"Forbudte tanker og følelser" - Intenst at være gravid..

Frk-Lotusblomst skriver:



Ja og det burde sku være os der er lykkelige..
Men det er vi selvfølgelig også. det er jo klart en forsvarsmekanisme, men forhelvede hvor vil jeg gerne bare være naiv gravid igen..

Tillykke med graviditeten.. vi skal nu nok gå hele vejen!!

.

Isabella_mor skriver:

jeg syntes du skal have talt med en prof omkring dine tab... du kan risikere at du ikke engang kan knytte dig til hende når hun er født fordi du er bange for at miste hende.. det er ikke sundt for dig.. 

jeg syntes du skal tage snakken med din læge og din jm. og fortælle 100% hvordan du har det, ligesom du har gjort nu her til os..

fordi du skal selvfølgelig knytte dig til hende. det at du ikke gør er dinegen forsvarsmekanisme for at du ikke selv skal blive såret. og hvis du tillader dig selv ikke at knytte dig, så bliver det sværre igennem resten af din graviditet og måske også når du har født.

så du skal have noget hjælp til at få bearbejdet de tab du har haft i forbindelse med dine MA'er.. 

Stort kram til dig... du skal tillade dig selv at nyde og at glæde dig...  

M (: skriver:

Sødeste Rikke, er ked af at du har det så svært med graviditeten, og hvis du trænger til en snak eller et knus, så ved du, hvor jeg er.. 

Frk-Lotusblomst skriver:

Mange tak for dit besyv. jeg tænker at hvis jeg stadig har ligeså store tilknytningsproblemer ved 2. jm besøg vil jeg bringe det op..

Men håber der kommer mere ro på efter md'en på fredag..

det håber jeg på for dig.. 

rikkeregnbue skriver:

Kæmpe kram til dig!!

Jeg kan ikke forestille mig hvor forfærdeligt det må være, at have mistet.

 

Jeg synes du skal vende den her snak med din jordmor, for jeg tror ikke det er sundt for dig. Og i sidste ende kan det måske gå hen og blive problematisk at knytte dig til din lille pige når hun kommer til verdenen. Og måske en fødselsdepression???

I hvert fald

Frk-Lotusblomst skriver:

Mange tak smukke..
Som skrevet til dig tidligere føler jeg allerede en bedring..

og igår da Sabrinas mor holdte lille Mathias og snakkede til ham samtidig med at den stolte morfar hyggede med, kunne jeg mærke den der glædelse til februar..Så det var da helt klart et skridt på vejen..

Åh, er så glad på dine vegne - og ingen forventer at bekymringen skal forsvinde helt, eller enddog blive markant bedre fra dag til dag. Husk blot på, at selv små fremskridt har betydning og tæller! Og din oplevelse igår er da helt klart et tegn på, at det trods alt går den rigtige vej! 

Nullergøj skriver:

Der er intet forkert ved de tanker du har. Jeg har ikke mistet og jeg er meeega bange for det og tør heller ikke være rigtig glad. Måske nogle drop in scanninger ville hjælpe og en snak med din jordemoder, så hun kan støtte dig og måske give nogle råd. Mon ikke hun har mødt andre mødre der havde det ligesom dig? :-)

Du har været igennem en masse og jeg glæder mig til at læse om dig og lillepigens rejse sammen.

Stort knus

Frk-Lotusblomst skriver:

Mange tak..

Jeg tænker at hvis det ved 2. jm besøg i uge 29 stadig er et stort problem at knytte mig grundet frygt vil jeg tale med min jm..For er jo godt klar over at det ikke nytter noget hvis jeg støder hende væk efter fødslen..

Skriv endelig privat, hvis du får brug for det  Jeg har selv haft det svært (har det svært) lige på det punkt

Timse skriver:

Du må aldrig skamme dig over dine tanker søde, og jeg ved det er svært. Jeg har otte uger tilbage og tør stadig ikke altid tro på det, og jeg har ikke engang været igennem det du har.

 

Du bliver en fantastisk mor det er jeg slet ikke i tvivl om, og alene det at du tænker tanken overbeviser mig om dette.

 

Du har mit nummer og jeg vil hellere end gerne snakke med dig, du har gang i mange store ting i dit liv lige nu og du skal gerne kunne nyde det hele

Frk-Lotusblomst skriver:

Bliver nødt til at komme ud med mine tanker...Eller hvad man skal kalde det...

Jeg er gravid, 18+2, med ønskebebs, en lille pige.. Som mange af jer sikkert ved, mistede vi desværre 2 gange inden denne graviditet..

Jeg burde være glad.. jeg burde være LYKKELIG!! Jeg burde være overgearet af ren sprudlende energi over at være gravid..
- Virkeligheden er dog en anden... Jeg er såååååå bange....
Bange for at det pludselig skal blive opdaget at det er gået galt igen.. Ingen hjerteaktivitet.. Bange for om der er noget galt med hende, så vi skal tage et svært valg..Virkelig mange for at miste hende...

Når folk siger tillykke med skinger stemme til min kæreste og jeg og han kommer i den der overgearet lykketilstand står jeg bare og trækker forsigtigt på smilebåndet..Føler folk tror jeg ikke ønsker dette.. men det gør jeg jo...Prøver engang imellem at virke overgearet, alt imens tankerne og følelserne løber af med mig indeni.. *PAS NU PÅ MED AT GLÆDE DIG FOR MEGET""* Jeg er bare sååå bange for at knytte mig til hende.. Bange for at tro på det.. Bange for at blive til grin igen..
Og jeg SKAMMER mig forfærdeligt over det...

Har netop lagt 30 min på sofaen hvor der har været gang i lillepigen.. Men hver gang hun så er stille igen tænker jeg: "Var det nu også hende, pas nu på med ikke at tro for meget for du bliver så meget til grin når i til MD-scanningen opdager hun har været "gået til" siden uge 16.. "..

Min kæreste er hurtigt ude med indkøb og indretning. Vi havde købt mange ting mellem de mislykkede graviditeter og nu er vi faktisk næsten færdige.. Han har samlet møbler osv. der står klar på værelset.. Jeg hopper bare med på det, men det trækker indeni mig.. Tænk nu hvis det heller ikke går denne gang..

Så får jeg tankerne - er jeg overhovedet klar til det her? Kan jeg magte at blive mor? Tvivlen overvælder mig?! og når tankerne har lagt sig, tænker jeg: Gad vide om hun nu dør, fordi jeg har haft de tanker...- Skal jeg straffes for det...

Alt hvad jeg gør og tænker analyserer jeg til om det kan påvirke graviditeten så vi igen mister........ Jeg håber den snartkommende MD-scanning kan give mig noget ro.. At den viser alt er ok.. At jeg der kan begymde at knytte mig til det skønne væsen der vokser indeni mig.. Gud hvor ejg skammer mig...
Hvorfor skal jeg være såååå bange.......

Sidder med tårer i øjnene, for det er hårdt at skrive dette.. En erkendelse af at tabene stadig sidder tungt i mig på trods af at jeg troede alt ville blive godt når jeg blev gravid igen.. Men frygten sidder i mig og skaber mere distance mellem os end bånd... :/
Alt imens min lille livlige pige giver mig nogen kærlige puf i mavsen og jeg så alligevel trækker på smilebåndene og ligger hånden på maven...Og så kommer den der lille "stemme" igen og siger. *Pas nu på, for er det nu virkelig hende*...

Vil ikke så meget med dette.. Nok bare få det ud..