Når svigermor ikke må se barnebarnet..

Enig i alt det de andre skriver!

Far passer ik baby, ligesom du ik passer baby. I er ligeværdige i forhold til jeres søns behov! Far er lige så vigtig som mor!

Det er jo fint nok at du ik vil se svigermor, men din kæreste, vil gerne se sin mor og vise sin søn frem.

Hvis du mener at du er undværlig, må du jo feks sidde i bilen, mens far og søn hygger med farmor/mor. Ka godt være det blir lidt kedeligt, så hvis ik svigermor bor for langt væk, så foder baby af inden far kør/malk ud og lad far hygge! Vh Stine 

Anonym skriver:

Tak for et pænt svar ..

Forstår udemærket hvad du mener, og det eneste jeg hele tiden har efterlyst fra ham er han siger fra overfor sin mor og kommer lidt ind i kampen istedet for bare at se til jeg bliver behandler så dårligt. Det er det eneste. Men han gør ikk sige noget til hende fordi så blir hun sur og fryser ham ude.

Jeg kunne sagtens tage med og bare være der men problemet er jeg ikke MÅ. Jeg er absolut ikke velkommen og de SKAL komme, uden mig.

Desuden kan hun ikke lade vær at fortælle løgne og snakke dårligt om mig når de er sammen, derfor gider han ikke se hende for han gider ikk høre på det.

han synes også selv hun har været rigtig led og har ikke ville se hende i snart et halvt år, og det ikke noget jeg har fået ham til.

Jeg ved bare jeg ikke kan have et forhold på den her måde hvor han bare ser den anden vej hvis en af hans nærmeste træder på mig som en dørmåtte.. 

Så kan jeg godt se, at du/I er låst lidt fast.

Jeg har selv haft et familiemedlem meget tæt på som sagde ufattelig grimme ting om mig, fortalte historier hvor jeg slet ikke kunne genkende mig selv. Jeg vidste den person skulle have noget med min datter at gøre og jeg frygtede for, hvad han kunne finde på at sige til hende. Men jeg vidste for min mands skyld, så skulle hun selvsagt have lov.

Jeg måtte derfor arbejde med mig selv, og forstå min datter elsker mig, min datter er tryg ved mig og ved hun godt må spørge om alt, også om jeg er et dumt svin. Når jeg valgte åbenheden (ikke om den person for hvorfor skulle jeg dog gå ned på det niveau) over hele spektret, når jeg valgte intet var forbudt at spørge mig om, så kunne jeg også trække vejret dybt og vide, intet skal få lov at vende min datter imod mig.

Men ærligt, jeg frygtede noget der ikke skete. Personen elsker min datter højt nok, og vil derfor ikke gøre hende ondt ved at sige noget ondt om det menneske hun elsker så højt, nemlig mig.

Måske farmor vil elske jeres søn så højt så hun ikke vil gøre ham ondt. Og ellers gør jer til to som hun ikke kan rumme fordi I ikke er som hende. For kun at din kæreste vælger sin mor fra, kan gøre hun ikke skal se din søn. Og du har et eller andet sted valet nu, skal hun se jeres søn mens du og din kæreste stadig er et par eller skal hun se ham når han er på samvær hos din kæreste? Det er egentlig dig der står med den magt lige nu, men du står ikke med magten til at holde jeres søn væk fra sin farmor hele hans liv.

Anonym skriver:

Godt for dig din mand er så fantastisk. Måske har alle fædre ikke samme engagement 

Mine behov? Du tror ikke jeg ville elske at komme lidt væk fra skrigeriet eller tage et bad ind imellem i ro? Når du selv har haft et kolikbarn er det der den dummeste bemærkning jeg har hørt til dato. Du burde om nogen vide hvor meget behov for mor de har..

Hvis det var mine behov ville jeg lade nogen tage ham så jeg kunne få en pause fra det helvede det er med et barn der skriger og aldrig sover

Du må gerne komme med din mening men måske du skulle sige tingene pænt. Det kan ændre ihvertfald godt finde ud af

Nej det er netop der du taher helt fejl. Kolik er ikke lig med at mor er den eneste der virker. Far kan tage over. For han er FAR ligesom du er mor. Jeg gav slip og lod far lærer sit barn at kende netop så der blev mere ro og overskud med vores fælles søn. Og ja jeg taler om dine behov. For i samtlige beskeder nævnes der kun hvad du vil, hvad du føler og hvor uretfærdigt du bliver behandlet.

Hun er stadig din søns farmor hvad enten du vil have det eller ej. Længere er den ikke. 

Jeg siger min mening på en ganske fin måde. Det er du der startede en diskussion. Ikke mig jeg besvarer blot og set slutter også nu. Gider ikk bruge mere tid på diskussioner. 

God aften 

Tak for et pænt svar ..

Forstår udemærket hvad du mener, og det eneste jeg hele tiden har efterlyst fra ham er han siger fra overfor sin mor og kommer lidt ind i kampen istedet for bare at se til jeg bliver behandler så dårligt. Det er det eneste. Men han gør ikk sige noget til hende fordi så blir hun sur og fryser ham ude.

Jeg kunne sagtens tage med og bare være der men problemet er jeg ikke MÅ. Jeg er absolut ikke velkommen og de SKAL komme, uden mig.

Desuden kan hun ikke lade vær at fortælle løgne og snakke dårligt om mig når de er sammen, derfor gider han ikke se hende for han gider ikk høre på det.

han synes også selv hun har været rigtig led og har ikke ville se hende i snart et halvt år, og det ikke noget jeg har fået ham til.

Jeg ved bare jeg ikke kan have et forhold på den her måde hvor han bare ser den anden vej hvis en af hans nærmeste træder på mig som en dørmåtte.. 

Jeg kan sagtens forstå dig . Jeg har intet forhold til mine svigerforældre , svigermor er tvær ( stædig )over en episode for 9-10 år siden . Gidet simpelthen ikke bruge min tid på den slags mennesker . Min mand sagde endelig fra og det kostede denne lange “ strid “ min den yngste har ingen forhold til dem , bare ærgerligt. Jeg VIL behandles ordenligt. Han har enkelte gange haft vores barn med men en helt anden alder. Ville aldrig sende mit 2 mdr gammel barn afsted til en svigermor der opføre sig sådan .

Anonym skriver:

Så forstår jeg slet ikk dit behov for ikke at være hos dit barn

Det kan jeg sagtens, men jeg synes det noget underligt noget at blive hakket ned fordi jeg ikk vil lade nogen passe mit barn i den alder? Ikke engang min egen mor? Kan godt være jeg er pyldret men folk er mor på hver deres måde og det er da helt okay.

Jeg spørger om hvad jeg skal gøre, ikke bedt om at blive jordet. Hvis jeg ville h medlidenhed havde jeg nok spurgt mine veninder skal du se 

Du vil ikke lade nogen passe dit barn - fair nok. Men vi snakker barnets far, og ikke en bedsteforældre eller fremmede. Kan du ikke give din kæreste plads til at være far, så forstår jeg sgu godt at jeres forhold er ved at gå i stykker. Alene det at du omtaler det som at passe barnet, når far tager over. Min mand passer da ikke vores søn når han er alene med ham, eller putter ham om aftenen. Og får far aldrig lov, så vil barnet aldrig føle sig trygt hos ham. Så lær at give plads til far.

Nu kender jeg hverken dig eller din svigermor, men du lyder ikke ligefrem som en behagelig svigerdatter at have, så måske du også skal se lidt indad? Og ret så ryggen og bliv voksen. Lad svigermor se sit barnebarn, og vil du ikke sende din kæreste alene med barnet, så må du jo tage med og ignorere hendes opførsel de få timer I er der. Det skylder du din kæreste og din søn.

Jeg forstår virkelig ikke din tilgang til at mor er en vigtigere omsorgsperson end far. Det eneste mor kan som far ikke kan, er at amme. Hvis baby ikke er tryg hos far og han ikke kan få baby til at falde til ro, så er det da fordi han aldrig har fået lov til at være far, fordi der har siddet en mor og holdt baby helt for sig selv.

Forestil dig at din kæreste ikke ville have at din mor så hans barn. For han har lige så meget ret til at sige fra på sit barns vegne, som du har. Du ville heller ikke syntes det var sjovt.

Lad din svigermor se sit barnebarn. Og enten bider du det i dag og udholder hendes opførsel mens din kæreste viser sit barn frem, og du står i baggrunden men stadig er til stede. Eller også lader du ham tage afsted med babyen alene. Alt andet er simpelthen for egoistisk af dig. Det er ikke fordi du skal tænke på din svigermors behov, men på din kærestes.

lær din kæreste at være forælder på lige fod med dig. Lær dig selv at give ham lov til det og Accepter at i er to om det. Ellers kører jeres forhold af sporet på sigt.

Anonym skriver:

Du vil ikke lade nogen passe dit barn - fair nok. Men vi snakker barnets far, og ikke en bedsteforældre eller fremmede. Kan du ikke give din kæreste plads til at være far, så forstår jeg sgu godt at jeres forhold er ved at gå i stykker. Alene det at du omtaler det som at passe barnet, når far tager over. Min mand passer da ikke vores søn når han er alene med ham, eller putter ham om aftenen. Og får far aldrig lov, så vil barnet aldrig føle sig trygt hos ham. Så lær at give plads til far.

Nu kender jeg hverken dig eller din svigermor, men du lyder ikke ligefrem som en behagelig svigerdatter at have, så måske du også skal se lidt indad? Og ret så ryggen og bliv voksen. Lad svigermor se sit barnebarn, og vil du ikke sende din kæreste alene med barnet, så må du jo tage med og ignorere hendes opførsel de få timer I er der. Det skylder du din kæreste og din søn.

Det kan godt være i alle ser sådan på det st det er hans far og jo, men i barnets første måneder her har han valgt at bruge tiden med venner og sidde med tlf på Facebook. Han har ikke tilbragt så meget tid med ham som Jeg, aldrig været oppe en enkelt nat med ham eller lign. Han kan derfor ikke læse vores søns signaler og ønsker faktisk heller ikk at være alene med vores dreng da han ikke er tryg ved det endnu. Så der er nok en mening med at jeg ikke vil have han "passer" ham endnu. Han må godt være alene med ham når han er ældre, men ikke endnu.

Vores søn er også sensitiv og blir let utryg ved fremmede, så skal han slet ikke være et fremmed sted med en usikker far der ikke kan trøste ham og føle hans utålmodighed. 

Jeg har set indad kan du tro, men jeg har intet gjort hende udover sige fra for hendes opførsel. Men det må man ikke. Også har vi bare ikke talt lige siden. Som jeg tidligere har skrevet kan jeg ikke tage med, da jeg ikke er velkommen..

Thea14 skriver:

Jeg forstår virkelig ikke din tilgang til at mor er en vigtigere omsorgsperson end far. Det eneste mor kan som far ikke kan, er at amme. Hvis baby ikke er tryg hos far og han ikke kan få baby til at falde til ro, så er det da fordi han aldrig har fået lov til at være far, fordi der har siddet en mor og holdt baby helt for sig selv.

Forestil dig at din kæreste ikke ville have at din mor så hans barn. For han har lige så meget ret til at sige fra på sit barns vegne, som du har. Du ville heller ikke syntes det var sjovt.

Lad din svigermor se sit barnebarn. Og enten bider du det i dag og udholder hendes opførsel mens din kæreste viser sit barn frem, og du står i baggrunden men stadig er til stede. Eller også lader du ham tage afsted med babyen alene. Alt andet er simpelthen for egoistisk af dig. Det er ikke fordi du skal tænke på din svigermors behov, men på din kærestes.

lær din kæreste at være forælder på lige fod med dig. Lær dig selv at give ham lov til det og Accepter at i er to om det. Ellers kører jeres forhold af sporet på sigt.

Jeg har ikke holdt baby for mig selv! Min kæreste har simpelthen ikke GIDET!! Han har haft travlt med at tage ud til venner og sidde med tlf og når han er hjemme er han træt og ser bare tv.. derfor er baby ikke tryg ved ham der er nogen gange en anden grund til tingene end den åbenlyse.

Anonym skriver:

Jeg har ikke holdt baby for mig selv! Min kæreste har simpelthen ikke GIDET!! Han har haft travlt med at tage ud til venner og sidde med tlf og når han er hjemme er han træt og ser bare tv.. derfor er baby ikke tryg ved ham der er nogen gange en anden grund til tingene end den åbenlyse.

Og du synes, svigermor er jeres største problem? 

Mor og meget mere skriver:

Og du synes, svigermor er jeres største problem? 

Nej absolut ikke, har jeg aldrig udtalt.  Men det er dét problem jeg henvender mig herinde med.