Frk-Lotusblomst skriver:
Ja, det må være det vi udleder. 
Men vil nu hellere være en der bebrejder mig selv end en der bebrejder alle andre. 
Og ja, det er jo nemlig det. For tabene var jo også umådelig hårde for ham, siær det 2. tab.. Puuha.. :/ Så det er kalrt han ville prøve alt for at "jeg" ikke skadede baby på nogen måde.. Men hold op det holdt hårdt.. Nu er vi s, så langt og ligevidt om hvad det var der gjorde at vi ikke skulle være forældre hverken i maj, her i september men først til februar. 
Nemlig... Det gør jo også forbandet ondt på ens kæreste, selvom han ikke skal igennem det samme rent fysisk. Tabet er det samme. Og Gud, hvor er det egentlig betryggende at vide, de kan føle så stor sorg over et sådant tab, så man ikke betvivler deres kærlighed til det barn, vi engang får stukket i armene.
Som min steddatter sagde, da vi mistede, er baby bare ligesom en pakke med posten... Den skal nok komme, den er bare forsinket. Kloge ord fra en syvårig. 
Anmeld