  -  jamen så kommer jeg heller ikke. Og dette er på baggrund af, at min kæreste er i mit liv og hvis folk har et problem - så er det deres hovedpine... Vi står heldigvis ikke i den situation, at min mor ikke vil se min kæreste, men hvis det kom til det punkt, måtte det være hendes eget problem.
& så ville jeg håbe, at hun kan se over sin egen fornærmelse, hvis hun vil have sit barnebarn at se. Så må hun komme forbi og affinde sig med min mand er der.

Din situation er rigtig ærgerlig - du er i en kattepine mellem din sviger og din mand. Jeg håber i får bukt med den bitterhed der er i jeres svigerdatter-/mors forhold og i kan få det afklaret.
Hvis det var mig, så havde jeg inviteret hende forbi. Til arrangementer eller en middag. Så kan hun selv vælge at komme eller blive væk = hendes probelm. Du er en del af din mands liv, og selvfølgelig skal du være i nærheden af DIT barn og ikke bare "Så tag hende" så din sviger kan få hendes vilje... Ej men come on

Tillykke med jeres lille baby og nyd jeres tid i fulde drag.

Anonym skriver:

Ja som overskriften siger, kan mig og svigermor ikke være i rum. Som i SLET IKKE!

Hun er et af de ledeste mennesker jeg nogensinde har mødt, egoistisk, upassende og uden fornemmelse for andre mennesker!

Vi har været uvenner godt og vel 7 måneder, fordi hun går og venter på en undskyldning hun aldrig får.

Men i den tid har jeg ignoreret hebde og hendes drama  men har virkelig fået NOK! Vi har ikke set hende siden vores søn blev født, da jeg absolut ikke er velkommen hos dem. Hun havde så forestillet sig og blev pisse sur på min kæreste da han ikke tog vores 2mdr gamle søn hjem til dem, uden mig vel og mærke.

Hun lyver og siger jeg har sagt det ene og det andet, som er til hendes fordel så min kæreste tvivler på mig og vi derfor bliver uvenner. Havde heldigvis bevis på at det altså var hende der igen forsøgte splid! 

Hun har ingen gode værdier at give mit barn, tvært imod. Andet end penge og gaver.

Men problemet Er, det går min kæreste SÅ meget på og vi skændes over det konstant. Jeg ved simpelthen ikk hvad jeg skal stille op? Hader hende som pesten. Bare tanken om at skulle se hende giver mig udslæt. .men det er ved at koste vores forhold! Hjælp! 

Tag derud sammen, jeres forhold er dømt til døden ellers.

Loa skriver:

Hvis et par går fra hinanden, så er det noget andet i min verden. 

Så går livet videre for begge parter og selvfølgelig skal bedsteforældre på begge sider se børnebørn.

Men man kan sgu da ikke melde ud at man ikke gider se sin svigerdatter men gerne sit barnebarn. Så er man da virkelig langt ude.

Men hvis nu svigerdatter ikke er til at holde ud.

Hun er en ondskabsfuld kvinde der ødelægger familien.

Må man så ikke sige nok er nok.?

Der har været tråde herinde hvor folk har sagt de ikke ønskede at se svigermor mere men manden måtte gerne tage børnebørn med.

Det er vel i princippet  det samme den svigermor har gjort.

Og nu skynder jeg mig lige at skrive at jeg siger ikke det er ts egen skyld at hendes svigermor ikke vil se hende . Jeg forholder mig bare til om svigermødre harxret til at sige fra på lige fod med svigerdøtre.