øv, er så bange for a føde...

Fru Skovrup skriver:

Har du ikke født før? Undskylder spørgsmålet eller fik du kejsersnit ?

En fødsel opleves forskelligt fra person til person, men det der er vigtigt at tænke på er at det er naturligt og at kroppen ved hvad den skal og det er vigtigt du ikke modarbejder den.

Jo det GØR ondt at føde! Men man kan gøre meget for at det ikke er ulideligt og så er der smertelindring man kan få oveni.

Stol på din krop

og så synes jeg da du skal have en krammer

Nej fik nemlig planlagt kejsersnit med min dreng, da han lå forkert.

Har egentlig også fået tilbuddet denne gang, men har nu alligevel valgt a give det en chance, kan bare mærke a jeg blir ked af det ved tanken og nervøs og lidt bange.

Men ja, som en anden også skrev.. men må jo håbe a det bedste sker for en og det nok skal gå. Synes bare det er nogen tanker der er lidt svære a holde fast i lige pt

Joyce1986 skriver:

Jeg står selv og skal føde inden for omkring 14 dage forhåbentlig.. Jeg lader helt være med at læse alle de ting. For jeg er bange for det ville gøre mig alt for nervøs.. Pt. skræmnmer fødslen mig ikke, og jeg glæder mig egentlig til det er overstået..
Men jeg synes det er vigtigt at huske på, hvad man får ud af det.. og det tror jeg overgår smerten..

Vi skal sku nok klare det

Ja må virkelig håbe a det er en smerte som selvfølgelig gør ondt, men som man alligevel kan holde ud

det gør ondt at føde og findes ingen form for smerter der minder om det og det jo bare ærlig snak men igen med det samme du har født så glemmer du det , har sagt vær gang ik flere børn det gør for ondt men se nu om ca 12 uger skal jeg ha nr 4 barn så selv om det gør ondt så må det jo ik skramme helt sss

 

det blev lidt rodet indlæg men håber du fik pointen i det s

STORT kram til dig Det hele skal nok gå! Det GØR ondt at føde. Der er ingen der kan sidde og sige til dig, for at opmuntre dig, at det gør egentlig ikke ret ondt, for det er bedre at være mentalt forberedt. Men når det er sagt, så er det en god smerte - For det er en brugbar smerte, en smerte der fører noget godt med sig. Det er ikke bare at det gør ondt, fordi man er kommet til skade. Det er en smerte, som du kan arbejde med, og som har et smukt resultat. Og i dag findes der mange former for smertelindring. Jeg fik ikke selv noget, og kan af den årsag ikke anbefale noget, men du kan jo skrive i din fødselsplan, du ønsker epidural, fordi du frygter smerterne.

Jeg havde vestorm og ingen smertelindring, men selvom det gjorde fucking ondt, så var det FANTASTISK! Og hun var ikke andet end lige kommet ud, da jeg var klar til at gøre det igen Og især når du kommer til presseveerne er det stort, synes jeg. Synes det var SÅ dejligt at kunne arbejde med smerterne og "presse dem fra sig".

Men når du er nervøs, så vær ikke for stolt til at tage imod hjælp og lindring, det er der for en grund. Vi kvinder er skabt til at føde, og urkvinden kommer op i os, når det barn skal ud. Så vel gør det ondt, men det er det hele værd, og der går ikke 10 minutter, så kan man squ alligevel ikke huske hvor ondt det egentlig gjorde længere

l.kjoeller skriver:

syns også folk skriver det noget hårdt, men historerierne melder heller ikke altid om smertelindring , og om hvor lang fødslen er . tror der er mange ting der spilder ind, og når vi står i det skal baby nok komme ud på den ene eller anden måde. Vi skal nok klare den begge to hilsen en der skal føde om max en uge

Tak skal du have.

Ja jeg må jo nok håbe og tro a det nok skal gå.

Mange gange held og lykke til dig også

glæder mig til a høre om en forhåbentlig GOD fødselsberetning

LR85 skriver:

Tak skal du have.

Ja jeg må jo nok håbe og tro a det nok skal gå.

Mange gange held og lykke til dig også

glæder mig til a høre om en forhåbentlig GOD fødselsberetning

hvis jeg får en god oplevelse skal jeg nok dele den med dig held og lykke

AnnaKJ skriver:

Du må ikke lade dig skræmme - det er jo forskelligt hvordan folk mærke smerte og hvor god man er til at arbejde med den smerte. 

Jeg personligt synes ikke det var så jeg bare parat til at lade livet, så slemt var det slet ikke for mig, selvom at det jo gør ondt

Og jeg har den følelse, at jeg bare glæder mig vildt til næste fødsel om ca. 2 mdr., for det er den vildeste oplevelse ever og intet slår det

Det er jeg glad for du siger, for hvem har dog lyst til a føde, hvis det er ligesom a skulle lade livet (som nogen folk beskriver)

ja ikke mig i hvert fald.

Må håbe man kan tackle smerten

Gu gør det da ondt at føde, meget ondt endda, men altså vi gør det jo igen og igen og nogle gør det igen og igen og igen og igen og igen .. så må smerten jo være en microdel af det at få et barn.  Jeg havde to rædsels-mareridt fødsler, vil ikek begynde at fortælle, men de var stor slemme, og jeg overvejet sq at gøre det igen ... 

LR85 skriver:

Nej fik nemlig planlagt kejsersnit med min dreng, da han lå forkert.

Har egentlig også fået tilbuddet denne gang, men har nu alligevel valgt a give det en chance, kan bare mærke a jeg blir ked af det ved tanken og nervøs og lidt bange.

Men ja, som en anden også skrev.. men må jo håbe a det bedste sker for en og det nok skal gå. Synes bare det er nogen tanker der er lidt svære a holde fast i lige pt

Prøv at se om ikke du kan finde ro ved tanken om fødslen, for den gør dig ikke gavn.

Da jeg var høj gravid frygtede jeg fødslen over alt på jorden, jeg var SÅ bange og jeg var meget modtagelig over for skræk historier og små side bemærkninger om hvor ondt det gør! Jeg troede aldrig jeg ville overleve termin dagen og havde faktisk ikke skænket livet efter fødslen en tanke ! Men da jeg blev sat igang og der kom gang i det hele gik det op for mig at der kun er en vej for den lille i maven og det var ud, utrolig nok synes jeg tiden gik "hurtigt" og den ene ve tog den anden, pludselig havde jeg presse veer og dér gik alvoren op for mig, pressede og pressede blev mega bange da hovedet kom men ellers gik det hele fantastisk, det var som om kroppen vidste hvad den skulle og når først det hele var igang var det nemmere at rumme

håber ikke det blev for rodet

LR85 skriver:

Det er jeg glad for du siger, for hvem har dog lyst til a føde, hvis det er ligesom a skulle lade livet (som nogen folk beskriver)

ja ikke mig i hvert fald.

Må håbe man kan tackle smerten

Nej præcis

Men er sikkert på at du kommer til at klare det så flot + at du jo har din JM til at guide dig