"Forbudte tanker og følelser" - Intenst at være gravid..

foto på lærred skriver:

Jeg har også været hvor du er nu. Pga ens tidligere erfaringer så tør man slet ikke tro på at det kan gå godt. Hos mig selv var det desværre hele graviditeten der var som du beskriver det. Jeg tænkte, at når jeg nu var så og så langt henne så kunne jeg slappe mere af. Men desværre var jeg bange under hele graviditeten helt indtil hun var ude. Jeg har derfor ingen gode råd. Vi fik ekstra scanninger i starten pga de gange jeg havde mistet men da vi kom længere hen betalte vi selv for nogle ekstra scanninger, simpelthen fordi det gav mig ro i sindet. Det var gode penge givet ud. Andet semester var det nemmeste fordi man nemmest kunne mærke hende bevæge sig rundt.

Du er ikke alene! Men du må bare passe på det ikke overtager dit liv alt for meget. Din frygt har ikke noget at gøre med, at du ikke ønsker barnet. Det er en måde at prøve at beskytte dig mod en evt ny sorg.

Held og lykke med det hele.

 

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

Mange tak..
Dejligt at vide at jeg ikke er ene. For man føler sig ensom.. Enormt ensom med sine tanker og følelser da det jo burde være en lykkelig begivenhed - og det er det jo også, men det er svært at være lykkelig samtidig med at "stemmen" prøver at overbevise en om at nu skal man liiige se tiden an.. Nemlig for at bygge en barriere op.. Selvom det jo selvfølgelig ikke blvier spor nemmere hvis det igen går galt!..
Men hvorfor skulle det dog, de to andre gange var j tidlige tab. men ja..

Må jeg spørge hvordan du så havde det da hun kom ud?
Jeg er blevet meget opmærksom på at det jo kan give problemer efter og jeg er enormt bange for at det vil give problemer fordi jeg er såå bange for at miste hende...

MorDk skriver:

Med det du har været igennem er det ganske naturligt at du er BANGE! Har selv været der... mistede dog forholdsvis tidligt, men det var et hårdt slag. Jeg ønsker dig alt det bedste... ♥ KÆMPE KÆMPE kram herfra

Mange tak..
Jeg mistede selv tidligt begge gange.. - abort i uge 10.. Men ja, hårde slag det var det. Er glad for det ikke var senere, men hold op det var en hård tid/ et hårdt år.. og troede jp derfor at alt ville blvie bedre når jeg kom "langt" hen.. :/

RikkeThygesen skriver:

Lige indtil jeg havde været til min NF scanning var jeg nærmest besat af, at skulle tage tests hele tiden.. Jamen hvad nu hvis hjertet ikke slog, og hvad nu hvis og hvad nu hvis..

Jeg tror det er helt almindeligt, at man får de tanker, jeg er førstegangs gravid, så jeg er jo helt grøn i alle de her følelser, og jeg har heller ikke prøvet at miste før..

Jeg er nu helt sikker på, at hun har det godt derinde, og hun glæder sig til at komme ud til sin søde mor og far!

Du skal have alt mulig held og lykke med både bebs og dine følelser og tanker, håber det ændres når du har været til MD

 

10000000  herfra!

Mange tak for omtanken...

Og alt held og lykke til jer med graviditet og bebs.

FruK skriver:

Jeg kan godt genkende dine tanker - og jeg har kun mistet een gang. Jeg havde ikke købt en eneste ting, før efter uge 20 - jeg turde simpelthen ikke. Til md-scanning var jeg også sikker på, at vi ville få noget forfærdeligt at vide. Det er først nu hvor jeg er over halvvejs, at jeg rigtig tør at glæde mig.

Med dine oplevelser er der ikke noget at sige til, at du tænker sådan - du skal ikke skamme dig over det.

Men selvfølgelig kommer det til at gå helt perfekt! 

Mange tak...

Skiftede dine tanker bare sådan pludselig fra den ene dag til den anden efter mdscanningen?

Malene76 skriver:

Hej...

Ville lige sende dig et kram og en tanke. Vi har ikke decideret mistet, men været igennem et opslidende behandlingsforløb som mislykkedes en del gange. Så jeg kan så godt sætte mig ind i dine tanker. Jeg var også temmelig bekymret og havde så svært ved at være lykkelig over det. Specielt også fordi ejg i min graviditet fra uge 6 til uge 16/17 var ramt af VOLDSOM graviditetskomplikationer. Jeg havde det så skidt, konstant kvalme, monster madlede, opkastninger og svimmelhed. Jeg var stort set sengeliggende alle 10 uger. Jeg synes faktisk slet ikke det var fedt og der gik laaaaang tid inde jeg kunne nyde min graviditet. Men det kom stille og roligt.  Håber også du stille og roligt får tilliden til at alt er som det skal være og kan nyde det lille liv der spirer i din mave. Jeg kan helt sikkert fortælle dig at det er det hele værd og jeg gør det absolut igen, også selvom forløbet bliver lige så slemt.  Felix er nu 7,5 mdr og SÅ skøn.

KH Malene

Mange tak for din historie..

Er slet ikke i tvivl om at det er det hele værd når det kommer dertil.. Men jeg tør jo nærmest ikke at tro vi nogensinde kommer dertil hvor man kan kigge på vidunderet og nærmest have "glemt" forløbet..
Men selvfølgelig gør vi det ... Det skal vi bare!

Kris89 skriver:

Tak søde..

og lige tilbage til dig også..

Camillos skriver:

stooort  til dig! .. Jeg ville ikke kunne beskrive den følelse du sidder med bedere  selv! ... 

Jeg ser mig selv i det du skriver søde og det er forfærdeligt! .. Det tankemønsker er vanvittig svært at få vendt og jeg har endnu ingen opskrift på hvordan man skal få det bedere... 

Jeg har faktisk først været i "ro" her efter uge 30. 

du skal ikke skamme dig over at have de følelser og tanker det er helt naturligt selv for kvinder der ikke har tabt nogle graviditeter. Man ville ønske det hele bare var en drøm og overvældende lykke, ligesom omgivelserne foregiver og synes det er. 

Båndet imellem dig og din lille pige er der allerede selvom du ikke føler det, ellers ville du ikke bekymre dig om hende. 

du er velkommen til at skrive til mig på Pb eller andeet, for det er en meget hård periode du gennemgår lige nu. 

Jeg håber du får mere ro på efter Md scanningen er sikker på alt nok skal være i orden kæmpe  fra mig.

Det beroligerer mig at jeg ikke er ene om disse tanker.. for jeg synes virkelig de er forbudte, selvom jeg jo godt ved de for mange ikke kan undgåes..

Men du ahr nok ret i at båndet allerede er der, og at der bare er en forsvarsmekanisme at lade som om det ikke er...

Jeg ahr allerede fået det bedre ang. tankerne ved at få det ned på skrift.. tror virkelig jeg havde brug for at komme ud med det og ikke gå og dunke mig selv i hovedet og få det ophobet indeni...

Anonym skriver:

Årh hvor kan jeg så meget følge dig ..
Jeg var igennem en selvvalgt abort ret kort tid efter mit barn kom til verdnen , trods brug af prævention så blev jeg åbenbart gravid alligevel ..

Da vi så træf valget om at prøve og få en lille mere , skulle det slet ikke gå så nemt , 6 måneder tog det før en ny graviditet ikke særlig længe nej , lykken var stor og glæden endnu større , men det skulle vise sig at jeg skulle begynde og bløde i 5 uge kontaktede lægen og blev scannet alt så normalt ud , jeg var igen lykkeligt , men jeg blødte fortsat , jeg begyndte at få mistanke til noget var galt , det skulle tage sygehuset 6 uger at finde ud af at mit lille foster var gået til i allerede 4 uge altså det var jo lige efter jeg havde testet positivt .. jeg skulle igennem den tunge gang af en medicinsk abort . Jeg var ødelagt og grædefærdig ..
Jeg var så så heldig at stå med de positiv test bare 2 måneder senere .. jeg blev overvældet af frygt bange og meget mere .. så om nogen forstår jeg dig virkelig til fulde ..
JEg er over de første 30 uger , men frygten for min lille baby er syg er død osv selvom jeg mærker liv dagligt den er der stadig i stor grad ..

Jeg synes det er så forfærdeligt det du har været igennem og så to gange ..

Du skal have en stor krammer fra mig og de bedste ønsker om at den lille pige er helt sund og rask ..

Mange tak for din historie!

Dejligt at du er så langt, selvom frygten lyder til stadig at sidde i dig.. Jeg håber du får lidt mere ro den sidste tid.

Frk P. skriver:

Jeg havde det på nøjagtig samme måde som dig, jeg havde en MA inden min nyligt afsluttede graviditet, og kunne ikke andet end være bekymret og hysterisk! Jeg var på fødegangen jævnligt fordi jeg følte mig usikker, købte mig til adskillige scanninger, og selv efter jeg har fået en baby i armene, er jeg bange for at miste hende! Først nu 6 uger efter fødslen, begynder jeg at slappe lidt af .. Tror declerq det følger med når man har oplevet aborter :/ men synes du skal prøve om du via jordemoderen måske kan snakke om det, eller komme til en psykolog så du kan få det bearbejdet!? Det skulle jeg have gjort, for jeg nød slet ikke graviditeten :/ og nu efter hun er kommet, er jeg ked af eg ikke nød det mere .. Husk at det er ok at bede om hjælp, at det er bedre end at gå og holde det inde

Mange tak for din historie og omtanke...

jeg har besluttet mig for at har jeg det stadig sådan her til jm besøg i uge 29 så tager jeg en snak med hende..

gædde skriver:

Syntes du er røv-sej! sådan bum!

Så smukt beskrevet og absolut forståeligt!.......Nu er jeg ikke med mavse, men de der tanker har jeg sgu allerede......og ved at min mand er mindst ligeså nervøs

syntes du skal få de nærmeste til at læse det her, du har skrevet, for det er simpelthen til at forstå FOR ALLE og jeg tror at bare det at du indrømmer at du er bange, kan få dig til at lysne lidt op.

Hvordan skal folk kunne komme med søde skulderklap, når de ikke ved hvordan du sådan RIGTIGT har det?

Ud med de der grimme føleser, så du kan blive peppet op og klare ventetiden til næste scanning... eller køb en

Mange tak for dit besyv..

hvad angår at vise dette/fortælle det til mine nærmeste er det et no go.. HAr nogen tætte veninder herinde der nu har fået indblik i mine tanker og det er nok.. Hverken min kæreste eller familie behøver vide noget.. Nok fordi jeg er sådan en stærk facadebygger.. og er flov over tankerne.. Vil hellere have styr på det og så kan folk få det at vide på et andet tidspunkt..

og du har ret i at det har hjulpet at få det ud.. Det er allerede blevet bedre og det gør en del at jeg prøver at acceptere tankerne..

Vi har været til en del scanningen og for mig holder de bare "kun" et par dage og så er vi tilbage ved den gamle trummerum.. nu er der md på fredag og det glæder vi os vældig meget til. håber det kan blvie den milepæl der er omdrejningspunkt for disse tanker..