Skal hun inviteres med til bryllup?

Der er en sjov præmis i debatten som jeg først forstår nu: man kan ikke være venner med en man har haft sex med, for har man først haft sex så er venskabet ødelagt også endda er barndomsvenskab og der vil for altid være en seksuel spænding imellem parterne. Og derfor vil en person som den ene part en gang har haft sex med ødelægge er bryllup, for hun er misundelig, vil flirte mm. 

Det er nok derfor jeg er uenig, for jeg har venner jeg har haft sex med og der er absolut ingen seksuel spænding mellem os, det er jo afprøvet og vi valgte begge at stoppe det. Men derimod valgte vi hinanden til som venner. 

SandraXOXO skriver:

Arrrh hva? Man har jo ikke sex med sine søskende og opdager bagefter at det er forkert. Helt søster/bror forhold kan de vist ikke have. 

Tror heller ikke det skal tages mega bogstaveligt. de har nok været tiltrukket af hinanden. Knaldet, set det ikke fungere og bum så er de blevet som søskende. Mange kærester acceptere først et pige/dreng forhold når de er som "søskende" 

Abracadabra skriver:

Emma Gad er det jo ikke. 

Men er det så fjollet, at begge skal være enige om at invitere gamle sengekammerater til et bryllup? 

Ærligt - ja, jeg synes, det er fjollet, når der er tale om så meget andet og mere end en person, der har haft sex med brud eller gom en enkelt gang. Hun er jo netop ikke bare en gammel sengekammerat, men én, han har en lang historie med som alt muligt andet end sexpartner. 

modesty skriver:

Hvorfor tror du ikke det?

Det er da komplet, totalt ligegyldigt om der er én med til brylluppet som ens partner har knaldet med.

Hvad er problemet? Hvorfor er det farligt? Please prøv at forklare det for mig, for jeg forstår det simpelthen ikke.

 Hvem siger det er farligt? 

Personligt ville jeg bare ikke have hende med. Jeg har begrundet det et hav af gange i tråden.

Hvad med at du også bare invitere tidligere partnere med 

Anonym skriver:

Hej 

jeg står i den situation at min dejlige kæreste har friet og vi er derfor ved at planlægge bryllup. 

Vi har været sammen 2 år. 

De fleste gæster kommer vi til at kunne enes om. Min kæreste har dog en veninde som jeg helst ikke ser til bryllup. De har været venner altid (deres forældre er tætte venner) og min kæreste er meget tæt med broren også. Han har tidligere sagt at hun har været som en søster for ham og inden vi blev kærester lavede de tit mad sammen, så film og lign. Det lyder altsammen dejligt, men fakta er at de har været i seng sammen. Jeg tror kun det var et engangknald og hun ved ikke at jeg ved det. Jeg har kun mødt hende et par gange, da min kæreste heller ikke ser meget til hende længere.

hun er typen der har været sammen med virkeligt mange fyre og er kendt for at have sex med mindst en hver gang hun er inviteret til noget. Jeg er ikke bange for at min kæreste er interesseret i hende, men må indrømme at jeg ikke kan lide at se hende. Det minder mig om dem to sammen. 

Indtil nu har jeg aksepteret venskabet, men jeg ønsker virkeligt ikke at skulle se på hende på min bryllupsdag. 

Broren bliver selvfølgelig inviteret, og jeg vil jo selv gerne have venner og veninder med. Så hun vil jo helt klart undre sig (det vil alle nok) i at hun ikke bliver inviteret. Det vil 100% sikkert blive et skænderi hvis jeg bringer det op over for min kæreste. Men skal jeg gøre det? Hvad ville i gøre? 

Mvh Nanna 

da min kæreste og jeg startede ud sammen havde han en veninde...

De har aldrig haft sex men de var meget tætte... Han startede med at have et crush på hende, efter noget tid gik det væk... Så havde hun på ham og har altid haft en afhængighed af ham efterfølgende...

Det gjorde mig sindssyg jaloux hver gang han fik en sms fra hende og smilede når hun skrev noget sjovt... selvom jeg vidste han var min 100%... Da hun skrev at hun ville ønske de skulle giftes trak jeg grænsen og sagde til ham at det kunne jeg ikke være med til.. det var for meget...

Han skrev til hende at den slags beskeder ikke var accepteret da han var glad for mig og sit forhold og hvis hun ikke kunne være med på det så måtte de droppe kontakten...

Det gjorde de... Hun valgte at sige at når hun ikke kunne have ham fuldt ud som ven uden begrænsninger ville hun hellere miste den eneste støtte hun havde...

idag fortryder jeg bittert at jeg ikke kunne se udover min egen usikkerhed og min egen skræk for at jeg selv igen ville være utro i mit forhold og derfor konstant overvågede min kæreste for tegn på om han gjorde det først...

Hun kontaktede ham for nogle år siden... spurgte om de kunne snakke sammen.. han sagde at han syntes hende og jeg nok skulle snakke ud først.. det gjorde vi... og jeg har virkelig undskyldt for at frarøvede hende den eneste ven der forstod og hjalp hende...

Kort fortalt:

Dengang ville jeg ikke have inviteret hende med til bryllup, jeg havde taget diskussionen som et tegn på at han stadig holdt af hende men skjulte det for mig...

Idag ville hun være mere end velkommen og jeg ville ALDRIG igen bede min kæreste om at fravælge hans eneste omgangskreds...

modesty skriver:

Råt for usødet:

Jeg synes at du er helt ekstremt underskudsagtig, og skal se at komme over dig selv. Stakkels den kvinde som ikke har gjort dig noget som helst og alligevel skal stå på mål for din usikkerhed. Og stakkels, stakkels din mand som ikke kan have et vigtigt og godt venskab uden at skulle føle skyld med skyld på.

Og hvad i alverden har det med noget som helst at gøre at hun godt kan lide at knalde med en masse fyre? Hvad sker der for den slags udskamning af en medsøsters seksualitet? Jeg bliver vred på hendes vegne - helt ærligt.

Hvad er du bange for?

tænker det sammen, stakkels pige og mand!!

En lille anekdote. Min kæreste havde en veninde før mig, som han havde et kortvarigt sexuelt forhold til - sådan lidt småkærester. Senere blev hun kærester med hans bedste kammerat i stedet (den klarede de vist blot over en dåseøl og "er det i orden makker"?). De kommende år sås vi alle fire jævnligt. Deltog i hinandens liv, bryllupper mv. De fik to børn sammen, hvoraf min mand er gudfar til den ene... 

Det har sjældent strejfet mig at de har knaldet.  Og når det har, har det vitterlig ikke generet mig.  Alle har en sexuel fortid med sig ind i nye forhold - og jeg ville finde det meget sørgeligt hvis man i den grad skulle stå til ansvar for det...

Mere kompliceret behøver det heller ikke at være, at to venner knalder lidt rundt og hygger sig i en periode hvor de begge er singler... let it go!

EBK skriver:

 Hvem siger det er farligt? 

 

Personligt ville jeg bare ikke have hende med. Jeg har begrundet det et hav af gange i tråden.

Jeg mener jo ikke farligt som at man kan falde og slå sig på det, men farligt som at det bringer svære, ubehagelige, usikre, nederen o.s.v. følelser op i én. Og hvorfor gør det dét? Der er tale om en kvinde som absolut intet negativt har gjort TS.

Nej, du har ikke begrundet noget som helst, Du har fortalt en privat historie om din mand og en af hans veninder, som intet har at gøre med den pågældende sag.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

En lille anekdote. Min kæreste havde en veninde før mig, som han havde et kortvarigt sexuelt forhold til - sådan lidt småkærester. Senere blev hun kærester med hans bedste kammerat i stedet (den klarede de vist blot over en dåseøl og "er det i orden makker"?). De kommende år sås vi alle fire jævnligt. Deltog i hinandens liv, bryllupper mv. De fik to børn sammen, hvoraf min mand er gudfar til den ene... 

Det har sjældent strejfet mig at de har knaldet.  Og når det har, har det vitterlig ikke generet mig.  Alle har en sexuel fortid med sig ind i nye forhold - og jeg ville finde det meget sørgeligt hvis man i den grad skulle stå til ansvar for det...

Mere kompliceret behøver det heller ikke at være, at to venner knalder lidt rundt og hygger sig i en periode hvor de begge er singler... let it go!

Og livet er nemlig ikke mere kompliceret, hvis bare man tør åbne munden over en dåseøl. Tænk hvor nem verden ville være, hvis alle turde det frem for at gå og digte en masse problematikker som kun findes i deres hoved (jeg er en gang blevet uvenner med en kær veninde, altså hun vidste det bare ikke, for det hele skete i mit hoved  øj hvor havde jeg været mange sure miner og tårer foruden hvis jeg bare havde taget en dåseøl og spurgt hende: hvad betyder det der egentlig?).