Når svigermor ikke må se barnebarnet..

Vi ser ikke svigerfamilien.. det har min mand valgt. 

Jeg kunne ikke sende mit barn med som 2 mdr gammel. Heller ikke om hun var langt ældre. No way. Det er min mand heldigvis enig i. Den side af sagen forstår jeg godt! 

Jeg ville nok prøve at sige: for barnebarnets og mandens skyld, skal vi ikke prøve én gang til at viske tavlen ren, lægge de gamle stridigheder bag os og mødes til kaffe hos os, hvor vi ser fremad? 

Hos os var det desværre ikke muligt. Vi har nul kontakt. Det gør ondt, men nogengange er det bare simpelthen ikke muligt at have en bare nogenlunde acceptabel relation. 

Anonym skriver:

Godt for dig din mand er så fantastisk. Måske har alle fædre ikke samme engagement 

Mine behov? Du tror ikke jeg ville elske at komme lidt væk fra skrigeriet eller tage et bad ind imellem i ro? Når du selv har haft et kolikbarn er det der den dummeste bemærkning jeg har hørt til dato. Du burde om nogen vide hvor meget behov for mor de har..

Hvis det var mine behov ville jeg lade nogen tage ham så jeg kunne få en pause fra det helvede det er med et barn der skriger og aldrig sover

Du må gerne komme med din mening men måske du skulle sige tingene pænt. Det kan ændre ihvertfald godt finde ud af

Har du givet din mand lov til at være far, også når lille bebs er ked pga kolik, har du selv prøvet at give slip ?.

Jeg har haft 2 kolik børn, men her har far trøstet og travet op og ned af gulvet lige så meget som mig, måske fordi at her hjemme har far heller ikke passet sit barn, men har været sammen med sit barn som en far sagtens kan. 

Hck skriver:

Har du givet din mand lov til at være far, også når lille bebs er ked pga kolik, har du selv prøvet at give slip ?.

Jeg har haft 2 kolik børn, men her har far trøstet og travet op og ned af gulvet lige så meget som mig, måske fordi at her hjemme har far heller ikke passet sit barn, men har været sammen med sit barn som en far sagtens kan. 

Selvfølgelig har jeg Det, men han har ingen tålmodighed og blir hurtigt irriteret over han ikke kan stoppe gråden. Min kæreste arbejder også til 22 hver dag, så jeg har haft alle skrige timerne 

Anonym skriver:

Nej absolut ikke, har jeg aldrig udtalt.  Men det er dét problem jeg henvender mig herinde med.

Der er bare noget, der ikke hænger sammen. Du skriver, at dét med svigermor er ved at koste jeres forhold. Men din kærestes totale mangel på hjælp og engagement, som han udviser HVER dag, er en mindre trussel for jeres forhold end dét? Han støtter ikke dig med den lille, og han er uinteresseret i sit barn - dét kan du leve med, men ikke bøvlet med hans mor?

Du skriver til en anden: “Når du selv har haft et kolikbarn er det der den dummeste bemærkning jeg har hørt til dato. Du burde om nogen vide hvor meget behov for mor de har.“ Men det er jo ikke spor dumt - det er din og kærestens måde at være forældre på, der er “dum”, hvis man da kan tale om at være forælder for din kærestes vedkommende. 

Jeg forstår ikke dit perspektiv. 

Anonym skriver:

Selvfølgelig har jeg Det, men han har ingen tålmodighed og blir hurtigt irriteret over han ikke kan stoppe gråden. Min kæreste arbejder også til 22 hver dag, så jeg har haft alle skrige timerne 

Men så hænger det jo heller ikke helt sammen det du skriver, du for det jo til at lyde som om i de andre indlæg, at det kun er mor der må være på hos et kolik barn, men måske har du bare fået formuleret dig noget forkert. Men tilbage til det oprindelige spørgsmål, så synes jeg helt klart at du skal give far lov til at tage baby med hjem til sin mor en times tid, det burde kunne planlægges. Tænker at du skal lægge dine egne sårede følelser på hylden her ( og jeg siger ikke at dine sårede følelser ikke er berettiget).

Mor og meget mere skriver:

Der er bare noget, der ikke hænger sammen. Du skriver, at dét med svigermor er ved at koste jeres forhold. Men din kærestes totale mangel på hjælp og engagement, som han udviser HVER dag, er en mindre trussel for jeres forhold end dét? Han støtter ikke dig med den lille, og han er uinteresseret i sit barn - dét kan du leve med, men ikke bøvlet med hans mor?

Du skriver til en anden: “Når du selv har haft et kolikbarn er det der den dummeste bemærkning jeg har hørt til dato. Du burde om nogen vide hvor meget behov for mor de har.“ Men det er jo ikke spor dumt - det er din og kærestens måde at være forældre på, der er “dum”, hvis man da kan tale om at være forælder for din kærestes vedkommende. 

Jeg forstår ikke dit perspektiv. 

Det kan godt være men det er det der er normalt for mig, for det sådsn det fungere herhjemme synes da det er dejligt hvis andre har fædre der kan tage over.

Mor og meget mere skriver:

Der er bare noget, der ikke hænger sammen. Du skriver, at dét med svigermor er ved at koste jeres forhold. Men din kærestes totale mangel på hjælp og engagement, som han udviser HVER dag, er en mindre trussel for jeres forhold end dét? Han støtter ikke dig med den lille, og han er uinteresseret i sit barn - dét kan du leve med, men ikke bøvlet med hans mor?

Du skriver til en anden: “Når du selv har haft et kolikbarn er det der den dummeste bemærkning jeg har hørt til dato. Du burde om nogen vide hvor meget behov for mor de har.“ Men det er jo ikke spor dumt - det er din og kærestens måde at være forældre på, der er “dum”, hvis man da kan tale om at være forælder for din kærestes vedkommende. 

Jeg forstår ikke dit perspektiv. 

Altså nu skrev jeg ikke for at få om min kærestes manglende engagement, for det er jeg godt klar over er hel gal. Behøver jeg ikke gode råd for

jeg har ikke læst alle svar, der var mange, men jeg syntes godt nok folk er tossede. 

Jeg har selv fået lidt anstrengt forhold til min svigermor, men jeg er dorg stadig velkommen hos hende. Sommetider ville jeg dog ønske at min mand tog alene afsted. 

Jeg kan godt forstå dig, at både du og din baby skal være velkommen. Jeg havde ikke selv tilladt at min mand tog på barselsvisit uden mig, når baby er så ny. 

Jeg syntes du skal overveje at række hånden ud først. Vælge en dag og et tidsrum og invitere din svigermor til en kop kaffe for at se baby, evt kan du skrive fra kl det til det, så der ikke er tvivl om hvornår hun skal gå evt. pga. babys lur. Så lægger du bolden over til hende og det er hendes valg, hvad hun vil, så må hun komme eller lade være. Når det er hjemme hos dig, er det også mere på dine præmisser.  Hvis hun så afslår, så har du gjort det du kan gøre. 

Jeg mangler lidt at min mand kan se at min svigermor starter konflikter med mig når vi ser på besøg. Jeg vil jo bare behandles ordentligt og tales pænt til. 

Anonym skriver:

Så forstår jeg slet ikk dit behov for ikke at være hos dit barn

Det kan jeg sagtens, men jeg synes det noget underligt noget at blive hakket ned fordi jeg ikk vil lade nogen passe mit barn i den alder? Ikke engang min egen mor? Kan godt være jeg er pyldret men folk er mor på hver deres måde og det er da helt okay.

Jeg spørger om hvad jeg skal gøre, ikke bedt om at blive jordet. Hvis jeg ville h medlidenhed havde jeg nok spurgt mine veninder skal du se 

der er da noget du har misforstået.. en fr passer kkke sit barn, han er sammen med det på lige fod med dig!!

Anonym skriver:

Det er det overhovedet ikke. Kan slet ikke forstå det er en diskussion at jeg ikke vil lade nogen køre med min 2 mdr gamle søn? Og jo, han har brug for sin mor. Han har haft kolik og er rigtig sensitiv så du kan tro jeg ikke ville lade ham køre fra mig

Så måske du skulle lade vær at dømme Når du slet ikk kender til historien!

Han har skam os prøvet at "passe" ham mens jeg var ved lægen, hvor han måtte ringe mig hjem fordi han bare skreg og skreg og han ikke kunne få ro på ham. Jeg kan dårligt tage et bad uden han græder og hvis jeg ikke holder ham tæt, grædrr han endnu mere. Og min søn skal slet ikke passes, fordi det ikke passer svigermor jeg er inde i billedet.

Vi passer heldigvis forskelligt på vores børn. Og det skal der sgu være plads til 

Det er jo ikke en "nogen" det er hans far.

Altså ham som har lavet ham sammen med dig. 

Tror det handler om at du på ingen måde kan holde tanken ud om at hans mor får et forhold til jeres barn.

Du straffer ingen andre end dit barn med den holdning -børn har brug for begge sider .

Du må acceptere at din kæreste ikke er enig med dig i at jeres barn ikke skal se hans familie. 

Du har ikke hals og håndret over jeres fælles barn ,og derfor bliver du nødt til at lade far tage baby med på besøg. 

Ryger jeres forhold - kommer far  til at have ret  til samvær ,og dermed får baby samvær med hans fam. 

Er det så ikke bedre at gøre det frivilligt ,og jeres barn har begge sine forældre? Frem for at lade ballade og hidsighed ødelægge det hele?