Rejse med fælles børn

lineog4 skriver:

Men hvorfor ikke vente et år eller finde et billigt alternativ - ved ikke hvad jeres budget er, men nu nævner du Lalandia og det er lige før I med de samme penge kan komme til syden. 

Og hvis I skal på to ferier - alla en uge i sommerhus med de store som i lejer og en udlandsrejse, så er det sådan at det ofte er flybilleterne der koster ekstra - børn kan ofte få en ekstra opredning uden den store merpris, så det er lige før et lejet sommerhus er samme pris. Måske jeg tænker anderledes både fordi jeg ikke er et chartermennesker og altid skal lave budgetferier og alligevel kommer rundt. Og fordi jeg har min 13 årige her hjemme (og før hende mandens teenager som nu er voksen) og derfor ved, sådan er det bare. De store børn fylder på en andenbog dejlig måde og de romantiske alene aftener med manden er ikke på ferien og så er det bare sådan, så bliver det pludseligt super romantisk at blinke til hinanden med en lovning on når vi kommer hjem og har ting plads igen så skal vi....

Det er slet ikke sikkert at vi skal andet i ferien.... 

Min mand er netop blevet selvstændig - arbejder ufatteligt meget - jeg står med alle børn hver eneste dag, indtil han er hjemme ved aftensmadstid. Der er overhovedet ikke tid til at blinke til hinanden her hjemme og vi har aldrig sex- vi er for trætte og vi har altid børn rundt omkring os... Vi har en baby i dobbeltsengen og vi kan jo ikke gå i stuen, hvis de andre pludselig skal have vand- hans datter på 13 falder mega sent i søvn.. Ja ynk ynk, men jeg havde jo lige netop med ferien tænkt et pusterum, mulighed for elskov for en gangs skyld  fri for arbejde, stress og træthed... 

Anonym skriver:

Det er slet ikke sikkert at vi skal andet i ferien.... 

Min mand er netop blevet selvstændig - arbejder ufatteligt meget - jeg står med alle børn hver eneste dag, indtil han er hjemme ved aftensmadstid. Der er overhovedet ikke tid til at blinke til hinanden her hjemme og vi har aldrig sex- vi er for trætte og vi har altid børn rundt omkring os... Vi har en baby i dobbeltsengen og vi kan jo ikke gå i stuen, hvis de andre pludselig skal have vand- hans datter på 13 falder mega sent i søvn.. Ja ynk ynk, men jeg havde jo lige netop med ferien tænkt et pusterum, mulighed for elskov for en gangs skyld  fri for arbejde, stress og træthed... 

Og det er da også løgn det jeg siger... Forrige sommer tog vi en bilferie til Østrig- hele baduljen og ungerne elskede det ( jeg var mindre begejstret) men synes ikke den oplevelse gør det mere eller mindre "legalt" at vi kan tage afsted uden dem i år... Om det havde været min drømmerejse eller ej...  Og jeg kan hilse at sige at forholdet d bestemt ikke blev plejet - vi sov i samme rum 

Anonym skriver:

Og det er da også løgn det jeg siger... Forrige sommer tog vi en bilferie til Østrig- hele baduljen og ungerne elskede det ( jeg var mindre begejstret) men synes ikke den oplevelse gør det mere eller mindre "legalt" at vi kan tage afsted uden dem i år... Om det havde været min drømmerejse eller ej...  Og jeg kan hilse at sige at forholdet d bestemt ikke blev plejet - vi sov i samme rum 

Hvis det drejer sig, så meget om at pleje jeres forhold, har i så ikke mulighed for at ta på en weekend tur, bare dig og din mand ?

lineog4 skriver:

Ja ærligt jeg synes der er forskel på den rejse man har ønsket længe og smutturen. Jeg drømmer om at se NY fx og vil da aller helst dele den oplevelse med alle mine børn og ikke kun med et, så vil jeg egentlig hellere undvære NY end rejse med en af dem. Hvorimod vi tager til Italien hvert år og jeg kunne i år have tager afsted uden min store pige hvis det var faldet sådan ud - jeg havde oplevet det som ærgerligt og underligt for for mig er ferie en familieting, hvor vi lader op sammen, hvor vi har tid sammen uden opvask mm. Og hvis jeg tænker efter så er det netop det i den lykkelige tid jeg mangler mest - det er der i roen, lykken, oplevelsen, hvor sanserne er på overarbejde at det er mest tydeligt hvis nogen mangler, og jeg tror jeg personligt ville synes det var svært uden mine børn (men det er jo bare mig). 

Med hensyn til priser kan man selv sætte sin ferie sammen med flybilletter (Momondo) og finde hotel hos fx booking.com eller Airbnb og så kan man gøre der betydeligt billigere end gennem diverse bureauer.

Jeg synes du lægger alt for mange af dine egne følelser i den situation ts beskriver. Har du overvejet at det slet ikke kan sammenlignes? 

Hck skriver:

Hvis det drejer sig, så meget om at pleje jeres forhold, har i så ikke mulighed for at ta på en weekend tur, bare dig og din mand ?

Vores baby er 4 måneder  så nej, der går lang tid.. 

Det handler det OGSÅ om. Men selvfølglig også bare muligheden for at få sol, dase, bade, slappe af, snakke sammen... Det trænger vi til. 

Nu er jeg delebarn og vil derfor sige nej, man tager ikke på sådan en tur kun med ens fælles barn/børn.

der er så mange ture vi (min bror og jeg) ikke har været en del af, imens mine andre søskende både på min mors og fars side altid var med og hvor gør det stadig ondt i en alder af 28 år..

synes i skal spare op og tage alle med, så kunne i jo tage på en weekend tur eller en tur i legeland med jeres fælles børn, det er noget de andre børn også har mulighed for, men en tur syd på, er ikke bare noget man kommer fra tid til anden..

hvordan ville du have det hvis du rigtig skulle høre om en fed tur andre havde haft, men ikke selv var en del af?

jeg misunder virkelig mine søskende at deres forældre er sammen, imens vi andre bliver glemt lidt.

Goggelogge skriver:

Nu er jeg delebarn og vil derfor sige nej, man tager ikke på sådan en tur kun med ens fælles barn/børn.

der er så mange ture vi (min bror og jeg) ikke har været en del af, imens mine andre søskende både på min mors og fars side altid var med og hvor gør det stadig ondt i en alder af 28 år..

synes i skal spare op og tage alle med, så kunne i jo tage på en weekend tur eller en tur i legeland med jeres fælles børn, det er noget de andre børn også har mulighed for, men en tur syd på, er ikke bare noget man kommer fra tid til anden..

hvordan ville du have det hvis du rigtig skulle høre om en fed tur andre havde haft, men ikke selv var en del af?

jeg misunder virkelig mine søskende at deres forældre er sammen, imens vi andre bliver glemt lidt.

Jeg forstår dig. 

Men det er bestemt ikke meningen at vi vil til at tage på ferier uden dem. Det her drejer sig om en gang. Fordi det er det vi har råd til og brug for. 

De har altid været med- de har altid været en ligeså stor del af det, som vores fælles søn. Nu er det sådan, at det er ham der må ligge ører til de oplevelser de har hver især- og han vil også bare så gerne, men vi har ikke råd til en rejse med alle. 

Vi er ikke ude på st splitte en familie. Vi vil bare rigtig gerne ned og ha sol. Og pigerne er her ikke alligevel. 

jeg skrev det tidligere, men gør det lige igen. Her er det ikke vores bonusbørn der er gået glip af en masse, tværtimod. 

Specielt den ældste oplever en masse, også med min mands familie, som de andre ikke er en del af. Sikkert fordi de har ondt af hende. Men der står bare en lille dreng, som så er rigtig afhængig af, at hans forældre så i det mindste giver ham nogle oplevelser... Hvor må det også være træls for ham at høre på en masse ferier/oplevelser som de kommer hjem og fortæller om 

Sandratoft skriver:

Jeg synes du lægger alt for mange af dine egne følelser i den situation ts beskriver. Har du overvejet at det slet ikke kan sammenlignes? 

Jo klart jeg gør, har kun mine egne følelser. Jeg vil aldrig hævde jeg kan tænke som andre end mig selv 

og derfor er det for mig no go. Betyder jo ikke det er for andre. Jeg tager fx heller ikke alene på ferie med manden, det betyder ikke andre ikke kan eller skal. 

hvis en omkring mig gjorde det som ts spørger til, ville jeg da også sige: det ville jeg ikke gøre, men så ikke rynke på næsen af deres valg. 

Vi har som jeg har skrevet tænkt over det fordi der var en mulighed for min datter ikke kunne holde sommerferie, og jeg tænkte ikke så meget over det var synd for hende (som mange i denne tråd taler om og som ts spurgte specifikt til), men på det var synd for os som familie og at det lagde begrænsninger på ferien simpelthen fordi det ikke var de store oplevelser vi ønskede uden hende. Og jeg læste ts's indlæg som at de ikke havde råd eller tid til endnu en ferie med de andre børn, at sådan en ferie ikke var hverdagskost mm. 

Nå men pyt jeg står stadig ved, hvis det er eneste ferie det år så ville jeg ikke overveje at tage afsted uden alle børn. Og nej det er ikke kun fordi det er synd for børnene, men fordi det er synd for familien.

Min mand tager 2*10 dage til carribien alene i maj/august.. Ungerne hhv. bonusbørnortugal med deres mor og tante, mit eget barn med far(min ex) til Rom og jeg og vores fællesbarn bliver bare hjemme og får besøg af bedsteforældrene 

Ingen af de 8 indblandede har følt sig snydt på nogen måde 

Anonym skriver:

Hvor er jeg glad for jeres forskellige syn på denne her sag. Det er rigtig interessant. Og jeg er faktisk enig med jer alle, på forskellige måder. 

Jeg bider mærke i, at fordi det er bonusbørn, så skal vi passe ekstra meget på dem. Vi skal sådan passe på, at de ikke kommer til at føle sig udenfor. Og det synes jeg personligt er utrolig hårdt. Da vi kun havde de to store og vores på 5 var lille, lavede vi tit en masse ting uden ham. Bonbon land, svømmehal, MGP, bio- og ligeså meget oplevede de hos deres andre forældre.

derudover er bonus på 13 ofte på weekend hos min mands forældre, mens hun er ved sin mor, og dette må vores fælles søn også lægge ører til, selvom det også er hans bedsteforældre. 

I vores tilfælde oplever vi, at vores fælles børn bliver glemt og overset- sikkert fordi folk har ondt af de stakkels bonusbørn. Men for Søren- hvilke børn kommer der ud af det?

De store piger er her ikke i uge 27-28 i sommerferien, så vi kunne nemt snuppe en afbudsrejse. 

Og det er ligeså meget for vores egen skyld, som kærester, for at få et pusterum fra en hverdag hvor der er meget at se til, mange at forholde sig til. Jeg brokker mig ikke, jeg elsker min store familie, men jeg har så meget lyst til at prøve at komme til syden- og tanken om, at vores på 5 går tidligt i seng, vi kan nyde hinanden om aftenen, det kan vi ikke på samme måde med to store piger. 

Vi har ikke været på bryllupsrejse eller noget i den stil. 

Jeg kan sagtens forstå jer der mener det er synd- men jeg kan også forstå jer der siger - gør det. Vi har kun det ene liv, og engang imellem må man tænke på sig selv. Det sker meget sjældent. Faktisk aldrig. 

Vi har været så bange for at gøre forskel, at jeg fandme ikke engang tør tage min datter på 10 med til koncert eller på cafe bare med sin mor. Så føler jeg at jeg ikke kan være st bekendt over for min mands på 13. 

Men mine egne bio børn tør jeg altså godt lave forskellige ting med, de er jo heller ikke lige gamle. 

Min plan er, at tage min bio datter med på rejse når hun skal konfirmeres- men så er sagen jo en anden, eller?

Jeg er enig i, at delebørn ikke har det let- MEN jeg tror vi skal passe på med at være så bange for at gøre dem kede- jEg tror det er hverdagen der er det vigtigste for dem, som en anden skrev- og det er jo ikke fordi vi tit undlader at tage dem med- vi har aldrig gjort det før. 

Jeg synes virkelig det er interessant det her... Hvad hvis jeg havde spurgt, om I synes vi kunne tillade os at tage på ferie med vores to bonusbørn uden de andre???? Så havde det været helt okay, eller?? 

Jeg ved slet ikke hvad med holdning er, synes det er svært at svare på når man ikke har bonus børn. 

Men jeg tænker, de er så store pigerne, kunne i evt sætte jer ned og snakke med dem og sige i gerne vil have deres helt ærlige mening omkring emnet, og at alle følelser og meninger er tilladt? 

Måske begge piger synes det er helt i orden og sagtens kan forstå jer, og så ville jeg da være helt ligeglad med hvad alle andre mente i burde eller ikke burde....