Rejse med fælles børn

Mortilah skriver:

Ja!

Min mands ferie er kombineret med forretningsrejse og ligger i tiden, hvor hans børn er med deres mor på ferie sydpå.

Vores fælles barn (lille baby) er for lille til at tage med da det ikke er færdigvaccineret endnu og iøvrigt slet ikke vil have godt af den varme og sol. I øvrigt synes jeg det er skønt at blive alene hjemme i den tid og have extra tid med veninder og familie og eget barn. 

Når mit eget barn har ferie, så tilbringer vi alligevel hver en dag ved poolen, tennisbanerne osv. lige hvad de har lyst til. Vi behøver ikke flyve væk for at holde ferie. (vi bor ikke i dk).

Jeg synes bestemt ikke nogle af børnene lider nogen nød. Jeg er hjemmegående og laver intet andet end at sørge for at børnene/bonusbørnene har det godt og at de hygger sig hver gang de er hos os 

Ok - det er jo så ret relevante oplysninger, at I åbenbart bor et sted, hvor der er sol og varme og adgang til pool OG at din mands ferie er en forretningsrejse!  Stadig forstår jeg ikke, at I ikke har lyst til at rejse og opleve sammen. Jeg synes vi er sammen og slapper af på en helt anden måde, når vi tager væk sammen, men sådan er vi jo så forskellige. 

SØS skriver:

Jeg synes godt nok det er tankevækkende at du selv giver udtryk for at der "intet positivt er at sige om det at være delebarn" og at man "som delebarn er uden for selskabet" men samtidig byder din bonussøn præcis det samme som du er blevet budt - piv!!! 

Tænkte det sammen. Min mave slår knuder, når jeg høre sådan noget. 

Ja, jeg har en lækker bonusdatter på 16, som jeg har haft siden hun var 2... Så hun er som min egen efterhånden... Sammen har min mand og jeg så to børn.. Så vi er en familie på 5...❤️

Der hvor jeg lidt stejler, når jeg læser igennem det som du skriver, er at du nævner konstant din egen lille familie.. det er der bare ikke noget, der i min verden hedder i en sammenbragt familie... 

Og jeg er af den holdning, at man ikke tager på ferie uden hele sin familie, når man har børn sammen... Har snakker en del med min bonus, da hendes mor er kold og laver alt muligt med hendes andre 2 børn og har samme holdning som dig, at bonus i den grad ikke føler sig elsket og hun føler sig vraget i den familie... det er en reel følelse, som jeg mener man skal tage alvorligt og det gør vi... Min mand vil så heller ikke på nogen måde på ferie uden ALLE sine børn... En tur på Bakken er noget andet her i hytten og det kan vi sagtens finde på, at gøre uden bonus... Men det er faktisk først nu, at vi gør dette, da hun jo nu er så stor og er meget aktiv med alt muligt andet.... Og det har hun det fint med.. Men hun får tilbuddet...�� 

Mathias Villads skriver:

Ja, jeg har en lækker bonusdatter på 16, som jeg har haft siden hun var 2... Så hun er som min egen efterhånden... Sammen har min mand og jeg så to børn.. Så vi er en familie på 5...❤️

Der hvor jeg lidt stejler, når jeg læser igennem det som du skriver, er at du nævner konstant din egen lille familie.. det er der bare ikke noget, der i min verden hedder i en sammenbragt familie... 

Og jeg er af den holdning, at man ikke tager på ferie uden hele sin familie, når man har børn sammen... Har snakker en del med min bonus, da hendes mor er kold og laver alt muligt med hendes andre 2 børn og har samme holdning som dig, at bonus i den grad ikke føler sig elsket og hun føler sig vraget i den familie... det er en reel følelse, som jeg mener man skal tage alvorligt og det gør vi... Min mand vil så heller ikke på nogen måde på ferie uden ALLE sine børn... En tur på Bakken er noget andet her i hytten og det kan vi sagtens finde på, at gøre uden bonus... Men det er faktisk først nu, at vi gør dette, da hun jo nu er så stor og er meget aktiv med alt muligt andet.... Og det har hun det fint med.. Men hun får tilbuddet...�� 

Sådan skal det også være! Helt sikkert. 

det er dejligt at læse at du er så god en bonusmor for bonusdatter- det bliver man glad af at læse. Og da specielt når pigens egen mor er kold 

Jeg er på ingen måde kold eller ligeglad med om pigerne kommer med. Jeg ville rigtig gerne og helst have dem med, især når jeg ved, at det naturligvis ikke er ligeglade. 

I vores tilfælde har vi i flere år kigget rejser, afbudsrejser osv. og de priser er jo tårnhøje med 4 børn fremfor 1 eller 2. 

Det gør bare, at det er en umulighed for os, men stadig et stort ønske for os. 

Og vores tanke har været, at pigerne oplever så meget ved deres andre forældre, at lysten til at give vores søn ( og os selv ) sådan en rejse er stor. 

Når jeg skriver det her, kan jeg jo sagtens mærke hvor forkert det lyder og føles - at vælge nogen fra, for det er det man gør, selvom det ikke er vores hensigt. Vi har bare i vores snak også tænkt, at det kunne være skønt egentlig at have mere tid som par og mere tid til vores søn, som jo kun får oplevelser sammen med os. 

Jeg synes ikke at man i en sammenbragt familie kan komme uden om det faktum, at man er delt op- det kommer sig jo helt naturligt af at bonusbørnene har en anden familie også, som de også bor hos og får oplevelser hos, holder jul med osv.

Man er da mere eller mindre en lille familie i en stor, om man vil det eller ej. Når pigerne ikke er her, er vi da en anden familie end når de er her. Vi sidder ikke bare og triller tommelfingre indtil de kommer igen. 

Min mand og jeg har talt rigtig meget om det at være i en sådan familie, hvordan det skal tackles på alle mulige måder. Hvis man kun er en "kernefamilie" er tingene uden tvivl en hel del lettere for alle parter. 

Vores piger har virkelig måtte lære, at de altså helt naturligt går glip af ting, når de ikke er her. Fødselsdage, bio ture, svømmehal, shoppeture mm. 

Det kan ikke sammenlignes med en ferie, nej, men det er en del af det at være skilsmissebarn - synd eller ej. Det bliver da først synd, hvis vi som forældre synes det er synd. Det er bare sådan det er. 

Så jo- vi tillader os faktisk at nyde vores "lille familie" hver 2. Weekend og de børn vi sammen har skabt. Det gør os ikke til onde mennesker, men vi savner ikke pigerne når de ikke er her. Vi glæder os til at se dem igen og være den "store familie", men begge familier skal dyrkes 

at vi så sagtens kan dyrke den uden en charter ferie er en hel anden snak. 

Jeg ved, at der er mange sammenbragte familier som har det svært. Måske ville det hjælpe hvis man faktisk blev i stand til at sætte ord på det der er svært- fremfor at tro, at en sammenbragt familie skal være en kernefamilien- det bliver den af gode grunde aldrig. Men det kan være en god familie alligevel 

SØS skriver:

Jeg synes godt nok det er tankevækkende at du selv giver udtryk for at der "intet positivt er at sige om det at være delebarn" og at man "som delebarn er uden for selskabet" men samtidig byder din bonussøn præcis det samme som du er blevet budt - piv!!! 

Altså sådan er det bare! Hvis han skal med på ferier med os så skal det være hans far der invitere ham med fordi han gerne vil have ham med! Hvilket jeg ikke forstår han ikke gør, da jeg da ville gære det hvis det var mit barn fra et tidligere forhold!

Anonym skriver:

Vores bonusbørn er IKKE udenfor selskabet- tværtimod. Og de skal de godt nok heller aldrig være. 

Min datter er her altid, på nær hver 2. Weekend 

hans datter er her hver 2. Uge 

de har fyldt helt og aldeles i vores liv, men nu har vi to små, det går der også tid med, men nu er de jo også store..

det her er ikke en tråd om at gøre forskel på nogen måde- men et ønske om 1 gang at dyrke lidt forhold og give vores søn en fantastisk ferie! Som vi ikke kan betale hvis de er med 

i din situation har din mand pbenbart ikke et særlig godt forhold til hans søn? Synd for drengen. 

Og hvor er det synd at I aldrig har ham med  

Det her er ikke for at udelukke vores piger, som ikke værende gode nok!

Jeg har valgt at se sådan på det at bonussønnen har både en mor og far og jeg vil ikke gå ind og være en ekstra mor på sidelinjen, måske mere en slagt "tante". Hvor meget og hvor lidt han skal være her er udelukkende op til hans far, og nej de har ikke særlig meget sammen, og tro mig jeg forstår det ikke for jeg ville selv gerne have mit eget barn hos mig så meget så muligt altid! Men fordi jeg har fundet en mand med en søn, betyder ikke at jeg har et ekstra barn, det er min mand der har det og burde tage højde for det.

Mullesmith skriver:

Jeg har valgt at se sådan på det at bonussønnen har både en mor og far og jeg vil ikke gå ind og være en ekstra mor på sidelinjen, måske mere en slagt "tante". Hvor meget og hvor lidt han skal være her er udelukkende op til hans far, og nej de har ikke særlig meget sammen, og tro mig jeg forstår det ikke for jeg ville selv gerne have mit eget barn hos mig så meget så muligt altid! Men fordi jeg har fundet en mand med en søn, betyder ikke at jeg har et ekstra barn, det er min mand der har det og burde tage højde for det.

Ej men så træd dog i karakter! Stakkels barn! Hvorfor i alverden godkender du den adfærd fra din mand? Og bare fordi du selv synes du kun er tante og ikke har ansvar, fordi det ikke er dit barn, så har du da naturligvis et ansvar for det her menneske. Du har jo valgt at han skal være en del af dit liv, så kan du da ikke bare sætte dig på bænken og trække på skuldrene over din mands ligegyldige opførsel overfor sin søn. 

Det er korrekt at visse større emner vedrører barnets mor og far primært, men som bonus har du da også et ansvar og en rolle, fordi du nu er i familie med det her barn og spiller en rolle i dets liv. Kan slet ikke forstå, at du kan være så ligeglad!

Mullesmith skriver:

Jeg har valgt at se sådan på det at bonussønnen har både en mor og far og jeg vil ikke gå ind og være en ekstra mor på sidelinjen, måske mere en slagt "tante". Hvor meget og hvor lidt han skal være her er udelukkende op til hans far, og nej de har ikke særlig meget sammen, og tro mig jeg forstår det ikke for jeg ville selv gerne have mit eget barn hos mig så meget så muligt altid! Men fordi jeg har fundet en mand med en søn, betyder ikke at jeg har et ekstra barn, det er min mand der har det og burde tage højde for det.

Jeg giver dig ret i, at det er faren der må komme på banen hvis han ønsker et forhold med sønnen- det er ikke sit ansvar! 

Man kan komme til at bruge så meget krudt og ressourcer på noget, som man i sidste ende ikke har noget at skulle have sagt om. Måske er drengen bedre tjent med, at det fungerer som det gør nu.

Jeg tænker bare på, om I mon taler om det- tænker på ham og evt har ønske om at få et forhold til ham som kunne blive godt og så han kunne blive en del af jeres familie? 

Men rejse med ham ville måske være rigtig godt for ham og jer 

Mullesmith skriver:

Nu har jeg aldrig været med min far, stedmor og deres 3 børn på ferie og ej heller med min mor stedfar og deres dreng på ferie! Jovist synes jeg da det er mystisk ikke at have været tilbudt det, men på den anden side kan jeg godt forstå det! Man er bare uden for selskabet som "delebarn" uhyggeligt men Sandt i mange tilfælde. Har selv fået et bonudbarn nu og jeg må ærligt indrømme jeg ikke medtænker ham i de ferier vi planlægger, måske også fordi han får mange oplevelser med sin mor og mormor, de har været sydpå flere gange, og så er han her heller ikke så ofte, mest pga min mand arbejder i nogle weekender osv, og jeg synes ikke han skal komme når ikke hans far er her til at være sammen med ham, da det jo primært er farmand han gerne skulle bruge tid sammen med, ja ikke fordi jeg ikke også bruger tid med ham 

Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår dit ræsonnement. Det er nederen at være skilsmissebarn - så derfor skal man gøre en ekstra indsats for at de skal føle sig udenfor i stedet for at søge at inkludere dem?

Anonymor skriver:

Ej men så træd dog i karakter! Stakkels barn! Hvorfor i alverden godkender du den adfærd fra din mand? Og bare fordi du selv synes du kun er tante og ikke har ansvar, fordi det ikke er dit barn, så har du da naturligvis et ansvar for det her menneske. Du har jo valgt at han skal være en del af dit liv, så kan du da ikke bare sætte dig på bænken og trække på skuldrene over din mands ligegyldige opførsel overfor sin søn. 

Det er korrekt at visse større emner vedrører barnets mor og far primært, men som bonus har du da også et ansvar og en rolle, fordi du nu er i familie med det her barn og spiller en rolle i dets liv. Kan slet ikke forstå, at du kan være så ligeglad!

WAUV - hvor er jeg enig  En "sådan mand" ville jeg i øvrigt ALDRIG vælge at få børn med...