Det er vel usikkerhed - hvad skulle det ellers være.
Det er menneskeligt at være usikker, det er jo meget, MEGET almindeligt at være usikker i forhold til den, man elsker. I kærlighedsforhold giver usikkerhed sig til udtryk i jalousi mm., i forældre-barn-kærlighed giver usikkerhed sig til udtryk i form af irrationel angst for at miste barnet.
Det er vel naturligt.
Ja, man kan bruge år og mange tusind kroner på at forsøge at komme af med sin natur - eller man kan acceptere, at ikke alle gider kigge på ekskærester/bolleveninder/one-night-stands på ens livs DYRESTE dag.
I sidste ende er det jo mandens problem i denne sag. Han skal på en god måde komme udenom en konflikt med eks-veninden. Det er en del af det partnerskab, der indledes. Nogle gange skal man skåne sin partner (også selvom man ikke er enig) ud af loyalitet.
Du har helt bestemt ret i at usikkerhed er helt naturligt og menneskeligt. Men det er ikke holdbart at lade den følelse løbe løbsk, at ikke arbejde med den og at opføre sig urimeligt (eller, vi kan også sige grundløst og irrationelt) overfor dem vi elsker.
Kvinden er en nær ven af familien. En barndomsven. Han ser hende som sin søster. Det vil tydeligt blive bemærket af både familie og venner hvis hun ikke bliver inviteret (ikke at sidstnævnte skal være en afgørende faktor, men det fortæller noget om hendes position i familiestrukturen). Og så skal hun ikke inviteres fordi hun har knaldet med gommen EN gang for hvor mange år siden?
Det er efter min mening en situation hvor en helt grundløs følelse (det kan vi godt blive enige om at den er, ikke?) går ind og trumfer rimelighedens grænser. Og jeg tror at det vil være sundt for TS og hendes ægteskab hvis hun kan gå ind og arbejde lidt med de her følelser.
Jalousi skal ikke bare accepteres for enhver pris hvis den er grundløs.
Desuden påstår TS selv at hun ikke er usikker, hvilket jeg også synes er en mangel på indsigt i egne følelser og motivationer.
Anmeld
Citér