Ciss skriver:
Hej
Når du har det sådan, ville jeg anbefale en snak med din jordmor. De har jo stor erfaring med at rådgive, berolige og forklare.
Jeg har født to bare med lattergas til lindring.
Ja, det er ondt, men jeg gør det faktisk gerne igen. Og sådan er vi jo mange, som har det. Ellers ville verden være fuld af enebørn.
Jeg vil langt hellere føde et barn end f eks få rodbehandling hos tandlægen. For det er noget, din krop gør selv. Det er ikke noget, som nogen andre påfører dig. (Jeg ved ikke om jeg forklarer det så godt). Og så kommer der noget fantastisk ud af det! Det har et formål. Og oven i det ubehagelige er det en fantastisk og intens oplevelse, når kroppen træder i karakter og overtager forløbet totalt og vireklig viser, hvad den kan.
Det er en del af overgangen til det at være mor. Man gruer sig på forhånd, det er hårdt, mens det foregår, men bagefter er man nærmest i en rus, og man har gennemgået noget ubeskriveligt og faktisk sat et barn i verden. Man får en ny status både i egne og andres øjne.
Sender en 
. Du kommer til at klare detteher, og du kommer til at få god hjælp undervejs. Forbered dig på, at det kommer til at være ondt, men at det ikke varer evig, og fokuser så på alle de positive ting, som kommer ud af det. Det vil være mit bedste råd.
tak for dine gode ord.
Jeg har snakket med min jordemoder, som tydeligvis er a gammel skole og har den helt klare holdning a det er noget hysteri og alle jo kan og skal føde, ligegyldigt hvad.
Men jeg vil holde fast i at det er en smerte man kan bruge til noget, og der er et mål med den.
og så håbe på det bedste derfra.
