Mål: at blive mor! (Langt!!)

Pikku Myy skriver:

Jeg undrer mig sammen med dig. Dog ikke over de kvinder og mænd, for hvem det er endt med ikke at være en dans på roser at nå den fremtid de drømmer om. Jeg har fuld forståelse for at desperationen resulterer i et kæmpe stort behov for kontrol.

MEN det er jo ikke kun kvinder i behandling der lægger billeder ind af teste der er fotograferet på kryds og tværs i uge 3 ...

tvivler på nogen uden baby bagage så og sige ligger den slags billeder op.

og så finder jeg den en smule usmageligt at henvise til specifikke tråde

gentagelse.

Mami skriver:

tvivler på nogen uden baby bagage så og sige ligger den slags billeder op.

og så finder jeg den en smule usmageligt at henvise til specifikke tråde

Er der nogen specifikke tråde? Jeg har ikke været på hele weekenden, og denne og et par tråde mere, er de eneste jeg har læst ... Jeg begyndte faktisk at undre mig over det for et stykke tid siden, og så passede det ret godt ind i denne tråd.

Det er min oplevelse at tråde hvor folk tester ret tidligt, dukker op med jævne mellemrum - også hos kvinder der ikke har været i gang med projekt pb længe.

Mami skriver:

tvivler på nogen uden baby bagage så og sige ligger den slags billeder op.

og så finder jeg den en smule usmageligt at henvise til specifikke tråde

Efter jeg havde læst dit svar, blev jeg lidt beklemt ved at der måske kunne sidde en kvinde et sted og tro at det var hende jeg skrev om, så jeg tjekkede lige de tråde der lå på forsiden, og der er ingen af dem, der minder om det jeg tænker på.  Bare for at gøre 100% klart at det ikke er en specifik tråd jeg snakker om! Den tråd du tænker på, kan selvfølgelig godt ligge på en senere af de efterfølgende sider, men dem har jeg som sagt ikke gennemgået ...

Pikku Myy skriver:

Efter jeg havde læst dit svar, blev jeg lidt beklemt ved at der måske kunne sidde en kvinde et sted og tro at det var hende jeg skrev om, så jeg tjekkede lige de tråde der lå på forsiden, og der er ingen af dem, der minder om det jeg tænker på.  Bare for at gøre 100% klart at det ikke er en specifik tråd jeg snakker om! Den tråd du tænker på, kan selvfølgelig godt ligge på en senere af de efterfølgende sider, men dem har jeg som sagt ikke gennemgået ...

Helt i orden jeg misforstod dig 

Pikku Myy skriver:

Jeg undrer mig sammen med dig. Dog ikke over de kvinder og mænd, for hvem det er endt med ikke at være en dans på roser at nå den fremtid de drømmer om. Jeg har fuld forståelse for at desperationen resulterer i et kæmpe stort behov for kontrol.

MEN det er jo ikke kun kvinder i behandling der lægger billeder ind af teste der er fotograferet på kryds og tværs i uge 3 ...

Præcis! Det er nemlig ikke KUN dem der har kæmpet i flere år jeg mener..og det kan måske lyde som om at det var dem der kæmper en brav kamp jeg mener, men det er det bare IKKE..

Mami skriver:

tvivler på nogen uden baby bagage så og sige ligger den slags billeder op.

og så finder jeg den en smule usmageligt at henvise til specifikke tråde

INGEN specifikke tråde herfra

modesty skriver:

Igen bekræfter du min holdning at du simpelthen ikke forstår de kvinder du taler om.

NEJ - det bliver ikke et projekt på den måde du tolker det. Som en stædighed, en ambition der handler om noget andet end ønsket om et barn. Det bliver et projekt, ikke fordi man ønsker det, men fordi ydre, praktiske omstændigheder kræver at det bliver det. Der er ingen vej udenom. Tro mig - det er IKKE ønskværdigt at kaste sig ud i det projekt, men det bliver man jo nødt til hvis man vil have et barn. Alternativet er at give op. Og så er vi tilbage til mit oprindelige spørgsmål.

Du prøver at lade det hele handle om en nysgerrighed fra din side, men som andre også har skrevet til dig her i tråden - du har en nedladende undertekst i alle de ting du skriver. Du forstår simpelthen ikke de følelser ufrivilligt barnløse gennemgår - på trods af at du nu har fået mange svar hvor kvinder prøver at forklare dig hvordan det føles. Så bliver du  ved med at tale om det som noget der handler om status, stædighed o.s.v. Det gør det IKKE. Og NEJ, jeg har ikke mødt de tilfælde og vi ved ikke alle "at den slags findes".

Ja, det SKAL lykkes, med alle midler der skal til. FORDI ønsket om at blive mor er så brændende stort.

Jeg har sagt hvad jeg vil sige i denne tråd, og jeg tror ikke på at du nogensinde vil kunne komme til at forstå de følelser os (tidligere eller nuværende) ufrivilligt barnløse gennemgår, så der er ikke nogen grund til yderligere argumentation herfra.

Du har misforstået min brug af ordet konkurrence. Jeg brugte det i den sammenhæng som du gør - om projektet som noget der handler om stædighed og at opnå et mål uanset hvad, hvor man mister øje for det oprindelige ønske. Og hvis ikke du i et eller andet omfang er blevet stødt af den pågældende kvindes attitude, så forstår jeg vitterligt ikke hvorfor du bruger hende som (negativt) eksempel.

Modesty- jeg har ingen forståelse OVERHOVEDET, derfor jeg ønsker et INDBLIK i der er til grund for mine tanker, for at forstå 100 % skal man have gennemgået de samme ting som de kvinder gør, og det kommer jeg ikke til, så jeg har aldrig påstået at jeg forstår dem på nogen måde, det er DIN tolkning. Jeg opgiver, for som jeg skrev tidligere er der intet nedladenhed fra min side-overhovedet, men det lader til at du som modtager af mit indlæg, HAR bestemt dig for at det er sådan som du skriver. Hvis du tolker min undren er det for egen regning-godnat. 

Hej baby.dk-brugere. Jeg håber ikke at I tager dette ilde op, det er blot tanker jeg har gjort mig, og jeg vil bestemt ikke træde nogen over tæerne! Jeg har i den sidste tid spekuleret meget på alle de billeder af div. Gravidtetettests der er mange billeder af, herinde på siden..og har tænkt meget over hvilke grundlag der er for drømme og ønsker bag billederne. Selvfølgelig har vi mere eller mindre samme interesse herinde på dette forum: børn!  Det kan vi hurtig blive enige om  Nu har jeg aldrig døjet med fertiliteten, og har aldrig af den ene eller den anden grund haft travlt med at skulle sætte børn i verden, og nu venter jeg ønskebarn barn nr. 3 lige om hjørnet, men jeg har ALDRIG testet mere end én gang i løbet af alle 3 gravidteter, ikke fordi at børnene er mindre ønsket af den grund, men fordi at jeg har den holdning enten så er den der, ellers er den ikke. Jeg har hellere aldrig i mit liv taget en æl-test, naturen går sin gang her, og igen: børnene er ikke mindre ønsket af den grund, jeg er under de 30, og ønsker selvfølgelig børn, men det har aldrig været en "besættelse" som jeg skulle have gennemlevet nærmest for al den energi jeg nu end måtte have, men for dem der tester løs og skiller sågar tests af og tager billeder af disse i negativer for at se om der liiiige skulle være en ekstra streg og måske føler "modgang" i pb og skal gøre en aktiv indsats, hvilke tanker og overvejelser gør I jer omkring dette? Er det et "kald" for jer at blive mødre og bruger I virkelig næsten alle jeres vågne timer på at tænke på pb??føler I på nogen tidspunkt at det hele er gået over gevind med pb? Er det jeres inderste ønske at blive forældre eller er der også lidt pres fra den øvrige verden, eks. Hvor der er flere i omgangskredsen der begynder at stifte familie? Håber på konstruktive svar og at min undren ikke bliver misforstået- og tolket

Det at blive forældre er jo et af de mest fundamentale ønsker og drømme der er.

Det er ikke logiskt, det er rent instinkt.

Og kan kun sige at de 12 1/2 år det tog, til vi sad med vores drenge i armene er de værste i mit liv.

Stor kærlighed til min mand. Men stor sorg hver gang alle de andre fik børn og vi endnu engang trak en nitte.. Eller værre endnu havde mistet igen..

Angst og panik under hele graviditeten, der var hård smertefuld og fyldt af blødninger scanninger og endte med en alt for tidlig fødsel og mig med en fødselspsykose..

Men efter alt det, kan jeg nu se på mine dejlige snart ti mdr gamle drenge. Og det var det hele værd. Hele vanviddet, hver tåre og revne i mit hjerte. For først nu er det helt og svulmer af lykke og kærlighed. For jeg har fået den ypperste titel med alt hvad dertil hører. Det smukkeste navn jeg kunne få. MOR.. 

ønskebørn74 skriver:

Det at blive forældre er jo et af de mest fundamentale ønsker og drømme der er.

Det er ikke logiskt, det er rent instinkt.

Og kan kun sige at de 12 1/2 år det tog, til vi sad med vores drenge i armene er de værste i mit liv.

Stor kærlighed til min mand. Men stor sorg hver gang alle de andre fik børn og vi endnu engang trak en nitte.. Eller værre endnu havde mistet igen..

Angst og panik under hele graviditeten, der var hård smertefuld og fyldt af blødninger scanninger og endte med en alt for tidlig fødsel og mig med en fødselspsykose..

Men efter alt det, kan jeg nu se på mine dejlige snart ti mdr gamle drenge. Og det var det hele værd. Hele vanviddet, hver tåre og revne i mit hjerte. For først nu er det helt og svulmer af lykke og kærlighed. For jeg har fået den ypperste titel med alt hvad dertil hører. Det smukkeste navn jeg kunne få. MOR.. 

 

Dine ord rammer mig enormt hårdt. 

Især fordi jeg kan relatere til det hele - bortset fra den lykkelige afslutning som jeg forhåbentlig også snart kan opleve. 

Hatten af for at have holdt hovedet over vande