Når svigermor ikke må se barnebarnet..

lineog4 skriver:

Men der er det nok at du må se i øjnene at det kan du ikke bestemme. Du kan ikke bestemme hvem din søn må se sammen med sin far - tænkt hvis det var med omvendte fortegn og du fik at vide du ikke måtte vise jeres fælles barn til din mor. 

Du kan skabe gode værdier i din familie og du kan give din dreng de gode værdier, men du kan ikke nægte far at se sin mor og tage sin søn med. 

Min kæreste har givet udtryk for han ikke vil ha vores søn er alene med min far og han ikke skal passe ham, og hvis han er utryg ved det så respekterer jeg da det. Også kommer min far ikk til at være alene med ham

Det går begge veje.

MorTil3+ skriver:

Nu kan det godt være at jeg bliver svinet også, men jeg kan satme godt forstå dig, hos os er det også kun mig der tager sig af børnene grundet lange arbejdsdage hos  far og jeg ville ikke sende mine børn uanset alder hjem til nogen der ikke vil deres forældre. Færdig slut. Mine børn skal da ikke være sammen med nogen der ikke har respekt for mig eller far. Så i det her tilfælde kan farmor komme og se sit barnebarn i barnets hjem hvis hun har lyst ellers må hun leve med sin egen stædighed og dermed også leve uden sit barnebarn, det må jo være op til hende hva der er vigtigst. Og så ville jeg nok bede far om at mande sig op overfor sin mor og sige enten vælger du os alle 3 eller også vælger du os fra.

Jeg kan da sådan så også forstå alle følelserne. Men man skal bare vide at opstiller man ultimatummer, kan det give bagslag. For måske går far ikke med på den præmis, måske vælger han så at sige: så er det ikke os to der skal bo sammen. Og når han siger det, så er der samvær og så kommer farmor helt naturligt ind i sønnens liv.

Nu har jeg læst samtlige indlæg igennem. Og forstår altså ikke hvad du vil have hjælp til eller hvad det er du vil med dig indlæg?

ligemeget hvad folk skriver så stiller du dig på bagben og er stålsat på at svigermor ikke skal have noget med din søn at gøre, bagefter siger du hun godt må være i hans liv hvis hun kan behandle dig ordenligt men i selvsamme besked skriver du at hun intet har at tilbyde ham hverken værdier eller personligt (anderledes formuleret). 

De eneste som du ikke siger noget til er den ene der aer dig på ryggen og er enig i alt hvad du skriver. 

Så er altså forvirret. Hvad er det præcis du ønsker hjælp til?

Min kæreste har givet udtryk for han ikke vil ha vores søn er alene med min far og han ikke skal passe ham, og hvis han er utryg ved det så respekterer jeg da det. Også kommer min far ikk til at være alene med ham

Det går begge veje.

Vauw, her er det nok jeg ikke forstår længere og krydser fingre for mine børn når de bliver voksne møder en bedre halvdel som kan rumme mig/os. 

For det er da en masse forviklinger jeres lille dreng skal vokse op, en farmor han ikke må være alene med og en morfar han ikke må være alene med. jeres søn skal da virkelig lære at navigere, at elske nogle som mor og far ikke kan lide og huske hvem den kan lide hvem, og ikke få sagt det forkerte. Håber I inden jeres søn bliver for bevidst, finder en fred i hele familien.

100%anonym skriver:

Nu har jeg læst samtlige indlæg igennem. Og forstår altså ikke hvad du vil have hjælp til eller hvad det er du vil med dig indlæg?

ligemeget hvad folk skriver så stiller du dig på bagben og er stålsat på at svigermor ikke skal have noget med din søn at gøre, bagefter siger du hun godt må være i hans liv hvis hun kan behandle dig ordenligt men i selvsamme besked skriver du at hun intet har at tilbyde ham hverken værdier eller personligt (anderledes formuleret). 

De eneste som du ikke siger noget til er den ene der aer dig på ryggen og er enig i alt hvad du skriver. 

Så er altså forvirret. Hvad er det præcis du ønsker hjælp til?

Jeg stiller mig ikke på bagben, men at blive jordet fordi jeg ikke vil lade min søns far køre væk med ham når han er 2 mdr det slet ikke iorden. Det pisser mig af. Og at folk ikke kan skrive ordenligt, jeg skriver ikk herinde for at få negative kommentarer men KONSTRUKTIV KRITIK!!

Alle mødre er forskellige og er den bedste mor for DERES barn. Jeg er absolut ikke urimelig eller mærkelig fordi jeg ikke vil være væk fra mit "spædbarn" længere tid. Nogen får børn passet af bedsteforældre når de 3 måneder, jeg ønsker ikke mit barn passet eller være væk fra ham. Og det er helt okay! 

Jeg ønsker hjælp til hvordan jeg kan løse den situation med min kærestes mor, uden at ødelægge vores forhold helt. Det er Det jeg spørger om råd!

lineog4 skriver:

Vauw, her er det nok jeg ikke forstår længere og krydser fingre for mine børn når de bliver voksne møder en bedre halvdel som kan rumme mig/os. 

For det er da en masse forviklinger jeres lille dreng skal vokse op, en farmor han ikke må være alene med og en morfar han ikke må være alene med. jeres søn skal da virkelig lære at navigere, at elske nogle som mor og far ikke kan lide og huske hvem den kan lide hvem, og ikke få sagt det forkerte. Håber I inden jeres søn bliver for bevidst, finder en fred i hele familien.

Nu er det egentlig lidt personligt og ikke noget jeg behøver uddybe, men nu er det fordi min far har haft et misbrug og stadig Godt kan lide et par øl, og stadig køre bil osv og synes ikke selv der er noget galt i det

Jeg ved nu at min far ikke ville drikke eller køre med ham lidt påvirket men hvis min kæreste ikke har den samme tillid, så er det da ikke noget vi skal skændes over. Det er forståeligt.

Anonym skriver:

Som skrevet Tidligere, har jeg intet problem med hans far eller øvrige familie. Men hans far må ikke komme på besøg, for hans mor. Det har hun bestemt.

Resten af familien har set ham og der er ingen problemer. I og med hun er uvenner med alt inkl sin egen familie så blander de sig ikke da de er vant til hun ikke kan lide nogen. Udover dem der føjer hende.

Det er slet ikke fordi jeg ikke ønsker han skal kende hende, men den person som hun er kan ikke give mit barn noget godt. Min søn skal ikke blive som hendes, der ikke må eller tør mene noget selv fordi så bliver farmor sur og kommer med en smøre der ihvertfald nok skal give ham dårlig samvittighed. 

Hun er manipulerende, og gud forbyde min søn en dag skulle gå imod hendes vilje. Jeg vil ikke se ham såret pga hende som min kæreste har været utallige gange (ikke pga mig), jeg mener han er bedre tjent uden. Hun er total ligegyldig for mig, hvis hun kunne snakke med mig om vejret for alles skyld ville det være fint. Men problemet er det kan og vil hun ikke.

Hun gør alt for jeg kommer af banen så hun kan se sit barnebarn. Ja hun vil hellere ha hendes barnebarn skal undvære sin far hver dag og være weekend far for så kan hun se ham der. Skide vær med om han "mister" sin søn. Så meget tænker hun på andre

Den svigermor minder ganske meget om min mor, jævnfør den historik med at rage uklar med forskellige familiemedlemmer, manipulere og sætte sine egne behov først i en hver kontekst. Jeg kan virkelig godt forstå, at det er anstrengende for dig. 

Dog tænker jeg, at du tager nogle sorger på forskud ved at overveje, om hun mon sårer din søn og hvilke problematikker det på sigt kan give at have sådan en farmor til sit barn. Vi har valgt at gøre det sådan, at så længe det bringer vores søn glæde at se sin mormor, så længe støtter vi op om det, hvis han pludselig er ked af at være sammen med hende eller interessen måtte forsvinde, ja så vil hverken min eksmand eller jeg gøre noget for at opmuntre ham til at være sammen med hende. 

Nu er han 8 år og det er sket, at vi har hørt sætninger indledt med "min mormor siger..." efterfulgt af et meget negativt udsagn. Så har vi spurgt, hvad han selv tænker og fortalt hvad vi tænker om det ene eller det andet, og at der kan være forskellige måder at tænke på. Så ja for at koge det ned, jeg tror ikke, at du skal bekymre dig om, at din søn overtager farmors triste holdninger.

Og jeg kan sagtens relatere til, at man bliver draget ind i deres spil, og at du kan sidde og tænke, at hvis du giver dig har hun vundet og hun vil sikkert føle det sådan, hvis hun har en personlighed, der minder om min mors. Du skal bare vide at det er utroligt befriende at træde væk fra den mentalitet med at livet er en konkurrence og at det handler om at "vinde" over nogen. 

Anonym skriver:

Jeg stiller mig ikke på bagben, men at blive jordet fordi jeg ikke vil lade min søns far køre væk med ham når han er 2 mdr det slet ikke iorden. Det pisser mig af. Og at folk ikke kan skrive ordenligt, jeg skriver ikk herinde for at få negative kommentarer men KONSTRUKTIV KRITIK!!

Alle mødre er forskellige og er den bedste mor for DERES barn. Jeg er absolut ikke urimelig eller mærkelig fordi jeg ikke vil være væk fra mit "spædbarn" længere tid. Nogen får børn passet af bedsteforældre når de 3 måneder, jeg ønsker ikke mit barn passet eller være væk fra ham. Og det er helt okay! 

Jeg ønsker hjælp til hvordan jeg kan løse den situation med min kærestes mor, uden at ødelægge vores forhold helt. Det er Det jeg spørger om råd!

Men du bliver nok nød til at se i øjnene at så længden står stejlt på din søn ikke må se sin farmor uden du er der, og farmor ikke vil se dig - så er der en mulighed for jeres forhold bliver ødelagt, så er der en mulighed for der bliver sat en kile ned i jeres forhold, for din kæreste vil lige nu gerne have sin far og sin mor i sit liv, og han vil gerne have dem som farmor og farfar til sin søn.

Måske klarer jeres forhold det, men måske gør det ikke. 

Du kan kun arbejde med dig selv og dine følelser i forhold til at din søn får lov (når han er blevet lidt ældre) til at komme med far hjem til farmor uden dig. Du skal se i øjnene, at hverken du eller din kæreste alene bestemmer, han kan heller ikke fastholde du ikke må besøge din far med jeres søn uden ham og det samme kan du heller ikke. Det er nogle dumme begrænsninger at give hinanden, det er da super skønt en gang imellem at være alene med sine forældre og sine børn, min mand er da heller ikke altid med, og efterhånden er der faktisk mere tid hvor min mand er alene med min mor og ungerne. Man kal give hinanden en frihed og vise man stoler på hinanden, hvis et forhold skal holde og vokse

Anonym skriver:

Jeg stiller mig ikke på bagben, men at blive jordet fordi jeg ikke vil lade min søns far køre væk med ham når han er 2 mdr det slet ikke iorden. Det pisser mig af. Og at folk ikke kan skrive ordenligt, jeg skriver ikk herinde for at få negative kommentarer men KONSTRUKTIV KRITIK!!

Alle mødre er forskellige og er den bedste mor for DERES barn. Jeg er absolut ikke urimelig eller mærkelig fordi jeg ikke vil være væk fra mit "spædbarn" længere tid. Nogen får børn passet af bedsteforældre når de 3 måneder, jeg ønsker ikke mit barn passet eller være væk fra ham. Og det er helt okay! 

Jeg ønsker hjælp til hvordan jeg kan løse den situation med min kærestes mor, uden at ødelægge vores forhold helt. Det er Det jeg spørger om råd!

Ærligt, så ser jeg faktisk ikke du bliver decideret jordet.. ikke som sådan? Men tror måske det handler om, hvordan man læser indlæggene... 

jeg tror ikke kun, det er svigermor der er problemet her, men der er en masse ting i jeres forehol, som måske gør det.. det er mere i forhold til det du skrev med at forholdet ikke ville holde så. 

Jeg synes, du får nogle gode svar og evt. Løsninger. Jeg kan i hvert fald ikke selv komme på andre. Jeg håber, I vil finde en løsning..

Anonym skriver:

Nu er det egentlig lidt personligt og ikke noget jeg behøver uddybe, men nu er det fordi min far har haft et misbrug og stadig Godt kan lide et par øl, og stadig køre bil osv og synes ikke selv der er noget galt i det

Jeg ved nu at min far ikke ville drikke eller køre med ham lidt påvirket men hvis min kæreste ikke har den samme tillid, så er det da ikke noget vi skal skændes over. Det er forståeligt.

Min far havde selv et misbrug, og min kære mand ved at jeg ville være den første til at sige fra (vi nåede aldrig at få fælles børn før min far døde, men vi havde min mands søn). Og min mand stoler på mig og vil aldrig stille sådanne ultimatummer, og det er det jeg mener med I skal lære at stole på hinanden, stole på I hver især vil hinandens og ikke mindst jeres søns bedste og give hinanden rum og frihed.

Jeg er helt enig med dig, at 3 mnd kan være for tidligt at være uden mor (var det også for mine), men I skal arbejde for det på sigt. Og arbejde for et stærkt tillidsfuld forhold, så du med mere ro i sindet ved farmor er en del af din søns liv, fremfor at have et samvær måske endda et problematisk, hvor du ved farmor er i din søns liv