Rejse med fælles børn

Har tænkt rigtig meget over dit spørgsmål og har nok også ændret lidt syn på det. Det virker til I har det godt med alle jeres unger og ingen føler sig oversete. Det må være det vigtigste Generelt har jeg den holdning, at 'store rejser' ville være for alle, hvis vi var en sammenbragt familie - men fordi I et enkelt år gør noget jer alene, det tror jeg ikke nogen får traumer af. Verden går jo ikke i stå de uger I ikke har bonusbørn. Så jeg ville rejse. Det handler vel ikke om den ene ferie, men om ferien bliver et symbol på grundfølelsen 'er jeg en del af den her familie eller ej'. Så længe grundfølelsen er god, så går det nok. Som forælder ville jeg godt nok være ked af ikke at have alle mine børn med, men hvis din mand er ok med det er det jo fint. 

Jeg har valgt at se sådan på det at bonussønnen har både en mor og far og jeg vil ikke gå ind og være en ekstra mor på sidelinjen, måske mere en slagt "tante". Hvor meget og hvor lidt han skal være her er udelukkende op til hans far, og nej de har ikke særlig meget sammen, og tro mig jeg forstår det ikke for jeg ville selv gerne have mit eget barn hos mig så meget så muligt altid! Men fordi jeg har fundet en mand med en søn, betyder ikke at jeg har et ekstra barn, det er min mand der har det og burde tage højde for det.

Det du skriver hænger bare ikke sammen med de andre svar om at være skilsmisse barn . Kan slet ikke forstå med dine egne erfaringer , at du ikke gør en indsats for bonusbarn . 

SØS skriver:

WAUV - hvor er jeg enig  En "sådan mand" ville jeg i øvrigt ALDRIG vælge at få børn med... 

Så enig . 

Nu har jeg læst hele tråden og min første tanke var et klart og rungende nej. Men men er alligevel i tvivl . For kan sagtens følge dine tanker . Er selv skilsmisse barn med nye partner / søskende / bonus børn og det har langt fra været sjovt. 

Så deraf mit nej. Men tror måske alligevel godt jeg kunne gøre det , hvis jeg stod i jeres situation . For lyder som I netop tænker over det og prøver at dele sol & vind lige

så mit råd må være - mærk efter i din mave og gør hvad der er rigtigt for jer .

lyder som de store børn rejser med deres andre forældre , så hvis i tar afsted der ville jeg nok ( muligvis ) gøre det. 

Jeg kan læse at du flere gange skriver, at du gerne ville have alle børnene med. Men det er alligevel svært ikke at få tanken, at det ikke er helt sandt. Du arbejder videre med ideerne til, hvordan I kan komme af sted med to børn, men arbejder ikke videre med ideen om at komme af sted alle sammen. Hvis du vitterligt gerne ville have alle børnene med på ferie, så er det unægteligt muligt - enten en anden slags ferie, men stadig med varme og vand, eller på et andet tidspunkt. 

Anonymor skriver:

Nå, for nu at svare på spørgsmålet. Troede egentlig jeg var rimelig skråsikker på min holdning om "alle eller ingen", men må faktisk erkende, at jo mere jeg overvejer tråden, jo mere bliver jeg i tvivl. For jeg kan godt se en pointe i, at det ene hold børn hele tiden er ude at rejse med den anden familie, men egne børn aldrig får muligheden og altid skal høre om de spændende ting, de andre børn oplever. Jeg ser det ikke så meget som et "Det er vores fælles, så skal de andre holdes udenfor/de er mindre vigtige"-dilemma. Jeg synes du lyder som om, at du oprigtig talt reflekterer over det, og at det handler om også at kunne give jeres fælles børn nogle oplevelser.

Omvendt er det jo forfærdeligt, hvis de andre børn føler sig udenfor. Jeg tænker, at i godt kan gøre det, men i skal komme uden om problematikken om den følelse af afvisning. Dels ville jeg først tale med de børn, der ikke skal med. Altså en ordentlig snak, hvor i forklarer jeres rationale og lytter til deres tanker og følelser. Derudover tænker jeg på, at hvis de skal ud at rejse med den anden familie, kunne man så ikke planlægge jeres rejse på samme tid? Så mærker børnene ikke rigtig, at det går glip af noget på samme måde, fordi de selv er ude at rejse, frem for at de sidder hjemme og er kede af, hvad de mangler.

Jeg ved det ikke. Jeg er faktisk oprigtig taget i tvivl. Netop fordi de andre børn får alle de rejser og oplevelser. Hvis de ikke gjorde, havde jeg nok med sikkerhed sagt alle eller ingen. 

Du har virkelig forstået pointen 

De kommer nemlig ikke til at opleve at blive valgt fra- de er selv på ferie med deres mor / far. Men- det betyder jo ikke, at de ikke vil blive misundelig/kede af det, når de finder ud af, at vi har holdt ferie uden dem. Eller hvis vi fortæller det inden. 

Vi kunne ikke drømme om at få dem passet og så selv rejse 

Jeg ved det stadig ikke- om man helt ærlig kan forsvare det med, at de kommer på ferier med deres anden familie. Jeg kan se både for og imod. Den er virkelig svær. Har på ingen måde lyst til at gøre dem kede eller føle, at de bliver valgt fra! 

modesty skriver:

Jeg tænker også at det nok mere handler om et ønske om en ferie alene med "den lille familie" end det egentlig handler om økonomi, for det burde altså kunne lade sig gøre at få det til at hænge sammen. Hvis man kan have råd til en ferie 4 personer det ene år, burde man også kunne udsætte den et år eller to og spare op til to ekstra personer.

EDIT: Hov, jeg kom til at citere det forkerte indlæg, men de var i det mindste begge dine. 

Altså- hvad du mener er årsagen er helt op til dig selv, det kan jeg ikke bruge til noget 

Jeg ved bare, at min mand forsøgte at presse mig i sin tid til at rejse med vores lille søn pg pigerne, mens han stadig var gratis. Det ville jeg ikke dengang- synes det var uoverskueligt at rejse med en lille baby. Det ville jeg sagtens kunne nu  af en eller anden grund. 

Når vi efterfølgende har kigget afbudsrejser osv, stiger det vildsomt ved 3. Barn- spørg mig ikke hvorfor, jeg har ikke forstand på det, men det vil jeg mene min mand har, da han tidligere har rejst meget.

vi kender nogen der sidste sommer var i Tyrkiet, to voksne og to børn - 30.000 

det har vi ikke penge til. I øvrigt er de her aldrig i 27-28, en plan der ikke kan ændres på- som jo nok er de billigste uger i sommerferien ? 

Jeg kan se at flere siger, at det ikke behøver være så dyrt at tage to ekstra med, så det vil jeg da prøve at undersøge. Men så bliver det jo tilmed i de dyre uger! Det er der vi har dem. 

Og nu siger jeg at vi har råd- det har vi jo egentlig ikke- men vi kunne tage os råd, fordi det føles tiltrængt. Så jo- det er økonomien der sætter store grænser, kan jeg love dig- og så må du tænke hvad du vil 

Anonym skriver:

Du har virkelig forstået pointen 

De kommer nemlig ikke til at opleve at blive valgt fra- de er selv på ferie med deres mor / far. Men- det betyder jo ikke, at de ikke vil blive misundelig/kede af det, når de finder ud af, at vi har holdt ferie uden dem. Eller hvis vi fortæller det inden. 

Vi kunne ikke drømme om at få dem passet og så selv rejse 

Jeg ved det stadig ikke- om man helt ærlig kan forsvare det med, at de kommer på ferier med deres anden familie. Jeg kan se både for og imod. Den er virkelig svær. Har på ingen måde lyst til at gøre dem kede eller føle, at de bliver valgt fra! 

Sevfølgelig skal de da have det at vide inden. Alt andet ville være totalt uacceptabelt i min bog.

modesty skriver:

Hmm... Jeg kan ikke lade være med at tænke at I måske er lidt konservative m.h.t. jeres måde at definere ferien på?

Hvis man f.eks booker nogle flybilletter på Norwegian og lejer en lejlighed via airbnb, så behøver det altså ikke at koste meget mere end måske 5.000 kr. at få to ekstra personer med (og så selvfølgelig mad oveni, men det kan også gøres væsentligt billigere hvis man bor i lejlighed og kan lave morgenmad og frokost hjemme). Er det virkelig umuligt at I kan spare de penge op?

Et helt random eksempel - her kan man f.eks rejse til Kos d. 22. juni og hjem d. 30. juni for cirka 1200 pr. billet.

http://www.norwegian.com/dk/booking/fly/lavpris/?D_City=CPH&A_City=KGS&D_SelectedDay=24&D_Day=24&D_Month=201606&R_SelectedDay=30&R_Day=30&R_Month=201606&AdultCount=5&InfantCount=1&CurrencyCode=DKK&TripType=2

 

Der har pigerne jo ikke sommerferie!? Og vi er blevet forbudt at holde ferie af pigens mor uden for ferierne. 

Endnu en af de mindre dejlige ting ved at være en sammenbragt familie- der er altid to andre, der kan og skal bestemme over vores liv 

Det er måske derfor at man engang imellem får lyst til at dyrke sin kernefamilie hvor man kan tage beslutninger selv, uden sy spørge nogen om lov - det er hårdt 

Anonym skriver:

Altså- hvad du mener er årsagen er helt op til dig selv, det kan jeg ikke bruge til noget 

Jeg ved bare, at min mand forsøgte at presse mig i sin tid til at rejse med vores lille søn pg pigerne, mens han stadig var gratis. Det ville jeg ikke dengang- synes det var uoverskueligt at rejse med en lille baby. Det ville jeg sagtens kunne nu  af en eller anden grund. 

Når vi efterfølgende har kigget afbudsrejser osv, stiger det vildsomt ved 3. Barn- spørg mig ikke hvorfor, jeg har ikke forstand på det, men det vil jeg mene min mand har, da han tidligere har rejst meget.

vi kender nogen der sidste sommer var i Tyrkiet, to voksne og to børn - 30.000 

det har vi ikke penge til. I øvrigt er de her aldrig i 27-28, en plan der ikke kan ændres på- som jo nok er de billigste uger i sommerferien ? 

Jeg kan se at flere siger, at det ikke behøver være så dyrt at tage to ekstra med, så det vil jeg da prøve at undersøge. Men så bliver det jo tilmed i de dyre uger! Det er der vi har dem. 

Og nu siger jeg at vi har råd- det har vi jo egentlig ikke- men vi kunne tage os råd, fordi det føles tiltrængt. Så jo- det er økonomien der sætter store grænser, kan jeg love dig- og så må du tænke hvad du vil 

 

Hvis I har råd til at tage afsted 4 mennesker i år. Hvorfor kan I så ikke have råd til at tage afsted 6 personer om et år eller to hvis I sparer op?

Som jeg også har nævnt i en anden besked, så kan man komme meget billigere afsted hvis man dropper charter-tanken og i stedet selv sammenstykker sin rejse med flybilletter og en lejet lejlighed.