Rejse med fælles børn

Jeg har lidt blandede følelser omkring det. 

I hele min barndom lovede min far, mine søskende og jeg (2 som er med samme far som jeg), at han ville tage os med på ferie osv osv. 

Da jeg blev 10 mødte han sin nuværende kone, og de tog hendes 3 børn med en tur til Kroatien (om hun selv betalte for alle hendes børn ved jeg ikke, men som 10-årig har det jo ingen betydning). Hold nu op, jeg følte mig svigtet. Den far som havde lovet mig en ferie, rejste pludseligt med nogen andre børn, følte virkeligt ikke vi andre var en del af den familie. 

Jeg ved godt det ikke er helt det samme, men hold nu op i mange år efterfølgende har jeg bare ikke følt mig som en del af den familie. 

Jeg er i dag 21 år, og det gør stadig rigtigt ondt indeni. 

Jeg har ingen bonusbørn, og mine er heller ikke bonusbørn da jeg er sammen med deres far. Men jeg ville aldrig kunne gøre det overfor mine børn. Havde jeg brug for alenetid med min kæreste, så tog vi på en weekendtur sammen, uden børn. Og skulle vi på en "rigtig" ferie, så var det med begge børn. 

Mor til Ella skriver:

Om det er rigtigt eller forkert ved jeg ikke det må man føle efter med sig selv.

personligt ville jeg ikke engang overveje det, tanken om at jeg tager afsted med min lille kernefamilie og ikke skulle have min store pige med er helt forkert i min optik. Men jeg mener også at børn dybest set er ligeglade med om man holder ferie i udlandet eller i Danmark, det er et voksenbehov. Børnene vil bare gerne være sammen med mor og far.

så herfra ville det blive et nej

Jeg kan godt følge dig. Vi havde heller ikke overvejet det, hvis kun 1 af os havde haft en fra tidligere. Ved ikke hvorfor jeg tænker at det er lidt anderledes når der er to- måske bare fordi de så i det mindste er i samme båd... Det er jo egentlig en underlig tanke 

Benjamins'mor skriver:

Jeg har lidt blandede følelser omkring det. 

I hele min barndom lovede min far, mine søskende og jeg (2 som er med samme far som jeg), at han ville tage os med på ferie osv osv. 

Da jeg blev 10 mødte han sin nuværende kone, og de tog hendes 3 børn med en tur til Kroatien (om hun selv betalte for alle hendes børn ved jeg ikke, men som 10-årig har det jo ingen betydning). Hold nu op, jeg følte mig svigtet. Den far som havde lovet mig en ferie, rejste pludseligt med nogen andre børn, følte virkeligt ikke vi andre var en del af den familie. 

Jeg ved godt det ikke er helt det samme, men hold nu op i mange år efterfølgende har jeg bare ikke følt mig som en del af den familie. 

Jeg er i dag 21 år, og det gør stadig rigtigt ondt indeni. 

Jeg har ingen bonusbørn, og mine er heller ikke bonusbørn da jeg er sammen med deres far. Men jeg ville aldrig kunne gøre det overfor mine børn. Havde jeg brug for alenetid med min kæreste, så tog vi på en weekendtur sammen, uden børn. Og skulle vi på en "rigtig" ferie, så var det med begge børn. 

Uha, det lyder ikke rart. Så skulle han/ da jo ha holde ferie med jer på et andet tidspunkt 

Men var det eneste grund til at du ikke følte/ føler dig som en del af den familie? Jeg tænker bare, hvordan det ellers var at være sammen med dem på andre tidspunkter? Jeg mener jo at en følelse af at høre til nogen/noget omhandler mange forskellige aspekter 

SØS skriver:

Forstår jeg det korrekt: din mand tager alene på rejse til Caribien og du og din mand rejser slet ikke med nogen af jeres seks børn?? 

Ja!

Min mands ferie er kombineret med forretningsrejse og ligger i tiden, hvor hans børn er med deres mor på ferie sydpå.

Vores fælles barn (lille baby) er for lille til at tage med da det ikke er færdigvaccineret endnu og iøvrigt slet ikke vil have godt af den varme og sol. I øvrigt synes jeg det er skønt at blive alene hjemme i den tid og have extra tid med veninder og familie og eget barn. 

Når mit eget barn har ferie, så tilbringer vi alligevel hver en dag ved poolen, tennisbanerne osv. lige hvad de har lyst til. Vi behøver ikke flyve væk for at holde ferie. (vi bor ikke i dk).

Jeg synes bestemt ikke nogle af børnene lider nogen nød. Jeg er hjemmegående og laver intet andet end at sørge for at børnene/bonusbørnene har det godt og at de hygger sig hver gang de er hos os 

Anonym skriver:

Hej 

Jeg har et spørgsmål som jeg godt kunne tænke mig at få lidt vinkler på. 

Jeg og min mand har hver en datter fra tidligere. Hans er 13, min er 10. 

Sammen har vi en på 5 og en på 4 måneder. 

Da vi mødtes, havde vi selvf kun de to piger at tænke på. Uha, hvor har det været hårdt at skabe en familie, jeg får gåsehud når jeg tænker på det... 

Til sagen: vi har altid haft de to store med på ferier. Mest campingture og sommerhusture. 

Vi kunne helt vildt godt tænke os, at komme til syden. Jeg har aldrig prøvet det. Begge piger oplever meget med hhv deres mor og far + alle de bedsteforældre de har. 

Vores fælles barn på 5 må jævnligt lægge ører til oplevelser og rejser, som han naturligvis ikke er en del af. Derfor har vi overvejet en rejse kun med vores fælles børn. Også fordi det jo helt klart er ret meget billigere kun at have to børn med. Ellers kan det slet ikke komme på tale, vi har ikke penge til at have 4 børn med. 

Mit spørgsmål går på- kan vi tillade os det? 

Jeg mener godt selv vi kan- vi har brug for at dyrke den familie, vi sammen har skabt. vores børn har kun os til at give dem rejser og oplevelser 

Må jeg høre jeres meninger - helst dem af jer i samme situation eller lignende 

 

Nu har jeg aldrig været med min far, stedmor og deres 3 børn på ferie og ej heller med min mor stedfar og deres dreng på ferie! Jovist synes jeg da det er mystisk ikke at have været tilbudt det, men på den anden side kan jeg godt forstå det! Man er bare uden for selskabet som "delebarn" uhyggeligt men Sandt i mange tilfælde. Har selv fået et bonudbarn nu og jeg må ærligt indrømme jeg ikke medtænker ham i de ferier vi planlægger, måske også fordi han får mange oplevelser med sin mor og mormor, de har været sydpå flere gange, og så er han her heller ikke så ofte, mest pga min mand arbejder i nogle weekender osv, og jeg synes ikke han skal komme når ikke hans far er her til at være sammen med ham, da det jo primært er farmand han gerne skulle bruge tid sammen med, ja ikke fordi jeg ikke også bruger tid med ham 

Uanset hvad i vælger at gøre, så er det så nederen at være skilsmissebarn! Kan absolut intet godt sige om det! Det er heller ikke uproblematisk at være bonusforældre, jeg må nok indrømme at jeg ikke ville undvære mine børn på en ferie, men nemmere ville kunne undvære et bonusbarn. 

Mullesmith skriver:

Uanset hvad i vælger at gøre, så er det så nederen at være skilsmissebarn! Kan absolut intet godt sige om det! Det er heller ikke uproblematisk at være bonusforældre, jeg må nok indrømme at jeg ikke ville undvære mine børn på en ferie, men nemmere ville kunne undvære et bonusbarn. 

Det er virkelig nederen at være skilsmissebarn. Men vores piger har det godt- de mangler hverken omsorg, kærlighed eller følelsen af at høre til. 

selvfølgelig kan man bedre undvære sit bonusbarn end sit biologiske- det er logik og ikke til at lave om på. Men jeg kan jo ikke bare tage den ene af dem med 

pointen er jo, at muligheden er der, fordi de ikke er hos os på det tidspunkt 

og ja- det er dælme heller ikke let at være bonusforældre- det må man endelig ikke tro og det er til tider benhårdt. 

Hans datter er teenager nu. Og virkelig blevet strid  hun vil diskutere ALT og jeg mener alt. Svarer surt og provokerende igen. Det er altså hårdt. Vores energi går rigtig meget på vores bonusbørn

vi kunne virkelig godt bruge ferie ☀️☀️☀️☀️ 

Mullesmith skriver:

Nu har jeg aldrig været med min far, stedmor og deres 3 børn på ferie og ej heller med min mor stedfar og deres dreng på ferie! Jovist synes jeg da det er mystisk ikke at have været tilbudt det, men på den anden side kan jeg godt forstå det! Man er bare uden for selskabet som "delebarn" uhyggeligt men Sandt i mange tilfælde. Har selv fået et bonudbarn nu og jeg må ærligt indrømme jeg ikke medtænker ham i de ferier vi planlægger, måske også fordi han får mange oplevelser med sin mor og mormor, de har været sydpå flere gange, og så er han her heller ikke så ofte, mest pga min mand arbejder i nogle weekender osv, og jeg synes ikke han skal komme når ikke hans far er her til at være sammen med ham, da det jo primært er farmand han gerne skulle bruge tid sammen med, ja ikke fordi jeg ikke også bruger tid med ham 

Vores bonusbørn er IKKE udenfor selskabet- tværtimod. Og de skal de godt nok heller aldrig være. 

Min datter er her altid, på nær hver 2. Weekend 

hans datter er her hver 2. Uge 

de har fyldt helt og aldeles i vores liv, men nu har vi to små, det går der også tid med, men nu er de jo også store..

det her er ikke en tråd om at gøre forskel på nogen måde- men et ønske om 1 gang at dyrke lidt forhold og give vores søn en fantastisk ferie! Som vi ikke kan betale hvis de er med 

i din situation har din mand pbenbart ikke et særlig godt forhold til hans søn? Synd for drengen. 

Og hvor er det synd at I aldrig har ham med  

Det her er ikke for at udelukke vores piger, som ikke værende gode nok!

Anonym skriver:

Det er virkelig nederen at være skilsmissebarn. Men vores piger har det godt- de mangler hverken omsorg, kærlighed eller følelsen af at høre til. 

selvfølgelig kan man bedre undvære sit bonusbarn end sit biologiske- det er logik og ikke til at lave om på. Men jeg kan jo ikke bare tage den ene af dem med 

pointen er jo, at muligheden er der, fordi de ikke er hos os på det tidspunkt 

og ja- det er dælme heller ikke let at være bonusforældre- det må man endelig ikke tro og det er til tider benhårdt. 

Hans datter er teenager nu. Og virkelig blevet strid  hun vil diskutere ALT og jeg mener alt. Svarer surt og provokerende igen. Det er altså hårdt. Vores energi går rigtig meget på vores bonusbørn

vi kunne virkelig godt bruge ferie ☀️☀️☀️☀️ 

 

 

Tag afsted 

Mullesmith skriver:

Nu har jeg aldrig været med min far, stedmor og deres 3 børn på ferie og ej heller med min mor stedfar og deres dreng på ferie! Jovist synes jeg da det er mystisk ikke at have været tilbudt det, men på den anden side kan jeg godt forstå det! Man er bare uden for selskabet som "delebarn" uhyggeligt men Sandt i mange tilfælde. Har selv fået et bonudbarn nu og jeg må ærligt indrømme jeg ikke medtænker ham i de ferier vi planlægger, måske også fordi han får mange oplevelser med sin mor og mormor, de har været sydpå flere gange, og så er han her heller ikke så ofte, mest pga min mand arbejder i nogle weekender osv, og jeg synes ikke han skal komme når ikke hans far er her til at være sammen med ham, da det jo primært er farmand han gerne skulle bruge tid sammen med, ja ikke fordi jeg ikke også bruger tid med ham 

Jeg synes godt nok det er tankevækkende at du selv giver udtryk for at der "intet positivt er at sige om det at være delebarn" og at man "som delebarn er uden for selskabet" men samtidig byder din bonussøn præcis det samme som du er blevet budt - piv!!!