Manden siger stop.....MEN

Anonym skriver:

Er der nogle af jer der har fået en abort og fortrudt?

 

Og er i stadig sammen efter aborten?

Jeg har aldrig fået abort .. Men min veninde har og hun er stadig sammen med sin kæreste de har dog ikke børn endnu ..

Held og lykke med det hele

Anonym skriver:

Tror bare vi har snakket om det så meget som det kan snakkes om

Denne sætning kører bare rundt i hovedet på mig:

 

"Du fortryder ikke de børn du får, men dem du ikke får"

Det kan jeg godt forstå, at den sætning kører i hovedet på dig.

Men snak noget mere med ham om det - Det er min mening.

Anonym skriver:

Jeg er allerede gravid

 

Vi har 3 skønne skønne børn, den sidste er kun 4 måneder gammel og jeg er blevet gravid på ppiller

 

Manden har udtrykt at han ikke ønsker et 4. barn, hvor jeg der imod er mere end villig til at byde det velkommen

 

Han går dog ikke fra os selvom jeg vælger at beholde barnet, men syntes godt nok det er en stor beslutning at trække ned over hovedet på ham og tænker, gad vide om han vil bruge det imod mig, hvis jeg vælger at beholde det "Det var også dig der ville have det. osv. osv....

Jeg ønsker ikke flere børn efter dette, og vil gerne sterilieres hvis vi vælger at beholde barnet

 

Hvad havde i gjort?

 

Hus, økonomi og alt det praktiske er fin til barn nr 4, så det ikke der den hænger.....

kender dig ikke og har kun dette sparsomme indlæg at bedømme udfra.

men min vurdering er at du ikke må få en abort. de tanker du allerede har nu "byder nr. 4. hjertens velkommen" "du fortryder ikke de børn du får men dem du ikke får".

medmindre du har en psyke der er umenneskelig tror jeg desværre ikke abort er en mulighed for dig.

forstår så ikke lige den med din mand "han går ikke fra os hvis jeg får nr. 4". er han ikke lige så "medskyldig" som du? du har da brugt prævention... synes det er lidt en underligt udtalelse...

men som jeg læser det kan du ikke få en abort. det vil hjemsøge dig resten af livet... du skriver selv du er klar til at blive steriliseret efter denne og så synes jeg det er sådan...

i får nr. 4 og så KAN der IKKE ske upsere efterfølgende...

det blev længere end beregnet, håber det gav mening

Havde jeg været i dine sko havde jeg nok fået en abort, synes at børn skal være en fælles beslutning og ønsket fra begge sider, og jeg ville personligt ikke selv kunne satse min familie for et ufødt barn, og det er jo et lille sats når du ikke ved om dine eller hans følelser ændrer sig efter at barnet er kommet til verden..

 

I bund og grund kan ingen jo fortælle dig hvad du skal gøre, kun dig selv, du kender jo jer og jeres familie og kan sige hvordan det vil påvirke jer.

Tror du der er en chance for at han kan komme med på ideen om en lille 4'er ??

Anonym skriver:

Li nemli, jeg er også bange for at hvis jeg vælger en abort, vil jeg langsomt opbygge et ubevidst had til ham, og det jo ikke fordi jeg bevidst er blevet gravid, jeg var sgu li så overrasket over det som ham

 

Men tankerne kører rundt

Vil han elske dette barn, som de 3 andre planlagte?

 

 

jA det tror jeg han vil, men det er sagt ud fra jeg ikke tror man kan andet når de først er her..

Jeg synes det er kun kan være jeres valg, i må overveje alt med, har selv pseudotvillinger, og det er hårdt, og især når man har 2 i forvejen, så ville klart tage for og imod og hvad både du og han har overskud til hvad der er rigtigt for den ene er det nødvendigvis ikke for den anden, igman gør altidtinhrne af en årsag og hvad man føler er rigtigt i øjeblikket

De børn vi har er ekstremt tætte, så vi er meget vant til småbørn, da vi nu har 3 blebørn

 

PHU...... Don't know want i'm gonna do!

 

Slet ingen der har stået i samme situation, hvor manden sagde fra men alligevel fik barnet???

 

Anonym skriver:

Er der nogle af jer der har fået en abort og fortrudt?

 

Og er i stadig sammen efter aborten?

jeg fik en abort da sønnen var ca. 1½...

Vores søn var kommet ved akut kejsersnit pga. svangerskabsforgiftning med kramper hvor vi begge havde været i livsfare, og min kærestes frygt for at det igen ville gå galt og han ville stå alene med en på 2 og evt. et spædbarn var for stor, så jeg valgte at få en abort og spiral... Da vi nåede det der ville have været termin havde jeg et par dage hvor jeg var rimelig langt nede og vi gled langsomt fra hinanden....

Vores forhold varede kun til sønnen var 4 og de sidste mange måneder var der stort set intet tilbage...

Anonym skriver:

De børn vi har er ekstremt tætte, så vi er meget vant til småbørn, da vi nu har 3 blebørn

 

PHU...... Don't know want i'm gonna do!

 

Slet ingen der har stået i samme situation, hvor manden sagde fra men alligevel fik barnet???

 

Jeg blev gravid med nummer 4 på p-piller og min mand ønskede absolut ikke flere børn. V havde dog på forhånd talt om ingen af os kunne vælge en abort hvis det var.

Må sige graviditeten var ikke en dans på roser, min mand gav ubevidst mig skylden og tog afstand fra mig og min voksende mave og samtidig var jeg urolig og var egentlig lykkelig for livet der voksede i mig men turde ikke vise det for så kunne det virke som jeg havde snydt ham.

Da lillemanden kom blev han jeg ville næsten skrive selvsagt  forelsket i sin lille søn og han blev verdens bedste far for vores dreng som han er for alle vores børn. Men der var (måske er) et skår i vores forhold, en spænding og vi har skulle arbejde en del for at finde hinanden igen. 

Men alt det skrevet så har jeg en af verdens skønneste drenge og jeg takker liver hver dag for jeg fik lov at blive hans mor

Tror bare vi har snakket om det så meget som det kan snakkes om

Denne sætning kører bare rundt i hovedet på mig:

 

"Du fortryder ikke de børn du får, men dem du ikke får"

Det udsagn giver bare ikke mening.

Jeg kender mange skilsmisseforældre som i bakspejlet hellere ville have stoppet før det sidste barn, som førte til skilsmissen fordi hverdagen simpelthen blev for hård eller gik for meget op i havregrød og lortebleer.

Det betyder jo ikke at man ikke elsker sit barn eller ønsker det væk. Men selvfølgelig kan man fortryde at man tog et valg der førte til at kernefamilien blev ødelagt og ens børn blev skilsmissebørn.

Hvis du føler dig sikker på at romantikken i jeres forhold kan overleve én til, også selvom det bliver et udfordrende barn med kolik, dårlige søvnvaner, voldsomt temperament o.s.v., jamen så kan det da godt være at du skal insistere.

Men risikoen for at din mand siger nej på et tidspunkt, også selvom han siger ja til at blive hos dig nu, den findes. Der er jo en grund til at han ikke vil have flere. Og måske hans havregrødsgrænse ligger før din.