Manden siger stop.....MEN

Lullaby skriver:

Forrige år stod jeg med en positiv tests. Meget uplanlagt. Vi brugte prævention men jeg havde glemt en pille. Han sagde klart nej. Der var ikke overskud hos ham til en baby.
Jeg accepterede det. For vi skal være 2. Men inden jeg fik aftalt et besøg hos lægen tabte jeg barnet. ½ år senere var han klar og vi fik Zarina.
Så jeg har prøvet det, ja det er ikke nemt. Men jeg er af den klare overbevisning at vi skal være 2 om barnet. Og ikke have barnet hvis ikke det er ønsket af begge. Jeg kan heller ikke forestille mig, at gå igennem graviditeten uden hans glæde ved siden af..

Nu tabte du jo barnet - men hvis det var kommet til en provokeret abort, ville du så ikke have reageret med vrede og bebrejdelser, hvis han blot seks måneder senere havde erklæret sig klar til en ny graviditet? Jeg synes godt nok, det er meget at bede sin kone om at gå igennem, hvis overskuddet allerede er genetableret et sølle halvt år senere. 

Lullaby skriver:

Forrige år stod jeg med en positiv tests. Meget uplanlagt. Vi brugte prævention men jeg havde glemt en pille. Han sagde klart nej. Der var ikke overskud hos ham til en baby.
Jeg accepterede det. For vi skal være 2. Men inden jeg fik aftalt et besøg hos lægen tabte jeg barnet. ½ år senere var han klar og vi fik Zarina.
Så jeg har prøvet det, ja det er ikke nemt. Men jeg er af den klare overbevisning at vi skal være 2 om barnet. Og ikke have barnet hvis ikke det er ønsket af begge. Jeg kan heller ikke forestille mig, at gå igennem graviditeten uden hans glæde ved siden af..

Jeg har gået igennem en graviditet uden hans glæde ved min side og det var sørme da ikke en dans på roser, men jeg kan ikke få en abort og det har han vidst i 7 år (jeg tror såmænd heller ikke han kunne). Vi har lært på den hårde måde, at børn ikke bare er noget man vælger til og fra, ikke noget man bare lige planlægger og så er det sådan. Havde jeg tænkt alene på om han nu ville det barn, så havde jeg gået ned og ikke bare lidt ned men helt ned vil jeg tro...

Så jo kan være det er "nemt" for nogen, men vi er alle forskellige, med forskellig bagage og for mig er hver enkelt barn et mirakel og jeg kan ikke længere vælge en abort - har fået abort, er ikke modstander af abort, kan bare ikke selv mere....

Jeg må erklære mig enig med Lullaby.

Det virker lidt som om, din mand ikke har noget valg her, da han har sagt han vil blive ligemeget hvad. 

Det er klart han vil blive, han elsker dig, og de tre børn i har i forvejen, og vil nok for alt i verden ikke miste det. 

I er en familie, i er sammen om beslutningerne, og det er jo ikke fordi han fratager dig muligheden for at få børn, du har tre af dem i forvejen. Hvis du vælger at beholde barnet, er det din beslutning, og du er i din fulde ret til at tage den. Men der er andet på spil i der her, end dine følelser, der er din mand og dine tre børn, som kan risikere at blive berørt i større eller mindre grad. Jeg siger ikke at dine følelser er ligemeget, jeg siger blot at der også er andre faktorer i spil.

Vælger du barnet, håber du samtidig at manden vil ændre mening. Der er 50 % chance for at han bliver glad for barnet, men der er også 50 % chance for at han ikke ændrer mening. Det er en stor risiko, når det handler om et andet menneskeliv. Det barn vil på et eller andet plan kunne mærke, at han/hun ikke var ret ønsket af sin fader. 
 

Ingen her, kan vælge for dig. Men var jeg dig, ville jeg skynde mig at få en abort. 

Sandratoft skriver:

Jeg må erklære mig enig med Lullaby.

Det virker lidt som om, din mand ikke har noget valg her, da han har sagt han vil blive ligemeget hvad. 

Det er klart han vil blive, han elsker dig, og de tre børn i har i forvejen, og vil nok for alt i verden ikke miste det. 

I er en familie, i er sammen om beslutningerne, og det er jo ikke fordi han fratager dig muligheden for at få børn, du har tre af dem i forvejen. Hvis du vælger at beholde barnet, er det din beslutning, og du er i din fulde ret til at tage den. Men der er andet på spil i der her, end dine følelser, der er din mand og dine tre børn, som kan risikere at blive berørt i større eller mindre grad. Jeg siger ikke at dine følelser er ligemeget, jeg siger blot at der også er andre faktorer i spil.

Vælger du barnet, håber du samtidig at manden vil ændre mening. Der er 50 % chance for at han bliver glad for barnet, men der er også 50 % chance for at han ikke ændrer mening. Det er en stor risiko, når det handler om et andet menneskeliv. Det barn vil på et eller andet plan kunne mærke, at han/hun ikke var ret ønsket af sin fader. 
 

Ingen her, kan vælge for dig. Men var jeg dig, ville jeg skynde mig at få en abort. 

Der er ikke kun 50% chance for barnet - jeg vil sige der er 99% chance for han bliver snotforelsket i sit barn. Men de dårlige odds er på forholdet, kan han lade være med at føle sig snydt. Hos os - det siger manden i hvert fald - vidste han rationelt med det samme jeg ikke havde snydt ham, jeg havde spist p-piller og ja vi var jo ligesom to om akten - men følelsesmæssigt var det straks svære og min krop var for ham den store synder og derfor ikke lige den han havde lyst til at nyde. Plus der var en kæmpe frygt for det skulle ske igen - først da jeg fik en spiral kunne vi begge igen nyde sex.

men nej der er ikke kun 50% chance for han kan lide barnet, for det er jo ikke barnets skyld. 

Men der er heller ikke 99 % chance for at han kan lide barnet, hvis det er det vi skal til at snakke om. Det jeg egentlig mente med det var, at enten kommer han til at blive forelsket i barnet, eller så gør han ikke. 

Jeg mener heller ikke der er nogen der snyder nogen her, men i og med at de har brugt prævention, så har de haft en form for "aftale" om at de ikke ikke skulle have flere børn ligenu. 

3 børn i blealderen, det må være hårdt. Det ville være synd for deres familie, hvis det gik i stykker pga ankomsten af et nyt barn. 

Sandratoft skriver:

Men der er heller ikke 99 % chance for at han kan lide barnet, hvis det er det vi skal til at snakke om. Det jeg egentlig mente med det var, at enten kommer han til at blive forelsket i barnet, eller så gør han ikke. 

Jeg mener heller ikke der er nogen der snyder nogen her, men i og med at de har brugt prævention, så har de haft en form for "aftale" om at de ikke ikke skulle have flere børn ligenu. 

3 børn i blealderen, det må være hårdt. Det ville være synd for deres familie, hvis det gik i stykker pga ankomsten af et nyt barn. 

Enig tror bare ikke det handler om hvorvidt han kan lide barnet men hvorvidt de kan blive sammen som familie og par.

Tror (uden at vide men nok bare håbe) at man da klart forelsker sig i sit barn (nej selvsagt ikke i første sekund for alle, har selv haft det svært med nummer 3, en lang historie) også selvom det ikke lige var det man drømte om. Har talt det her igennem mange (ifølge min mand for mange) gange med min mand, og han forklarede han aldrig tvivlede på han ville elske sit barn, methan tvivlede på om han kunne fortsætte med at nyde mig - ikke elske mig, men nyde mig som en kæreste. Og selvom det ikke handler om snyd, følte han sig snydt og hadede mig og ikke mindst min krop - det er for mig risikoen ikke kærligheden til barnet

Anonym skriver:

Nu tabte du jo barnet - men hvis det var kommet til en provokeret abort, ville du så ikke have reageret med vrede og bebrejdelser, hvis han blot seks måneder senere havde erklæret sig klar til en ny graviditet? Jeg synes godt nok, det er meget at bede sin kone om at gå igennem, hvis overskuddet allerede er genetableret et sølle halvt år senere. 

lineog4 skriver:

Jeg har gået igennem en graviditet uden hans glæde ved min side og det var sørme da ikke en dans på roser, men jeg kan ikke få en abort og det har han vidst i 7 år (jeg tror såmænd heller ikke han kunne). Vi har lært på den hårde måde, at børn ikke bare er noget man vælger til og fra, ikke noget man bare lige planlægger og så er det sådan. Havde jeg tænkt alene på om han nu ville det barn, så havde jeg gået ned og ikke bare lidt ned men helt ned vil jeg tro...

Så jo kan være det er "nemt" for nogen, men vi er alle forskellige, med forskellig bagage og for mig er hver enkelt barn et mirakel og jeg kan ikke længere vælge en abort - har fået abort, er ikke modstander af abort, kan bare ikke selv mere....

Nej du valgte at få barnet selvom han ikke ville. Det ville jeg til gengæld ikke kunne. En abort er for mig heller ikke en nem beslutning. Men til gengæld vil jeg heller ikke sætte et barn i verden der ikke er ønsket.

Nej helt så simpelt er det nu ikke  Jeg blev gravid trods ingen af os ønskede flere børn. Vi havde talt lige fra mistede om vi nu aldrig kunne vælge en abort, så jeg valgte ikke barnet og han ønskede abort. Men jeg fik et barn ingen af os ønskede, men jeg var bare hurtigere til at forlige mig med tanken og glæde mig. Jeg havde heller ikke nogen at skyde skylden på og han havde mig.

abort var slet ikke på tale fra hverken min eller hans side, men selv om han ikke ønskede abort ønskede han heller ikke barnet - det er svært at forklare. Men jeg valgte ikke barnet mod hans ønske, jeg blev gravid imod hans (og mit) ønske.

og blev jeg gravid igen (håber jeg sørme ikke) ville jeg træffe præcis det samme valg, for jeg kan ikke træffe andre. Og han ville hade mig igen, men ville igen ikke ønske en abort.

og må hellere lige også sige, jeg aldrig var i tvivl om han ville elske sit barn, var han heller kkke selv i tvivl om, men jeg var i tvivl om vi kunne bære det sammen, men valgte at nytænke når vi kunne bære sammen at begrave et barn kunne vi formodentlig også det her, for vi kan kæmpe sammen og vil hinanden. Men nemt var det ikke.. Og den lille skat er 3 år i dag og er vores lille mirakel på linie med de andre og er mindst lige så elsket og ønsket. Vi fortæller gerne sandheden for det tør vi både om ham, men også om hans storebror hvor det heller ikke var en dans på roser især for mig fordi de er så elsket nu så det kun er en anekdote

Nej helt så simpelt er det nu ikke  Jeg blev gravid trods ingen af os ønskede flere børn. Vi havde talt lige fra mistede om vi nu aldrig kunne vælge en abort, så jeg valgte ikke barnet og han ønskede abort. Men jeg fik et barn ingen af os ønskede, men jeg var bare hurtigere til at forlige mig med tanken og glæde mig. Jeg havde heller ikke nogen at skyde skylden på og han havde mig.

abort var slet ikke på tale fra hverken min eller hans side, men selv om han ikke ønskede abort ønskede han heller ikke barnet - det er svært at forklare. Men jeg valgte ikke barnet mod hans ønske, jeg blev gravid imod hans (og mit) ønske.

Det forstår jeg ikke. Hvordan kan du mene at du ikke valgte barnet men i stedet valgte du ikke abort? Så kunne du jo have bortadopteret.. Sat på spidsen..

Hvis det havde været omvendt havde jeg bedt om skilsmisse. Så stærkt ville jeg have følt. Det kan godt være at jeg havde været blevet far alligevel men jeg havde valgt dig fra.