Når svigermor ikke må se barnebarnet..

Løven149 skriver:

jeg har ikke læst alle svar, der var mange, men jeg syntes godt nok folk er tossede. 

Jeg har selv fået lidt anstrengt forhold til min svigermor, men jeg er dorg stadig velkommen hos hende. Sommetider ville jeg dog ønske at min mand tog alene afsted. 

Jeg kan godt forstå dig, at både du og din baby skal være velkommen. Jeg havde ikke selv tilladt at min mand tog på barselsvisit uden mig, når baby er så ny. 

Jeg syntes du skal overveje at række hånden ud først. Vælge en dag og et tidsrum og invitere din svigermor til en kop kaffe for at se baby, evt kan du skrive fra kl det til det, så der ikke er tvivl om hvornår hun skal gå evt. pga. babys lur. Så lægger du bolden over til hende og det er hendes valg, hvad hun vil, så må hun komme eller lade være. Når det er hjemme hos dig, er det også mere på dine præmisser.  Hvis hun så afslår, så har du gjort det du kan gøre. 

Jeg mangler lidt at min mand kan se at min svigermor starter konflikter med mig når vi ser på besøg. Jeg vil jo bare behandles ordentligt og tales pænt til. 

Jeg har egentlig ikke forstået om baby stadig kun er 2 måneder. Men på et tidspunkt er baby altså stor nok, der er fx en del mænd der går på barsel når baby er 6 mnd og mor starter på arbejde. Og j optimalt skal alle kunne ses, alle skal være velkomne. Men nogle gange lever vi ikke i en optimal verden og selvom jeg er mor så ejer keg ikke mine børn og jeg skal ikke i denne ikke optimale verden vælge om min mand vil vise børnene til sin mor (hos os er hun så død aå har slet ikke de udfordringer). 

Jeg undlader at kommentere på kolikbørn og uengagerede ægtemænd/fædre. Det jeg gerne vil kommentere på, er det med at baby ikke skal se det ene hold bedsteforældre. Der ER selvfølgelig mennesker, der bare ikke er et selskab for ens børn. Men jeg tænker, at det handler om at mærke, hvad der er ens egne følelser og skelne mellem, hvornår det er dem man prioriterer frem for barnets tarv. Er svigerforældrene helt crazy skal de selvfølgelig ikke være sammen med barnet, men hvis det "bare" handler om, at du ikke kan med svigermor kan det være en god idé at overveje om ikke din mand og baby alligevel kan lave noget med dem, for alle deres skyld.

Det er svært, jeg har selv været så pisse vred på min mor, at jeg ind i mellem  ville ønske, at hun sprang ud fra højhus og stod det til mig, ville hun heller ikke være sammen med min søn. MEN begge mine forældre ER gode bedsteforældre og drengen elsker dem højt og de giver ham nogle dejlige oplevelser. Så jeg synes, at du skal genoverveje dit valg for babys skyld.

Det med at de har triste værdier kan jeg kende fra mine egne forældre, men du skal ikke være bange, dine svigerforældre kan ikke bare proppe alt muligt lort ind i hovedet på dit barn, det er i høj grad dig og din mand, der har indflydelse på, hvilke værdier jeres familie har. 

Carina:-) skriver:

Det er jo ikke en "nogen" det er hans far.

Altså ham som har lavet ham sammen med dig. 

Tror det handler om at du på ingen måde kan holde tanken ud om at hans mor får et forhold til jeres barn.

Du straffer ingen andre end dit barn med den holdning -børn har brug for begge sider .

Du må acceptere at din kæreste ikke er enig med dig i at jeres barn ikke skal se hans familie. 

Du har ikke hals og håndret over jeres fælles barn ,og derfor bliver du nødt til at lade far tage baby med på besøg. 

Ryger jeres forhold - kommer far  til at have ret  til samvær ,og dermed får baby samvær med hans fam. 

Er det så ikke bedre at gøre det frivilligt ,og jeres barn har begge sine forældre? Frem for at lade ballade og hidsighed ødelægge det hele? 

Synes du skal give dig tid til at læse hvad jeg har svaret i de andre kommentarer inden du skriver sådan en besked 

lineog4 skriver:

Jeg har egentlig ikke forstået om baby stadig kun er 2 måneder. Men på et tidspunkt er baby altså stor nok, der er fx en del mænd der går på barsel når baby er 6 mnd og mor starter på arbejde. Og j optimalt skal alle kunne ses, alle skal være velkomne. Men nogle gange lever vi ikke i en optimal verden og selvom jeg er mor så ejer keg ikke mine børn og jeg skal ikke i denne ikke optimale verden vælge om min mand vil vise børnene til sin mor (hos os er hun så død aå har slet ikke de udfordringer). 

Han er 3 mdr kun nu .. 

Anonym skriver:

Han er 3 mdr kun nu .. 

Så ville jeg nok tage en god konstruktiv snak led far og sige fx: skal vi ikke begynde at træne du kan være alene med ham en lille tid af gangen, hvor jeg måske bare er lige nede af vejen eller et eller andet. Og så når lillemanden er fx 5 mnd så kan du tage ham alene til din mor. Hvis hun vil se ham før er hun velkommen her og jeg kan jo altid sætte mig lidt i køkkenet imens 

Rosa-Sofia skriver:

Jeg undlader at kommentere på kolikbørn og uengagerede ægtemænd/fædre. Det jeg gerne vil kommentere på, er det med at baby ikke skal se det ene hold bedsteforældre. Der ER selvfølgelig mennesker, der bare ikke er et selskab for ens børn. Men jeg tænker, at det handler om at mærke, hvad der er ens egne følelser og skelne mellem, hvornår det er dem man prioriterer frem for barnets tarv. Er svigerforældrene helt crazy skal de selvfølgelig ikke være sammen med barnet, men hvis det "bare" handler om, at du ikke kan med svigermor kan det være en god idé at overveje om ikke din mand og baby alligevel kan lave noget med dem, for alle deres skyld.

Det er svært, jeg har selv været så pisse vred på min mor, at jeg ind i mellem  ville ønske, at hun sprang ud fra højhus og stod det til mig, ville hun heller ikke være sammen med min søn. MEN begge mine forældre ER gode bedsteforældre og drengen elsker dem højt og de giver ham nogle dejlige oplevelser. Så jeg synes, at du skal genoverveje dit valg for babys skyld.

Det med at de har triste værdier kan jeg kende fra mine egne forældre, men du skal ikke være bange, dine svigerforældre kan ikke bare proppe alt muligt lort ind i hovedet på dit barn, det er i høj grad dig og din mand, der har indflydelse på, hvilke værdier jeres familie har. 

Som skrevet Tidligere, har jeg intet problem med hans far eller øvrige familie. Men hans far må ikke komme på besøg, for hans mor. Det har hun bestemt.

Resten af familien har set ham og der er ingen problemer. I og med hun er uvenner med alt inkl sin egen familie så blander de sig ikke da de er vant til hun ikke kan lide nogen. Udover dem der føjer hende.

Det er slet ikke fordi jeg ikke ønsker han skal kende hende, men den person som hun er kan ikke give mit barn noget godt. Min søn skal ikke blive som hendes, der ikke må eller tør mene noget selv fordi så bliver farmor sur og kommer med en smøre der ihvertfald nok skal give ham dårlig samvittighed. 

Hun er manipulerende, og gud forbyde min søn en dag skulle gå imod hendes vilje. Jeg vil ikke se ham såret pga hende som min kæreste har været utallige gange (ikke pga mig), jeg mener han er bedre tjent uden. Hun er total ligegyldig for mig, hvis hun kunne snakke med mig om vejret for alles skyld ville det være fint. Men problemet er det kan og vil hun ikke.

Hun gør alt for jeg kommer af banen så hun kan se sit barnebarn. Ja hun vil hellere ha hendes barnebarn skal undvære sin far hver dag og være weekend far for så kan hun se ham der. Skide vær med om han "mister" sin søn. Så meget tænker hun på andre

lineog4 skriver:

Så ville jeg nok tage en god konstruktiv snak led far og sige fx: skal vi ikke begynde at træne du kan være alene med ham en lille tid af gangen, hvor jeg måske bare er lige nede af vejen eller et eller andet. Og så når lillemanden er fx 5 mnd så kan du tage ham alene til din mor. Hvis hun vil se ham før er hun velkommen her og jeg kan jo altid sætte mig lidt i køkkenet imens 

Jeg har tilbudt før at hun kan se ham her, eller at jeg tager med. Men det vil hun ikke.

Jeg vil ikke ha hun er sammen med ham uden mig, fordi hun på ingen måder har respekteret mine eller min kærestes grænser før. Jeg ved hun vil gøre lige hvad der passer hende. Og når min kæreste tydeligvis ikke siger fra, er jeg ikke tryg ved jeg ikke skal være der.

Nu kan det godt være at jeg bliver svinet også, men jeg kan satme godt forstå dig, hos os er det også kun mig der tager sig af børnene grundet lange arbejdsdage hos  far og jeg ville ikke sende mine børn uanset alder hjem til nogen der ikke vil deres forældre. Færdig slut. Mine børn skal da ikke være sammen med nogen der ikke har respekt for mig eller far. Så i det her tilfælde kan farmor komme og se sit barnebarn i barnets hjem hvis hun har lyst ellers må hun leve med sin egen stædighed og dermed også leve uden sit barnebarn, det må jo være op til hende hva der er vigtigst. Og så ville jeg nok bede far om at mande sig op overfor sin mor og sige enten vælger du os alle 3 eller også vælger du os fra.

MorTil3+ skriver:

Nu kan det godt være at jeg bliver svinet også, men jeg kan satme godt forstå dig, hos os er det også kun mig der tager sig af børnene grundet lange arbejdsdage hos  far og jeg ville ikke sende mine børn uanset alder hjem til nogen der ikke vil deres forældre. Færdig slut. Mine børn skal da ikke være sammen med nogen der ikke har respekt for mig eller far. Så i det her tilfælde kan farmor komme og se sit barnebarn i barnets hjem hvis hun har lyst ellers må hun leve med sin egen stædighed og dermed også leve uden sit barnebarn, det må jo være op til hende hva der er vigtigst. Og så ville jeg nok bede far om at mande sig op overfor sin mor og sige enten vælger du os alle 3 eller også vælger du os fra.

Er glad for der er en der deler min holdning! Jeg mener heller ikke man skal adskilles på den måde, enten kommer alle eller ingen. Som du selv skriver er det os mig der "PASSER" ham hele dagen hver dag så ja han er bare tæt knyttet til mig.

Det troede jeg faktisk var helt normalt at tænke sådan. Det er ikke okay at folk ikke er velkomne, da slet ikke ens børns kærester.

Anonym skriver:

Jeg har tilbudt før at hun kan se ham her, eller at jeg tager med. Men det vil hun ikke.

Jeg vil ikke ha hun er sammen med ham uden mig, fordi hun på ingen måder har respekteret mine eller min kærestes grænser før. Jeg ved hun vil gøre lige hvad der passer hende. Og når min kæreste tydeligvis ikke siger fra, er jeg ikke tryg ved jeg ikke skal være der.

Men der er det nok at du må se i øjnene at det kan du ikke bestemme. Du kan ikke bestemme hvem din søn må se sammen med sin far - tænkt hvis det var med omvendte fortegn og du fik at vide du ikke måtte vise jeres fælles barn til din mor. 

Du kan skabe gode værdier i din familie og du kan give din dreng de gode værdier, men du kan ikke nægte far at se sin mor og tage sin søn med.