Er så ked af det.....

Anonym skriver:

Joo, men vi har jo allerede børn.......

Ja, men alligevel

Hold da fast nogen stride kvinder jeres mænd bor med? Man får jo helt ondt af dem

Der skal 2 forældre til at lave en familie, det er ikke kun mor der gør et barn lykkeligt. Hvordan ville i selv have det hvis i blev tvunget ind i, ja noget som helst egentligt?

TS - jeg forstår slet, slet ikke du overhovedet overvejer at gå imod hans ønske. Hvad hvis du ente som enlig mor til 3, uden din kærlighed, bare fordi du ikke kunne få dig selv igennem en abort? I har 2 børn og er åbenbart lykkelige nok til at blive gravid trods beskyttelse?
Kærlghed er sgu ikke en selvfølge, det er noget man er heldig at finde og skal arbejde for at beholde. Jeres 2 børn er heldige at de har jer samlet under et tag.

Gardenia skriver:

Hold da fast nogen stride kvinder jeres mænd bor med? Man får jo helt ondt af dem

Der skal 2 forældre til at lave en familie, det er ikke kun mor der gør et barn lykkeligt. Hvordan ville i selv have det hvis i blev tvunget ind i, ja noget som helst egentligt?

TS - jeg forstår slet, slet ikke du overhovedet overvejer at gå imod hans ønske. Hvad hvis du ente som enlig mor til 3, uden din kærlighed, bare fordi du ikke kunne få dig selv igennem en abort? I har 2 børn og er åbenbart lykkelige nok til at blive gravid trods beskyttelse?
Kærlghed er sgu ikke en selvfølge, det er noget man er heldig at finde og skal arbejde for at beholde. Jeres 2 børn er heldige at de har jer samlet under et tag.

Og det bliver de ved med at have, uanset hva vi vælger

Anonym skriver:

Og det bliver de ved med at have, uanset hva vi vælger

Jamen hvem siger det? Er det slet ikke med i dine overvejelser at han kan blive meget stødt over ikke at føle sig hørt? Min kæreste ville gå fra mig hvis jeg bare pressede sådan noget ned over ham... Eller, det er det værste der kunne ske. Jeg forstår bare ikke at du tør. Så hellere være lykkelig for det livet har tilbudt en og se frem til nye eventyr når begge er med på det.

Gardenia skriver:

Jamen hvem siger det? Er det slet ikke med i dine overvejelser at han kan blive meget stødt over ikke at føle sig hørt? Min kæreste ville gå fra mig hvis jeg bare pressede sådan noget ned over ham... Eller, det er det værste der kunne ske. Jeg forstår bare ikke at du tør. Så hellere være lykkelig for det livet har tilbudt en og se frem til nye eventyr når begge er med på det.

Har jeg på noget tidspunkt skrevet, at jeg har taget beslutningen?

Hvorfor tror du, at tråden heddder det som den gør - har du læst hele tråden og mine svar?

Anonym skriver:

Har jeg på noget tidspunkt skrevet, at jeg har taget beslutningen?

Hvorfor tror du, at tråden heddder det som den gør - har du læst hele tråden og mine svar?

Ja det har jeg da? Og langt størstedelen lader til at mene det er helt ok at vride armen rundt på den mand man elsker og tvinge ham ud i forælderskabet, primært fordi "man vænner sig til tanken". Alle normaltfungerende mennesker vil elske deres børn uanset hvordan man får dem. Jeg ville blot give dig et andet svar.

Anonym skriver:

Sidder og kigger på mine to børn og kan ikke forstå manden ikke vil have den lille spire der vosker inde i maven, jeg er ikke ret langt henne og manden har sagt at han gerne vil have én mere, men at han ikke magter det lige nu

Jeg er så ked af det, splittet og magter ikke af det er MIG der (måske) skal ind og tage livet af den lille spire - for mig er det endnu et ønskebarn....

Hvad skal jeg dog gøre

Jeg har læst hele tråden og dine tanker omkring det.

Her er hvad jeg ville gøre: jeg ville til hver en tid vælge barnet!! Han kan jo forlade dig af andre årsager om flere år, og du vil så føle savnet endnu mere efter det ufødte barn. Mine børn vil altid komme i første række, også de ufødte. Mænd kan du altid finde.

Jeg ved du elsker din mand, og jeg mener bestemt ikke du skal forlade ham, men dit tab er større ved abort resten af dit liv, end hans er....og forlader han dig på baggrund af dit valg, ja så har i jo i forvejen hver jeres ønsker for fremtiden....

Håber du forstår hvad jeg mener.....

altdå i min verden er man en familie og skal være 2 om at have lyst til barnet, hvis man vil leve sammen som en familie

Tin skriver:

Jeg har læst hele tråden og dine tanker omkring det.

Her er hvad jeg ville gøre: jeg ville til hver en tid vælge barnet!! Han kan jo forlade dig af andre årsager om flere år, og du vil så føle savnet endnu mere efter det ufødte barn. Mine børn vil altid komme i første række, også de ufødte. Mænd kan du altid finde.

Jeg ved du elsker din mand, og jeg mener bestemt ikke du skal forlade ham, men dit tab er større ved abort resten af dit liv, end hans er....og forlader han dig på baggrund af dit valg, ja så har i jo i forvejen hver jeres ønsker for fremtiden....

Håber du forstår hvad jeg mener.....

 

Desuden, der er jo risikoen for at aborten resultere i at du ikke kan få flere børn .. 

Og som nævnt tidligere, kan du tilgive ham ?? 

hvem siger du ikke ender med at forlade ham ?? Måske af andre grunde?? 

Ligesom han måske engang forlader dig af andre grunde ? 

Dine to (måske 3) børn vil altid være der, jeg forstår kærlighed, men egen erfarring siger mig bare, st ingen kærlighed er større end den fra og til sine børn ... 

 

prøver vel bare at sige du skal tænke dig rigtig godt om... For når først pillerne er i systemet, så er aborten igang .. 

Maja88 skriver:

altdå i min verden er man en familie og skal være 2 om at have lyst til barnet, hvis man vil leve sammen som en familie

Det har du fuldtændig ret i.

Men hvis en vil have barnet og en ikke vil....så er man jo ikke helt enig om hvad en familie er!