Er så ked af det.....

Gardenia skriver:

Jeg kunne jo vende den rundt? Hvad er det for en måde at lave familie på når den ene part tydeligt har sagt fra og den anden bare tvinger? Det er vel ligeså meget psykisk skade at man påtvinger en mand et ansvar han har takket nej til? Hvad med barnet? Skal det vokse op med en far der er distanceret fordi mor ikke kunne overskue en abort?
Abort er ikke lig med smertefuldt medicinsk indgreb, kvinden får tilbudt smertelindring og kan med lidt vilje komme videre uden nævneværdige problemer. Det er der altså tusindvis af kvinder der gør hver eneste dag, der er ingen grund til at hive kanonerne frem fordi man er uenig.

Ligestillingen i den vestlige verden er en forkvaklet størrelse. Det der var meningen at vi skulle blive lige gennem, er nu blevet en ret øm bevægelse der primært går ud på at få frataget alt mandighed fra vores mænd, fjerne alt medbestemmelse over egen tilværelse og gud nåde og trøste den der tør stille sig mod. For så bliver der hevet ord som "overgreb" "psykisk skade" og "tvang" frem - hvilken mand ville gøre sig skyldig i det.

Ja det er meget bedre at kvinden får fjernet forsteret så de kan se hinanden i øjnene bagefter. Især når der er børn involveret i billedet - familien handler altså ikke kun om kvinden.

Bare en lille kommentar til din sidste bemærkning:

Kvinden skal også kunne se sig selv i øjnene bagefter. Jeg forstår ikke helt, hvorfor hendes mening og holdning skal vægtes mindre end mandens. Vi skal tage godt vare på hans selvbillede osv og det er altså vigtigere end at passe på kvindens?

Ideelt set er dette noget, man skal blive enige om. Er man ikke det, så vil det gå ud over den ene part, uanset, hvad som bliver valgt. Hvorfor skal det være en selvfølge, at det skal være kvinden, som skal bøje sig?

Jeg siger ikke, hvad der er rigtigt for TS og hendes mand. Jeg bare undrer mig lidt over, den kategoriske holdning.

Tin skriver:

Men er det OK at hun går imod hendes eget ønske? Og derved svigter sig selv? Hvem skal hun være mest tro mod? Hende selv resten af livet, eller ham der kan finde på at afbryde forholdet nu eller senere af andre årsager?

Stride kvinder? Fordi vi vælger at være tro mod os selv? Min mand er far til alle mine fem børn....og havde han ikke haft de samme ønsker for fremtiden som jeg, ja så havde jeg nok ikke valgt ham.....

mener ik hun skal forlade ham for at få barnet, men jeg mener de står midt i deres livs største dilemma og at det nu er på tide at finde ud af hvad de hver især ønsker for fremtiden, eller om en af dem skal se bort fra egne ønsker..men uanset hvad så er det ikke optimalt for deres liv sammen forsat.

I det her tilfælde var det jo et uheld? Et kondom der sprang på det helt forskerte tidspunkt og hun ender p med en positiv test? Det her handler ikke om hvad han tvinger hende til, men hvad hun tvinger ham til. I min verden har han tydeligt sagt fra, var hun ikke klar til en mulig abort skulle hun ikke dyrke sex. I min verden får vi ikke børn for vores egen skyld, men for børnenes skyld. Det burde være en menneskeret at være ønsket og elsket af begge sine forældre - ikke kun mor der drømmer og en far der følger med.

Vores syn er bare ganske forskellig, jeg kunne aldrig i mit livs vildeste fantasi forestille mig at påtvinge min kæreste et barn til. Det handler ikke om at indordne sig eller følge en andens ønske, i min verden er det ganske almindelig respekt for den anden part. Børn er en livslang forpligtigelse, en forpligtigelse man er fælles om, for barnets skyld.

Hej TS

Jeg tror simpelthen I trænger til lidt luft - din mand og dig.
I har lige fundet ud af at du uplanlagt er blevet gravid hvilket tilsyneladende skræmmer din mand. Jeg tænker at I heldigvis ikke behøver tage en beslutning om abort eller ej IDAG!

Giv det et par dage eller en uge og snak det igennem igen. Måske din mand har brug for lige at komme ud med gutterne, få en kold bajer og drøfte "problemet" og måske du også selv er nødt til lige at gå ud og svinge træbenet sammen med nogle af dine veninder og drøfte dit dilemma inden i drager til overilet konklussioner.

Og gør op med dig selv, hvis din mand stadig ønsker abort, om du har mod på 3 børn alene. Din mand har tilsyneladende kolde fødder og måske forlader han dig hvis du beholder, måske bliver han. Det er ikke til at vide, men du bør tager overvejelserne med dig.

Held og lykke

Gardenia skriver:

I det her tilfælde var det jo et uheld? Et kondom der sprang på det helt forskerte tidspunkt og hun ender p med en positiv test? Det her handler ikke om hvad han tvinger hende til, men hvad hun tvinger ham til. I min verden har han tydeligt sagt fra, var hun ikke klar til en mulig abort skulle hun ikke dyrke sex. I min verden får vi ikke børn for vores egen skyld, men for børnenes skyld. Det burde være en menneskeret at være ønsket og elsket af begge sine forældre - ikke kun mor der drømmer og en far der følger med.

Vores syn er bare ganske forskellig, jeg kunne aldrig i mit livs vildeste fantasi forestille mig at påtvinge min kæreste et barn til. Det handler ikke om at indordne sig eller følge en andens ønske, i min verden er det ganske almindelig respekt for den anden part. Børn er en livslang forpligtigelse, en forpligtigelse man er fælles om, for barnets skyld.

Der har du ret i, men uheldet er jo sket og det er forsent at finde ud af at de har forskellige syn på fremtiden.

De har jo helt sikkert været enig om at vente, men da de har dyrket sex og er blevet gravide, må de jo også tage det som mand og kone og ikke som fjender..... Muligheden burde klart have været under overvejelse, men man kan altid være bagklog.

Ciss skriver:

Bare en lille kommentar til din sidste bemærkning:

Kvinden skal også kunne se sig selv i øjnene bagefter. Jeg forstår ikke helt, hvorfor hendes mening og holdning skal vægtes mindre end mandens. Vi skal tage godt vare på hans selvbillede osv og det er altså vigtigere end at passe på kvindens?

Ideelt set er dette noget, man skal blive enige om. Er man ikke det, så vil det gå ud over den ene part, uanset, hvad som bliver valgt. Hvorfor skal det være en selvfølge, at det skal være kvinden, som skal bøje sig?

Jeg siger ikke, hvad der er rigtigt for TS og hendes mand. Jeg bare undrer mig lidt over, den kategoriske holdning.

Nej.

Men sådan er det jo med kvinden? Der er intet der vægter højere end at hun skal igennem en abort. Intet. Og manden skal bare indrette sig fordi "han vænner sig til det med tiden"? Ja, alle elsker sine børn med iden, det er heldigvis kun en ganske lille del af os mennesker der ikke elsker vores børn.
Men kvinden kunne vel ligeså godt være den der skulle "vænne sig til det med tiden"? Hvorfor er det så meget mere slemt, ondt?

Jeg reagerede på de ret ensporede indlæg om at han bare skulle vænne sig til det, han havde ikke et valg. Og de fortsætter jo? I det store billede er manden fuldstændigt ligegyldig, kvindens krop, kvindens valg. Det protesterede jeg imod.

Anonym skriver:

Sidder og kigger på mine to børn og kan ikke forstå manden ikke vil have den lille spire der vosker inde i maven, jeg er ikke ret langt henne og manden har sagt at han gerne vil have én mere, men at han ikke magter det lige nu

Jeg er så ked af det, splittet og magter ikke af det er MIG der (måske) skal ind og tage livet af den lille spire - for mig er det endnu et ønskebarn....

Hvad skal jeg dog gøre

Tjah, jeg vil ihvert fald ikke få barnet fjernet - aldrig nogensinde ...

og hvis han vil gå fra mig, hvis jeg ik fik abort, vil jeg hellere være alene mor til 3 børn...

Gardenia skriver:

I det her tilfælde var det jo et uheld? Et kondom der sprang på det helt forskerte tidspunkt og hun ender p med en positiv test? Det her handler ikke om hvad han tvinger hende til, men hvad hun tvinger ham til. I min verden har han tydeligt sagt fra, var hun ikke klar til en mulig abort skulle hun ikke dyrke sex. I min verden får vi ikke børn for vores egen skyld, men for børnenes skyld. Det burde være en menneskeret at være ønsket og elsket af begge sine forældre - ikke kun mor der drømmer og en far der følger med.

Vores syn er bare ganske forskellig, jeg kunne aldrig i mit livs vildeste fantasi forestille mig at påtvinge min kæreste et barn til. Det handler ikke om at indordne sig eller følge en andens ønske, i min verden er det ganske almindelig respekt for den anden part. Børn er en livslang forpligtigelse, en forpligtigelse man er fælles om, for barnets skyld.

henh01 skriver:

Hej TS

Jeg tror simpelthen I trænger til lidt luft - din mand og dig.
I har lige fundet ud af at du uplanlagt er blevet gravid hvilket tilsyneladende skræmmer din mand. Jeg tænker at I heldigvis ikke behøver tage en beslutning om abort eller ej IDAG!

Giv det et par dage eller en uge og snak det igennem igen. Måske din mand har brug for lige at komme ud med gutterne, få en kold bajer og drøfte "problemet" og måske du også selv er nødt til lige at gå ud og svinge træbenet sammen med nogle af dine veninder og drøfte dit dilemma inden i drager til overilet konklussioner.

Og gør op med dig selv, hvis din mand stadig ønsker abort, om du har mod på 3 børn alene. Din mand har tilsyneladende kolde fødder og måske forlader han dig hvis du beholder, måske bliver han. Det er ikke til at vide, men du bør tager overvejelserne med dig.

Held og lykke

Detteher, tror jeg, er et rigtig godt råd!

 

Gardenia skriver:

Jeg kunne jo vende den rundt? Hvad er det for en måde at lave familie på når den ene part tydeligt har sagt fra og den anden bare tvinger? Det er vel ligeså meget psykisk skade at man påtvinger en mand et ansvar han har takket nej til? Hvad med barnet? Skal det vokse op med en far der er distanceret fordi mor ikke kunne overskue en abort?
Abort er ikke lig med smertefuldt medicinsk indgreb, kvinden får tilbudt smertelindring og kan med lidt vilje komme videre uden nævneværdige problemer. Det er der altså tusindvis af kvinder der gør hver eneste dag, der er ingen grund til at hive kanonerne frem fordi man er uenig.

Ligestillingen i den vestlige verden er en forkvaklet størrelse. Det der var meningen at vi skulle blive lige gennem, er nu blevet en ret øm bevægelse der primært går ud på at få frataget alt mandighed fra vores mænd, fjerne alt medbestemmelse over egen tilværelse og gud nåde og trøste den der tør stille sig mod. For så bliver der hevet ord som "overgreb" "psykisk skade" og "tvang" frem - hvilken mand ville gøre sig skyldig i det.

Ja det er meget bedre at kvinden får fjernet forsteret så de kan se hinanden i øjnene bagefter. Især når der er børn involveret i billedet - familien handler altså ikke kun om kvinden.

 

Det var ellers ikke så lidt af en påstand. Hvor har du det fra? Er det ikke blot dine egne fordomme, der gør sig gældende her?

Ligestilling handler jo netop om lige muligheder for BEGGE køn. Ellers er det ikke ligestilling.

...

Og jeg forstår ikke rigtigt, at du mener, at en kvinde kun kan se sin mand i øjnene "bagefter", hvis hun går med på hans ønske? Skal hun ikke også se sig selv i øjnene? Og hvad ser han, når han ser hende i øjnene? En person, han har svigtet? Det er da ikke godt. 

Jeg siger ikke, at det er ideelt at få et barn, som faderen ikke ønsker sig, men jeg tillader mig altså at påpege, at med din argumentation, så har kvinden pligt til at overveje abort, når hun bliver gravid, - og hvad blev der så af den ligestilling, som, du mener, er gået for vidt?

Det er jo ikke af egoisme, at en kvinde vælger at blive mor.

Jeg må indrømme, at jeg synes, din holdning er meget skrap og noget snævertsynet

jydeinden skriver:

heller ikke til det sidste..

men jeg har den holdning at hvis manden har gjort sit for at garderer sig imod børn lige nu, så formoder jeg det er fordi han rent faktisk IKKE ønsker børn lige nu, og så synes jeg da i den grad det er noget snæversynet at sige " jamen det er bare ærgeligt for det VIL jeg, og jeg er kvinden, og kvinden har altid ret og lov til at gøre som det passer hende"

Det er da ikke snævertsynet at bestemme over egen krop.

Men selvfølgelig er det altid bedst, hvis man kan snakke om tingene og blive enige om en løsning.