Skal hun inviteres med til bryllup?

Abracadabra skriver:

Fordi den ene part ikke bryder sig om det. For TS betyder det noget - selvom det ikke ville gøre for dig. 

Prøv at vende den om: Hvorfor er det så vigtigt at have en eks-sexpartner med, hvis den ene del af brudeparret er utilpas ved det? 

Jeg er interesseret i at vide HVORFOR man er utilpas ved det.

Abracadabra skriver:

Fordi den ene part ikke bryder sig om det. For TS betyder det noget - selvom det ikke ville gøre for dig. 

Prøv at vende den om: Hvorfor er det så vigtigt at have en eks-sexpartner med, hvis den ene del af brudeparret er utilpas ved det? 

Fordi den ex sex partner (hvilket jeg vist ikke en gang synes et engangsknald i fuldskab giver titlen som) tilfældigvis også er en meget gammel veninde, en man har kendt siden man var barn og som man opfatter nærmest som sin egen søster.

Her er jo ikke tale om en tilfældig ex bolleven som egentlig ikke betyder noget. 

Jeg ved ikke hvad andre har skrevet, men det er jo jeres bryllup, og jeg er af den opfattelse man kan invitere lige hvem man vil og derfor også ikke invitere dem man vil.

- hvis din forlovede er indforstået med det, ser jeg ingen problemer i ikke at invitere hende.

- hvis han ønsker hende med, så tror jeg at jeg ville lade hende deltage, for det er jo dig han har friet til, ikke hende. 

ha' en uforglemmelig dag

modesty skriver:

Jeg er interesseret i at vide HVORFOR man er utilpas ved det.

Det er vel usikkerhed - hvad skulle det ellers være. 

Det er menneskeligt at være usikker, det er jo meget, MEGET almindeligt at være usikker i forhold til den, man elsker. I kærlighedsforhold giver usikkerhed sig til udtryk i jalousi mm., i forældre-barn-kærlighed giver usikkerhed sig til udtryk i form af irrationel angst for at miste barnet. 

Det er vel naturligt. 

Ja, man kan bruge år og mange tusind kroner på at forsøge at komme af med sin natur - eller man kan acceptere, at ikke alle gider kigge på ekskærester/bolleveninder/one-night-stands på ens livs DYRESTE dag. 

I sidste ende er det jo mandens problem i denne sag. Han skal på en god måde komme udenom en konflikt med eks-veninden.  Det er en del af det partnerskab, der indledes. Nogle gange skal man skåne sin partner (også selvom man ikke er enig) ud af loyalitet. 

lineog4 skriver:

Man kunne også vende den om, hvis min mand ikke forstod at en person betød rigtig meget for mig og var vigtig at have med til vores bryllup for mig, så var han sgu nok ikke manden jeg skulle giftes med 

Nu ved vi jo faktisk ikke hvad ts kæreste overhovedet siger til det, er slet ikke sikker på han er blevet spurgt endnu. Men vil da sige, at hvis det var min mand der ville udelukke en der var som en bror for mig uafhængigt af årsag (ej måske ikke hvis de havde prøvet at slå hinanden ihjel), og ikke kunne rumme denne person som var vigtig for mig pga bagateller (og jo jeg synes en gang sex er en bagatel), så ville jeg overveje et bryllup uden gæster på en dejlig sandstrand.

Men hvem er så vigtigst for ham?

RGN skriver:

Men hvem er så vigtigst for ham?

Sig selv og sine egne følelser - helt på linie med bruden som synes hun kan kræve en god ven ikke skal med. Hvorfor har kvinden/bruden mere at skulle have sagt i et bryllup, hvorfor må hun være egoistisk (for det er vel egoistisk ikke at kunne tillade sin mands gode ven med til brylluppet) og manden må ikke? 

hvad hvis nu det er gommen der kommer og siger; din bedste veninde, hende kan jeg faktisk ikke særlig godt lide, hendes grin går mig på nerverne så jeg synes vi skal undlade at invitere hende til vores bryllup, er det så også okay?

Paddehatten skriver:

Helt enig. Det er brudeparret, det handler om. Men i et brudePAR, er der to personer og man kunne jo også vende den om og sige, hvorfor er det kun kvindens følelser, der skal tages hensyn til? Hvis nu denne veninde/søster er vigtig for gommen, er det så ikke bruden, der bliver sur og ikke forstår HANS følelser? 

Jeg tænker, at der skal tales om det, brud og gom imellem, ligesom der skal tales om alle de andre konflikter og uenigheder, der vil komme i løbet af et ægteskab. Vi ved jo ikke, HVOR vigtigt det er for gommen, at få veninden med, men det undrer mig, at man kan have så ensidigt og egoistisk et syn på sagen. Der er altid to i et parforhold og forhåbentlig er de to ligeværdige  

Inden jeg svarede i første omgang, havde jeg den oppe at vende med omvendt fortegn.

Jeg kom frem til den konklusion, at bruden måtte være vigtigere end veninden og derfor skulle gommen tage hensyn.

Havde det været gommen, der ikke ville have en af brudens tidligere sengekammerater med til bords, måtte det være bruden der skulle vise hensyn.

Naturligvis er brud og gom ligeværdige, men hvis man er uenig og ikke kan blive enige, kan begge naturligvis ikke vinde.

Jeg prøvede også at sætte mig i gommens sted og jeg ville selv aldrig gennemtvinge en gæst til et bryllup, hvis det betød at det ødelagde noget af glæde for min mand. Dette ville trods alt være ham (og mig) det handlede om. Vores ægteskab og fremtid sammen.

Abracadabra skriver:

Det er vel usikkerhed - hvad skulle det ellers være. 

Det er menneskeligt at være usikker, det er jo meget, MEGET almindeligt at være usikker i forhold til den, man elsker. I kærlighedsforhold giver usikkerhed sig til udtryk i jalousi mm., i forældre-barn-kærlighed giver usikkerhed sig til udtryk i form af irrationel angst for at miste barnet. 

Det er vel naturligt. 

Ja, man kan bruge år og mange tusind kroner på at forsøge at komme af med sin natur - eller man kan acceptere, at ikke alle gider kigge på ekskærester/bolleveninder/one-night-stands på ens livs DYRESTE dag. 

I sidste ende er det jo mandens problem i denne sag. Han skal på en god måde komme udenom en konflikt med eks-veninden.  Det er en del af det partnerskab, der indledes. Nogle gange skal man skåne sin partner (også selvom man ikke er enig) ud af loyalitet. 

Det er jo ikke en ex-veninde, det er en veninde endda en barndomsveninde. 

lineog4 skriver:

Sig selv og sine egne følelser - helt på linie med bruden som synes hun kan kræve en god ven ikke skal med. Hvorfor har kvinden/bruden mere at skulle have sagt i et bryllup, hvorfor må hun være egoistisk (for det er vel egoistisk ikke at kunne tillade sin mands gode ven med til brylluppet) og manden må ikke? 

hvad hvis nu det er gommen der kommer og siger; din bedste veninde, hende kan jeg faktisk ikke særlig godt lide, hendes grin går mig på nerverne så jeg synes vi skal undlade at invitere hende til vores bryllup, er det så også okay?

Til det første, se mit svar ovenover. Så skal folk ikke læse det samme. 

Jeg synes dit andet dilemma er lidt sværere at svare på, i det jeg synes der er langt fra irriterende grin til jalousi over gammel sexven.

Jeg tænker, at enten er min kommende mand et total intolerant menneske (og vi skal ikke giftes) eller også er min veninde blottet for situationsfornemmelse og ekstrem larmende og i det sidste tilfælde ville jeg respektere hans følelser. (og jeg ville sikkert også selv synes hun var irriterende) 

RGN skriver:

Inden jeg svarede i første omgang, havde jeg den oppe at vende med omvendt fortegn.

Jeg kom frem til den konklusion, at bruden måtte være vigtigere end veninden og derfor skulle gommen tage hensyn.

Havde det været gommen, der ikke ville have en af brudens tidligere sengekammerater med til bords, måtte det være bruden der skulle vise hensyn.

Naturligvis er brud og gom ligeværdige, men hvis man er uenig og ikke kan blive enige, kan begge naturligvis ikke vinde.

Jeg prøvede også at sætte mig i gommens sted og jeg ville selv aldrig gennemtvinge en gæst til et bryllup, hvis det betød at det ødelagde noget af glæde for min mand. Dette ville trods alt være ham (og mig) det handlede om. Vores ægteskab og fremtid sammen.

Jeg tror jeg synes der lægges alt for meget vægt på et enkelt knald i fuldskab for mange år siden og alt for lidt vægt på, at der er tale om barndomsveninde. 

Så hvis jeg nu en gang havde kysset med min veninde som jeg havde kendt siden 2. Klasse, så var det også fair nok min mand sagde: nej til mit bryllup skal hun ikke! Også selvom hun betød meget i mit liv og den betydning på ingen måde havde noget med kysset at gøre, men havde noget at gøre med et langt venskab, mange fælles minder, en fortrolighed og ja venskab. Det måske der jeg simpelthen ikke forstår og jeg heller ikke tror det ville holde hvis ikke det var det lille faktum at de havde været i seng med hinanden. Hvis det havde handlet om en usikkerhed overfor en kvindelig veninde som manden havde haft et tæt venskab med men ikke havde været i seng med så jeg tror svarene havde været helt modsatte, men "bare" fordi de måske for 4 år siden fuldskab gik over stregen og forresten aldrig her gjort det igen og selv har kunne se bort fra det og beholde deres venskab, så er hun en ex, en man ikke kan holde ud at glo på osv.