kontanthjælp hvad i syntes den skulle lyde på

migxher skriver:

Men der vil jo altid være nogen der bliver ramt negativt og måske uberettiget når politikere laver ændringer. Det kan ikke undgås. Men jeg kan sagtens leve med at nogle enkelte bliver ramt hvis det så til gengæld gavner størstedelen Af samfundet. Og det må jo så være op til politikerne at afgøre. 

Det vil så være de svageste som bliver ramt og det er min verden usolidarisk. 

Og i forvejen spares der på de svageste: f.eks. færre pædagoger til børnene, færre sosuer til de ældre osv. Det kan undre mig at det altid er hos de svage i samfundet at der skal spares.

Sprit25 skriver:

Jeg har længe været fan af hende

lineog4 skriver:

Og de der så ikke kan få hjælp hvad gør vi med dem? Udleverer en papkasse så de ikke fryser for meget når de ligger på jorden om natten? Og deres børn? Skal vi genindføre fattiggårdene?

Og ja de kunne jo bare have være mere kloge, eller have fået det arbejde eller.... Men det var de så ikke. Det fik de så ikke. Og nu står de fuldstændig uden penge, bor på gaden og er med garanti ikke dem arbejdsgiver vælger først til en jobsamtale når nu de ikke har fået rent tøj de sidste par uger... 

Jeg personligt ønsker ikke at leve i det samfund hvor vi ikke kærer os om hinanden, og hvor jeg ikke kan undvære lidt for at alle kan have tag over hovedet og mad på bordet hver dag.

 

Men hvor går grænsen så? For jeg tror da ikke at der er nogen, som ikke under folk mad på bordet og tag over hovedet. Der, hvor jeg synes at der er noget galt, er når det ikke bare er det mest nødvendige, som kontanthjælpsmodtagerne har råd til. Hvis der også er råd til cigaretter, cola hver dag, nintendo, mærketøj, dyre frisørbesøg osv, så synes jeg at kontanthjælpen er før høj, eller at pengene forvaltes forkert. For mig bør kontanthjælpen være et eksistensminimum, så det dermed ikke får lov til at være en sovepude for de dovne. Jeg erkender fuldt ud, at der er mange (!) som gerne vil i arbejde, men jeg tror så også, at der er en del, som liiiige trækker den lidt længere fordi de jo får, hvad de har brug for. 

ErDetSnartNU skriver:

Men hvor går grænsen så? For jeg tror da ikke at der er nogen, som ikke under folk mad på bordet og tag over hovedet. Der, hvor jeg synes at der er noget galt, er når det ikke bare er det mest nødvendige, som kontanthjælpsmodtagerne har råd til. Hvis der også er råd til cigaretter, cola hver dag, nintendo, mærketøj, dyre frisørbesøg osv, så synes jeg at kontanthjælpen er før høj, eller at pengene forvaltes forkert. For mig bør kontanthjælpen være et eksistensminimum, så det dermed ikke får lov til at være en sovepude for de dovne. Jeg erkender fuldt ud, at der er mange (!) som gerne vil i arbejde, men jeg tror så også, at der er en del, som liiiige trækker den lidt længere fordi de jo får, hvad de har brug for. 

 

Hvor går grænsen? Hmm må jeg igen nok skelne mellem forsørgere og ikke forsørgere (og så selvsagt også de hvor vi ikke kan forvente de bare lige kan springe ud og tage er arbejde i morgen).

Jeg kan til dels godt følge ideen om hvis kontanthjælp er er absolut minimum eksistensgrundlag så er der er incitament til at komme ud og arbejde - jeg er dog ikke helt sikker på den holder. Måske fordi jeg er naiv og egentlig tror langt største delen af os ønsker st bidrage, ønsker at være en del af den arbejdende befolkningsgruppe og føle man er en del af samfundet. Udover der økonomiske tror jeg det må være sindsyg svært at være sat uden for, at skulle svare på det obligatoriske spørgsmål: hvad laver du? Med: jeg er så på kontanthjælp. Og en måde at overleve er ved at vise man er skide ligeglad og man kører bare systemet.

Men når det kommer til forsørgere får jeg en klump i halsen når jeg tænker vi skulle sætte dem på et eksistensminimum. Jeg synes alle børn fortjener mere end blot at overleve og desværre er rigtig meget af det som værdsættes noget der koster penge. Når man mandag morgen sidder i skolen og fortæller om weekenden, så er det bare ikke statusgivende at sige man var en tur i skoven, mens en tur i Bon Bon land giver fed respons fra de andre. Efter sommerferien når man skal lave sin sommerferietegning/skriv så bliver knuden bare sp stor nede i maven når man igen skal tegne gården hvor man spillede fodbold, mens de andre tegner bølgerne ved stranden i Italien.

Med den kontanthjælp der er nu, kommer de såmænd heller ikke til bælgerne i Italien, men måske fik de en tur i Bon Bon land de kunne fortælle om. De har ikke råd til det fulde udstyr til fodboldtræningen, men måske er der råd til et par fodboldstøvler på tilbud når de gamle er for små. 

Der kan godt være de jer møder ikke er gode nok til at finde de ekstra penge, men jeg oplever ikke børnefamilier på kontanthjælp hvor de svømmer i penge. Jo jeg oplever nogen hvor de måske i mine øjne prioriterer forkert ved at de prioriterer facaden. Men når jeg så lige giver det et par ekstra tanker, kan jeg måske godt forstå hvorfor: der skal ikke være en finger at sætte på mig og mine børn selvom jeg er på kontanthjælp - de har ikke troen på sig selv så de kan være ligeglade med der er hul i lillemandens bukser.

Du spørger hvor går grænsen, og jeg taler uden om. For jeg ved det ikke. Jeg ved bare, jeg ikke ønsker for nogen at de skal så langt ud. At jeg ikke ønsker for nogen børn at de skal opleve sig selv som fattige. Og aller mest ville jeg ønske der var en funktion til alle i vores samfund, at alle havde krav på der var plads til dem, og at synet på hvordan man bidrager kunne ændres så man fx også bidrog hvis man valgte at være frivillig vågekone på kontanthjælp.

Vi har levet i 3.5 år med min løn (sygeplejerske)  og kærestens udbetalte SU på 5000 kr. Ingen SUlån. Vi har to børn, hus og bil og har klaret os. Så har svært ved at have ondt af dem,  der ikke kan klare sig for det. Men synes det er helt forfærdeligt, at syge medborgere parkeres på kh, de skulle afklares noget hurtigere og tilbydes en anden ydelse. 

Når det er sagt, så er jeg da lykkelig for at vi nu har to stabile indtægter.  Tror vi skal prøve at komme lidt på ferie i år. 

Vi har levet i 3.5 år med min løn (sygeplejerske)  og kærestens udbetalte SU på 5000 kr. Ingen SUlån. Vi har to børn, hus og bil og har klaret os. Så har svært ved at have ondt af dem,  der ikke kan klare sig for det. Men synes det er helt forfærdeligt, at syge medborgere parkeres på kh, de skulle afklares noget hurtigere og tilbydes en anden ydelse. 

Når det er sagt, så er jeg da lykkelig for at vi nu har to stabile indtægter.  Tror vi skal prøve at komme lidt på ferie i år. 

 

Men de som fx Venstres kampagne kører på er to på kontanthjælp, ikke en på kontanthjælp og en med en løn. 

Vi har klaret os alene med min mands løn i er år, fordi jeg var for lang tid om at gøre mig færdig på Uni så SU udløb - vi var to voksne og to børn. Og ja vi kunne klare os, småt men godt. Men det betyder ikke jeg synes vi skal køre en enlig mor på kontanthjælp ned på et eksistensminimum, eller et par på kontanthjælp med børn ned på ditto. 

Jeg har sgu ondt af dem på kontanthjælp, ikke så meget pga økonomien, men følelsen af at være sat uden for. Man ikke kan se lyset for enden af den lorte tunnel - man bare ikke finder de job som alle siger man bare kan tage. Og jeg føler mig sindsyg heldig at jeg aldrig har stået der, at jeg trods en lille bitte økonomi følte jeg var noget værd, at jeg sagtens kunne se lyset for enden af tunellen for det var jo bare at få skrevet specialet.

Ja min indre svinehund vågner også op en gang imellem. Jeg kan også have dage hvor jeg tænker: gid det var mig der bare kunne gå der og lave ingen ting og hente min børn tidligt, eller holde dem fri en hel uge eller....! Men så gøer jeg lidt af den og ved at trods kulde om morgenen, trætte eftermiddage osv så ville jeg ikke bytte for det giver mig en rank ryg at jeg forsørger os (sammen med min mand), det giver mig en følelse af at cære med i sammenholdet at jeg er en del af de som arbejder.

og har jeg ikke ondt af de voksne på kontanthjælp, ja så kan jeg i hvert fald have det af børnene i familien hvis vi skar mere ned. Det er i forvejen bare ikke fedt at være den der siger: mine forældre laver ingen ting når de andres bare har seje job. Det er bare heller ikke fedt igen igen igen at være den eneste som ikke kom på ferie, den eneste der ikke kan komme med på den tur til sagnlandet som klasserådet har arrangeret osv. Og ja det er også virkeligheden for lavtlønnede og studerende og det gør mig da også ondt. Men fordi der er andre der også har det skidt betyder det jo ikke vi skal forringe forholdene. Vi skal da derimod se på hvordan vi kan forberede forholdene for flest. Og så måske også i vores hverdag huske på alle ikke har samme midler når vi forslår hytteture i klasserne, fødselsdagsgaver til flere hundrede osv.

lineog4 skriver:

Men de som fx Venstres kampagne kører på er to på kontanthjælp, ikke en på kontanthjælp og en med en løn. 

Vi har klaret os alene med min mands løn i er år, fordi jeg var for lang tid om at gøre mig færdig på Uni så SU udløb - vi var to voksne og to børn. Og ja vi kunne klare os, småt men godt. Men det betyder ikke jeg synes vi skal køre en enlig mor på kontanthjælp ned på et eksistensminimum, eller et par på kontanthjælp med børn ned på ditto. 

Jeg har sgu ondt af dem på kontanthjælp, ikke så meget pga økonomien, men følelsen af at være sat uden for. Man ikke kan se lyset for enden af den lorte tunnel - man bare ikke finder de job som alle siger man bare kan tage. Og jeg føler mig sindsyg heldig at jeg aldrig har stået der, at jeg trods en lille bitte økonomi følte jeg var noget værd, at jeg sagtens kunne se lyset for enden af tunellen for det var jo bare at få skrevet specialet.

Ja min indre svinehund vågner også op en gang imellem. Jeg kan også have dage hvor jeg tænker: gid det var mig der bare kunne gå der og lave ingen ting og hente min børn tidligt, eller holde dem fri en hel uge eller....! Men så gøer jeg lidt af den og ved at trods kulde om morgenen, trætte eftermiddage osv så ville jeg ikke bytte for det giver mig en rank ryg at jeg forsørger os (sammen med min mand), det giver mig en følelse af at cære med i sammenholdet at jeg er en del af de som arbejder.

og har jeg ikke ondt af de voksne på kontanthjælp, ja så kan jeg i hvert fald have det af børnene i familien hvis vi skar mere ned. Det er i forvejen bare ikke fedt at være den der siger: mine forældre laver ingen ting når de andres bare har seje job. Det er bare heller ikke fedt igen igen igen at være den eneste som ikke kom på ferie, den eneste der ikke kan komme med på den tur til sagnlandet som klasserådet har arrangeret osv. Og ja det er også virkeligheden for lavtlønnede og studerende og det gør mig da også ondt. Men fordi der er andre der også har det skidt betyder det jo ikke vi skal forringe forholdene. Vi skal da derimod se på hvordan vi kan forberede forholdene for flest. Og så måske også i vores hverdag huske på alle ikke har samme midler når vi forslår hytteture i klasserne, fødselsdagsgaver til flere hundrede osv.

 

Jeg hører hvad du siger og er helt enig i at børnene ikke skal være dem der straffes. Så jeg kan følge dig meget af vejen, men vist ikke hele vejen. Jeg ville heller ikke bytte mit job for at være ledig. Selvom jeg havde råd til at lade være, så ville jeg stadig arbejde, for det giver mig så meget andet end løn. 

Og de der så ikke kan få hjælp hvad gør vi med dem? Udleverer en papkasse så de ikke fryser for meget når de ligger på jorden om natten? Og deres børn? Skal vi genindføre fattiggårdene?

Og ja de kunne jo bare have være mere kloge, eller have fået det arbejde eller.... Men det var de så ikke. Det fik de så ikke. Og nu står de fuldstændig uden penge, bor på gaden og er med garanti ikke dem arbejdsgiver vælger først til en jobsamtale når nu de ikke har fået rent tøj de sidste par uger... 

Jeg personligt ønsker ikke at leve i det samfund hvor vi ikke kærer os om hinanden, og hvor jeg ikke kan undvære lidt for at alle kan have tag over hovedet og mad på bordet hver dag.

 

Så læste du ikke helt det jeg skrev.

Det jeg ikke forstår er hvorfor folk der har valgt at bosætte sig i en lejelejlighed, bare kan få kh når deres dp periode udløber, mens dem der ejer hus ikke kan. Så det du skriver foregår jo allerede Når man ejer hus, kan man være heldig at få lov til at få kh med tilbagebetalingspligt = optage nyt lån på 14.000-15.000 hver mdr.
Det kræver så negativ friværdi så vidt jeg ved, hvilket gør sig gældende for rigtig mange lige pt.  Den samme mulighed kunne jo i princippet bare overføres til dem i lejebolig der også falder ud af dp systemet.
Men dem hvor dp perioden udløber kan i princippet også blot vælge at gå over på SU og tage en tilfældig uddannelse. Jeg valgte at søge ind på studie knap ½år før min dp ret udløb sidste gang. At jeg tog en to årig uddannelse og blev dimittend gjorde mig berettiget til en ny dp periode. Så værre er det heller ikke.

Det vil i og for sig altså ikke ændre det helt store i forhold til hvordan det kører for rigtig mange i dag  

Det jeg bliver harm over er unge mennesker der direkte går på kh i det øjeblik de nærmest fylder 18-19år fordi de ikke "gider" uddanne sig videre eller kan finde et job med så høj en løn som de mener de fortjener, og så hænger de fast fordi det er bekvemt. (altså lige efter gymnasiet/handelsskole etc. eller er droppet ud af selvsamme)Det er de typer jeg mener der burde kunne luges ud i hvis systemet blev omskrevet en smule.  og ja kender faktisk til en helt del, ligesom jeg også kender en hel del der er på kh, plus de så arbejder sort ved siden af, og det syntes jeg ikke er ok.

Men som sagt vil det ikke være en drastisk ændring i forhold til hvordan landet er for mange den dag i dag, på trods af regeringens gentagne ups-løsninger når en ny flok er ved at udløbe for deres 2årige periode. De bliver ved med at have en ups løsning så folk alligevel har 4 år, og derefter er overladt til sig selv.
Alternativt kan vi da bare helt afskaffe a-kasse/fagforeninger og så er alle berettiget til kh uanset om man bor i eget hus eller lejebolig, det er bare ikke smart set rent samfundsøkonomisk.

Jeg betaler også glædeligt min skat for at de svageste i samfundet kan være sikret og få bare et nogenlunde værdigt liv (for som det er nu er det ikke værdigt at være på kh, da man i den grad bliver set ned på). Men ønsker ikke rigtig at støtte dem der udnytter systemet som en sovepude.

Jeg tænker det kunne være et alternativ til i stedet at skære i kh konstant, hvilket alligevel sender nogle folk på gaden, da de så ikke kan betale deres husleje.

Endnu et alternativ kunne være at lave en ydelse/sats for de syge kh modtagere og en anden lavere for de arbejdsparate. Hvor hver gruppe igen har to forskellige - en til forsørgere og en til ikke forsørgere.
Er meget i mod det princip med bare at skære i kh for alle, fordi nogle er gode til at udnytte systemet og få en masse andre ydelser oveni hatten, som så giver et forvrænget billede.

Qnuz

lineog4 skriver:

Men de som fx Venstres kampagne kører på er to på kontanthjælp, ikke en på kontanthjælp og en med en løn. 

Vi har klaret os alene med min mands løn i er år, fordi jeg var for lang tid om at gøre mig færdig på Uni så SU udløb - vi var to voksne og to børn. Og ja vi kunne klare os, småt men godt. Men det betyder ikke jeg synes vi skal køre en enlig mor på kontanthjælp ned på et eksistensminimum, eller et par på kontanthjælp med børn ned på ditto. 

Jeg har sgu ondt af dem på kontanthjælp, ikke så meget pga økonomien, men følelsen af at være sat uden for. Man ikke kan se lyset for enden af den lorte tunnel - man bare ikke finder de job som alle siger man bare kan tage. Og jeg føler mig sindsyg heldig at jeg aldrig har stået der, at jeg trods en lille bitte økonomi følte jeg var noget værd, at jeg sagtens kunne se lyset for enden af tunellen for det var jo bare at få skrevet specialet.

Ja min indre svinehund vågner også op en gang imellem. Jeg kan også have dage hvor jeg tænker: gid det var mig der bare kunne gå der og lave ingen ting og hente min børn tidligt, eller holde dem fri en hel uge eller....! Men så gøer jeg lidt af den og ved at trods kulde om morgenen, trætte eftermiddage osv så ville jeg ikke bytte for det giver mig en rank ryg at jeg forsørger os (sammen med min mand), det giver mig en følelse af at cære med i sammenholdet at jeg er en del af de som arbejder.

og har jeg ikke ondt af de voksne på kontanthjælp, ja så kan jeg i hvert fald have det af børnene i familien hvis vi skar mere ned. Det er i forvejen bare ikke fedt at være den der siger: mine forældre laver ingen ting når de andres bare har seje job. Det er bare heller ikke fedt igen igen igen at være den eneste som ikke kom på ferie, den eneste der ikke kan komme med på den tur til sagnlandet som klasserådet har arrangeret osv. Og ja det er også virkeligheden for lavtlønnede og studerende og det gør mig da også ondt. Men fordi der er andre der også har det skidt betyder det jo ikke vi skal forringe forholdene. Vi skal da derimod se på hvordan vi kan forberede forholdene for flest. Og så måske også i vores hverdag huske på alle ikke har samme midler når vi forslår hytteture i klasserne, fødselsdagsgaver til flere hundrede osv.

 

Hvis man ikke kan komme på tur er det fordi ens forældre har prioteret forkert .

For du skal lige huske at mn på kh er berettigtet til en del tilskud andre i arbejde ikke får .

Og f.eks så betaler man ikke 8% i arbejdesmarkedes bidrag af ens bruttoløn.

Jeg har et par familiemedlemmer på kh og som den ene sagde - så klager hun ikke - men hun siger heller ikke nej til penge som hun har ret til .

Det er ikke 15.000 de har at leve for det er pænt mere pga tilskud .

Og fred være med det.men har man så ikke råd til lejr tur til ens barn så undrer det mig at man har råd til smøger og iphone 6 .

kan man så ikke lige så vel argumentere for at sagsbehandling af den enkelte ikke er god nok?

Jo, for det er den ganske enkelt ikke Det eneste der sker er kontrol ikke hjælp. Endvidere skifte man sagsbehandler så ofte at, personerne ikke når at sætte sig ordentlig ind i den enkelte borgers sag og behov, før de får en ny bunke de skal forholde sig til. Her i kommunen har de et halvt år inden skift, med kontrol samtale hver 3.mdr ca. du møder altså maks. din sagsbehandler 1-2gange.

Det er ikke den enkelte sagsbehandlers fejl/skyld, men derimod måden systemet er bygget op på der er fejlbehæftet i høj grad.

Qnuz