Skal hun inviteres med til bryllup?

Abracadabra skriver:

At have bollet med brud eller gom (eller begge!) diskvalificerer til at deltage i brylluppet - medmindre både brud og brudgom begge ønsker at invitere vedkommende. 

"Eller begge"  Haha

Han skal giftes MED DIG.... Længere synes jeg egentlig ikke den er? 

lineog4 skriver:

Men han har vel gået i seng med hende fordi han havde lyst, fordi den dag føres rigtigt og ikke fordi hun er "let" og så er den historie vel ikke længere. 

Hun må jo have nogle fantastiske egenskaber, være et menneske der er værd at holde af, siden din dejlige kæreste har været så glad for hende at han opfatter hende som sin søster. Måske det var værd at have fokus på dem. 

Og nej du har måske ikke sagt noget til din kæreste om dine tanker, men kom jeg som veninden og mødte dig, så er jeg ret sikker på at mine antenner ville fortælle mig der var noget helt galt og jeg ikke var velkommen og så ville jeg nok også trække følehornene til mig (er nemlig rimelig konfliktsky, så hellere holde mig væk end mærke din modvilje). Du kunne også vælge at tage det her som en anledning, inviter hende hjem til en middag, lær hende at kende, så du "glemmer" de har haft sex og istedetneruger dit liv med en som din kæreste opfatter som sin søster.

Han fortalte mig først om deres engangsknald da jeg selv spurgte, netop fordi hendes opførsel undrede mig. Så det kan umuligt være mig der er skyld i det

Jeg vil sige helt praktisk, at med mindre, det er et meget lille bryllup, så når man ikke at tale med alle gæster mere end et par minutter og når man står i situationen så betyder det faktisk utrolig lidt om der nu lige er én person som man ikke rigtig bryder sig om, ja man ligger ganske ikke mærke til det. 

Hvis det betyder meget for din mand, så inviterer hende med. 

Det er jeres bryllup og jer det handler om.

Hvis jeg havde det dårligt med en gæst ville jeg ikke have personen med. Uanset hvad årsagen måtte være.

Hvis min mand blev sur og ikke forstod mine følelser, tror jeg slet ikke vi skulle giftes.

RGN skriver:

Det er jeres bryllup og jer det handler om.

Hvis jeg havde det dårligt med en gæst ville jeg ikke have personen med. Uanset hvad årsagen måtte være.

Hvis min mand blev sur og ikke forstod mine følelser, tror jeg slet ikke vi skulle giftes.

Man kunne også vende den om, hvis min mand ikke forstod at en person betød rigtig meget for mig og var vigtig at have med til vores bryllup for mig, så var han sgu nok ikke manden jeg skulle giftes med 

Nu ved vi jo faktisk ikke hvad ts kæreste overhovedet siger til det, er slet ikke sikker på han er blevet spurgt endnu. Men vil da sige, at hvis det var min mand der ville udelukke en der var som en bror for mig uafhængigt af årsag (ej måske ikke hvis de havde prøvet at slå hinanden ihjel), og ikke kunne rumme denne person som var vigtig for mig pga bagateller (og jo jeg synes en gang sex er en bagatel), så ville jeg overveje et bryllup uden gæster på en dejlig sandstrand.

Synes godt nok der er en del der angriber trådstarteren.  Bliver en smule irreteret på hendes vegne. 

Helt ærlig ville jeg heller ikke bryde mig om hvis en af min mands tidligere flirt (sexpartner, uanset om der er tale om en enkekt gang eller flere) skulle være med. Det virker bare forkert at hun også kender den side af ham. Ville absolut heller ikke have mine tidligere sexpartnere med til bryllup. Men det måske bare mig der er underlig.  

Du må bide i det sure æble og invitere hende for din kommende mands skyld!

EBK skriver:

Eller måske ses de ikke fordi kvinden er jaloux på bruden? 

Jeg kan fortælle dig en lille historie.. 

Jeg mødte min kæreste for nogle år siden, og han havde en veninde. De sås flere gange om ugen, lavede mad, gik i biffen og hyggede sig. Super fint venskab.

i begyndelsen af deres venskab havde de flirtet, og var endt nøgne sammen. Min kæreste havde så sagt at det kunne han ikke, for han var bare ikke tiltrukket af hende. Så de forsatte deres venskab. Fint fint. 

Nogle år efter kommer jeg ind i billedet, og denne her kvinde prøver at sætte en kæp i hjulet konstant for os, for det passede hende sindssygt dårligt at hun ikke havde ham for sig selv længere.

Hun bliver sur over, at de ikke kan ses 3-4 gange om ugen, at han ikke sms'er hende så meget mere, og så er hun spydig overfor min kæreste omkring mig. Simpelthen en masse åndssvage kommentarer hele tiden. 

Da jeg så bliver gravid, så går hun totalt i selvsving.. Jeg måtte have snydt ham, og jeg ved ikke hvad..

jeg har mødt hende to gange! Hun aner ikke hvem jeg er, hvad jeg står for eller noget. Hun var bare sur over, at han ikke var tilgængelig konstant mere.

Så jo, nogle gange, så er det altså de her kvinder der skaber dramaet, og som kæreste så bliver man idiot af sådan en type kvinde. 

Ja men så han veninden valgt at trække sig og være civiliseret. Måske har hun slet ikke lyst til at komme til brylluppet? 

Jeg kan så også fortælle en lille historie. Jeg havde også en god ven. Vi var sammen konstant. Han boede næsten hos mig og min kæreste(nu mand ) en dag fik han en mental hjerneblødning og fortalte han elskede mig. Jeg grinede og bad ham finde en pige.

det gjorde han så. Og sikke en rædsel. Jeg gik fra at have ham tilgengæglig konstant til han aldrig ringende. Jeg havde en svær periode med to dødsfald indenfor 4 dage og havde bare behov for ham. Men det ville hans kæreste ikke tillade. Så ja jeg blev mega jaloux. Han var en vatpik og adlød. Behøver jeh sige vi ikke ses mere 

alt andet lige så er hun ikke skurken her. Hvis veninden er forelsket i ham, har hun gjordt det rigtige ved at trække sig. Hun opfører sig sgu civiliseret. 

NV skriver:

Synes godt nok der er en del der angriber trådstarteren.  Bliver en smule irreteret på hendes vegne. 

Helt ærlig ville jeg heller ikke bryde mig om hvis en af min mands tidligere flirt (sexpartner, uanset om der er tale om en enkekt gang eller flere) skulle være med. Det virker bare forkert at hun også kender den side af ham. Ville absolut heller ikke have mine tidligere sexpartnere med til bryllup. Men det måske bare mig der er underlig.  

 

Det handler vel om forskellighed, jeg er ligeglad med om min mand har været i seng med et menneske eller ej, derimod er jeg ikke ligeglad med om han holder af dem eller ej. De mennesker han holder af og ønsker at have i sit liv, dem må jeg investere i, jeg må forsøge at lære dem at kende, se de gode sider han ser i dem.

I ts tilfælde er det jo ikke bare en flirt der skal inviteres med, det er en ven han har kendt hele sit liv, en han opfatter som sin søster, en der formodentlig betyder noget for ham, og ja som han så også har haft sex med en gang. 

Når vi er sammen med min mands gode veninde, så møder jeg hans veninde, den han holder af, jeg møder ikke den han "bare" har haft en lille flirt med. Jeg møder en der vil min mand som ven, der holder af ham, som har en fælles fortid som de værner om. Jo i starten syntes jeg da også det var lidt, uha vil han hellere hende - jeg var 19 år de var 13 år ældre end mig, hun var mere moden, kunne ting jeg kun kunne drømme om, hun gjorde mig usikker. Men hun var gift, han kiggede beundrende på mig så mon ikke jeg godt alligevel kunne begrave den usikkerhed og så møde et fantastisk menneske.

Hvis historien var: min kommende ønsker at invitere en ubetydelig flirt med ti, vores bryllup, en han kun kender fordi han endte i hendes seng, så ville mit svar være et helt andet.

Men historien er: jeg tror min kommende mand, ønsker at en hans rigtige gode veninder som han har kendt siden han var barn, skal med til vores bryllup. Men jeg har det svært med det for for x antal år siden endte de ved en fejl i seng med hinanden, noget de aldrig gentog, sexen ødelagde ikke deres venskab, så da jeg mødte ham var de meget sammen, men med mig og tosomheden stilnede det lidt af.