øv, er så bange for a føde...

Laijona Äiti skriver:

Ej hvor tarveligt.... At hamre tåen ind i en bordkand, er den værste smerte jeg kender. Sidst det skete blødte det sindsygt meget (overdriver da jeg bliver dårlig af at se blod) og selvom min 3 årige niece stod der så kastede jeg mig ned i sofaen i skrigende gråd og min kæreste kom løøøbene for at assistere.  NU ER JEG FØRST SKRÆMT

Hahahahhaha, ååååååååååhhhhhhhhhh. IM SO SORRY

Jeg tror der er bedre at forestille sig det værste og blive lettet under foløbet, end at tro det er pærelet og smertefrit og så gå helt ned når fødslen er igang.

 sender en krammer til dig.

rikkeregnbue skriver:

Hahahahhaha, ååååååååååhhhhhhhhhh. IM SO SORRY

Tak !!!

LR85 skriver:

Nej fik nemlig planlagt kejsersnit med min dreng, da han lå forkert.

Har egentlig også fået tilbuddet denne gang, men har nu alligevel valgt a give det en chance, kan bare mærke a jeg blir ked af det ved tanken og nervøs og lidt bange.

Men ja, som en anden også skrev.. men må jo håbe a det bedste sker for en og det nok skal gå. Synes bare det er nogen tanker der er lidt svære a holde fast i lige pt

superfedt for dig at du giver det en chance.

Min første fødsel endte i akut kejsersnit og i guder hvor følte jeg mig snydt.

2. gang gjorde jeg det selv og det er FANTASTISK!!! Det gør ubeskriveligt ondt...tror jeg.... for jeg kan ærlig talt ikke huske det, men oplevelsen er SÅ stor at jeg også var klar til at gøre det igen med det samme.

da det gik op for mig at der var noget under opsejling (ved 2. fødsel) blev jeg også nervøs og skræmt men din krop tager over og du kan lige så godt samarbejde for det er den der bestemmer  

som en anden skriver er vejrtrækningen rigtig go til at smertelindre så fokuser på den.

LR85 skriver:

øv, er bare SÅ nervøs/bange for a føde.

Synes bare jeg læser rigtig mange fødselsberetninger og lign hvor der står noget i stil med:

'Fuuuuck, det gjprde ubeskriveligt ondt'

Shit, har aldrig oplevet noget lignene'

'var klar på a lade livet, for den smerte'

og så videre og så videre...

og øv, synes bare ikke det gør det særlig motiverende at skulle føde om en måned. Er nok mildelst talt rædselsslagen, når man høre folk er klar til a lade livet, få skåret armen af eller bare var fuldstændig ligeglad med hvad der skulle ske da smerten var SÅ uoverskuelig stor.

-og ja, man burde ikke læse de ting, men det har jeg nu alligevel gjort i min efterhånden lange tid herinde på Baby.dk.

nå, ved ikke helt hvad jeg ville med indlægget, andet end a fortælle a jeg synes det er røv ærgeligt a stå i min situation og overhoved ikke glæde sig, men frygte det rigtig meget

Jeg har ALTID været en kylling... Kender du den der elefant fra tarzan der siger " er du sikker på vandet ikke er uhygiejnisk ??" yeaps that was me men så kom jeg til en fødsel jeg havde bestemt mig for at ligegyldigt hvad så ville jeg ikke sætte mig en plan eller håb for hvordan det skulle gå for så vidste jeg det ville gå galt... Jeg havde veer i 23,5 time før jeg fødte og ved du hvad? Det var sku ikke så slemt 4 presveer og ud var han.. Men grunden til det for mig ikke var slemt var at jeg ikke havde gjort mig nogle tanker om hvordan det skulle gå men jeg lod tingene gå som de ville for en ting er sikkert - ud kommer baby du må meget gerne skrive privat hvis du vil have en snak om det

LR85 skriver:

øv, er bare SÅ nervøs/bange for a føde.

Synes bare jeg læser rigtig mange fødselsberetninger og lign hvor der står noget i stil med:

'Fuuuuck, det gjprde ubeskriveligt ondt'

Shit, har aldrig oplevet noget lignene'

'var klar på a lade livet, for den smerte'

og så videre og så videre...

og øv, synes bare ikke det gør det særlig motiverende at skulle føde om en måned. Er nok mildelst talt rædselsslagen, når man høre folk er klar til a lade livet, få skåret armen af eller bare var fuldstændig ligeglad med hvad der skulle ske da smerten var SÅ uoverskuelig stor.

-og ja, man burde ikke læse de ting, men det har jeg nu alligevel gjort i min efterhånden lange tid herinde på Baby.dk.

nå, ved ikke helt hvad jeg ville med indlægget, andet end a fortælle a jeg synes det er røv ærgeligt a stå i min situation og overhoved ikke glæde sig, men frygte det rigtig meget

Jeg havde det helt på samme måde. Ud over angsten følte jeg mig helt uforberedt, da jeg ikke gik til noget fødselsforberedelse, så gik i panik da veerne startede og begyndte straks at græde og var virkelig bange for hvad der ventede mig, men lige så snart det rigtigt gik i gang var der bare automatisk kontrol. Min fødsel var overstået på 5 timer og det var ikke så slemt 2 af timerne fik jeg epidural blokade, så mærkede intet og fik taget mig en god lur

Så det skal nok gå. Man må bare få alle de "grimme" historier man har hørt om ud af hovedet og tænke: kvinder har klaret det i så mange år og uden nogen form for smertelindring, så kan jeg også. For det kan du

Jeg har hørt flere sige at et kejsersnit gør MERE ondt end at fødevaginalt. Når du føder er det kun lige i mens du føder det gør ondt, og i øverigt er man smertefri i alle ve pauserne, og de kommer jo hele tiden. Med et K'S der har man ondt konstant og i lang tid efter fødslen.Pøj pøj med det, det skal nok gå!

Jeg har født tre gange uden smertelindring, og det er ubetinget de mest fantastiske oplevelser i mit liv. Jeg synes ikke, smerterne var ulidelige - det var gode smerter, som jeg gik fuldstændigt ind i og arbejdede med. 

Jeg var ikke spor bange for at føde første gang og holdt fast i troen på, at jeg ville kunne klare skærene. Jeg tror på, at den overbevisning hjalp mig, selv om andre mener, man skal forberede sig på noget ulideligt. 

Jeg har sidenhen haft galdestensanfald, og DET var ubetinget tusind gange mere smertefuldt.

Tro på de kræfter, du ikke aner, at du har. Lad være at lade dig skræmme af de slemme historier - der er også masser af gode og smukke fødselsoplevelser. 

Hej

Når du har det sådan, ville jeg anbefale en snak med din jordmor. De har jo stor erfaring med at rådgive, berolige og forklare.

Jeg har født to bare med lattergas til lindring.

Ja, det er ondt, men jeg gør det faktisk gerne igen. Og sådan er vi jo mange, som har det. Ellers ville verden være fuld af enebørn.

Jeg vil langt hellere føde et barn end f eks få rodbehandling hos tandlægen. For det er noget, din krop gør selv. Det er ikke noget, som nogen andre påfører dig. (Jeg ved ikke om jeg forklarer det så godt). Og så kommer der noget fantastisk ud af det! Det har et formål. Og oven i det ubehagelige er det en fantastisk og intens oplevelse, når kroppen træder i karakter og overtager forløbet totalt og vireklig viser, hvad den kan.

Det er en del af overgangen til det at være mor. Man gruer sig på forhånd, det er hårdt, mens det foregår, men bagefter er man nærmest i en rus, og man har gennemgået noget ubeskriveligt og faktisk sat et barn i verden. Man får en ny status både i egne og andres øjne.

Sender en . Du kommer til at klare detteher, og du kommer til at få god hjælp undervejs. Forbered dig på, at det kommer til at være ondt, men at det ikke varer evig, og fokuser så på alle de positive ting, som kommer ud af det. Det vil være mit bedste råd.

Kan godt forstå du er nervøs, det var jeg bestemt også. Synes nu ikke at det var super slemt, men jo hvis jeg fortalte at det ikke gjorde ondt ville jeg lyve - man kan ikke sammenligne smerten med noget andet, ligesom at man ikke kan sammenligne at føde sit barn og få op på maven lige bagefter

Tænk på, at der er en JM til at hjælpe dig og at der er et formål med "galskaben"

Du skal nok klare det fint, måske du ligesom jeg, føder på 2 timer og har det fint en time efter fødslen - sådan kan det også gå

Pøj pøj med forestående fødsel!

/Fenja