øv, er så bange for a føde...

Frøken J. skriver:

STORT kram til dig Det hele skal nok gå! Det GØR ondt at føde. Der er ingen der kan sidde og sige til dig, for at opmuntre dig, at det gør egentlig ikke ret ondt, for det er bedre at være mentalt forberedt. Men når det er sagt, så er det en god smerte - For det er en brugbar smerte, en smerte der fører noget godt med sig. Det er ikke bare at det gør ondt, fordi man er kommet til skade. Det er en smerte, som du kan arbejde med, og som har et smukt resultat. Og i dag findes der mange former for smertelindring. Jeg fik ikke selv noget, og kan af den årsag ikke anbefale noget, men du kan jo skrive i din fødselsplan, du ønsker epidural, fordi du frygter smerterne.

Jeg havde vestorm og ingen smertelindring, men selvom det gjorde fucking ondt, så var det FANTASTISK! Og hun var ikke andet end lige kommet ud, da jeg var klar til at gøre det igen Og især når du kommer til presseveerne er det stort, synes jeg. Synes det var SÅ dejligt at kunne arbejde med smerterne og "presse dem fra sig".

Men når du er nervøs, så vær ikke for stolt til at tage imod hjælp og lindring, det er der for en grund. Vi kvinder er skabt til at føde, og urkvinden kommer op i os, når det barn skal ud. Så vel gør det ondt, men det er det hele værd, og der går ikke 10 minutter, så kan man squ alligevel ikke huske hvor ondt det egentlig gjorde længere

Tusind tak for en grundig forklaring på din oplevelse. Det letter lidt, og jeg vil prøve a huske det under fødseln, altså at jeg skal prøve a arbejde med den.

ihh, må håbe jeg kan finde du af at tackle de smerter...

tak for dine ord

Jeg er ogs sindsygt bange....
Meeeen, jeg gider virkelig ikk være gravid mere, er efterhånden ligeglad bar jeg kan slippe puha, det hårdt synes jeg...
Plus jeg bar sån glæder mig til at se ham den lille og ha ham i mine arme

Det hjælper lidt på min angst ^

Fru Skovrup skriver:

Prøv at se om ikke du kan finde ro ved tanken om fødslen, for den gør dig ikke gavn.

Da jeg var høj gravid frygtede jeg fødslen over alt på jorden, jeg var SÅ bange og jeg var meget modtagelig over for skræk historier og små side bemærkninger om hvor ondt det gør! Jeg troede aldrig jeg ville overleve termin dagen og havde faktisk ikke skænket livet efter fødslen en tanke ! Men da jeg blev sat igang og der kom gang i det hele gik det op for mig at der kun er en vej for den lille i maven og det var ud, utrolig nok synes jeg tiden gik "hurtigt" og den ene ve tog den anden, pludselig havde jeg presse veer og dér gik alvoren op for mig, pressede og pressede blev mega bange da hovedet kom men ellers gik det hele fantastisk, det var som om kroppen vidste hvad den skulle og når først det hele var igang var det nemmere at rumme

håber ikke det blev for rodet

det blev ikke rodet.

du har nok ret i a jeg skal prøve a lægge min angst lidt på hylden... sys bare den fylder lidt meget nu

Men ja, det er svært a forestille sig hvordan og hvor 'dejligt' det kan være a føde, når man bare ikke har lyst og det er svært a se det 'dejlige' i det.

Men tak for dine ord, vil prøve a holde fast i noget af det

LR85 skriver:

Nej fik nemlig planlagt kejsersnit med min dreng, da han lå forkert.

Har egentlig også fået tilbuddet denne gang, men har nu alligevel valgt a give det en chance, kan bare mærke a jeg blir ked af det ved tanken og nervøs og lidt bange.

Men ja, som en anden også skrev.. men må jo håbe a det bedste sker for en og det nok skal gå. Synes bare det er nogen tanker der er lidt svære a holde fast i lige pt

Jeg vil bare sige, at jeg synes det er sejt, at du giver det en chance

Er sikker på, at du får en drømmefødsel og alt kommer til at gå præcis som det skal mon ikke alle synes det gør ondt at føde, og så er det mere et spørgsmål om hvordan man kan håndtere smerterne? Ja jeg ved det ikke, for jeg har desværre ikke selv prøvet det endnu...

Men du skal nok klare den

Mange herfra

Det gør ondt ja, men som du kan se herinde, så er der en del der har fået mere end ét barn

Jeg har været igennem 2 fødsler nu, og tog gerne 10 mere på trods af smerterne..

Din krop er designet til at føde, du skal nok klare den!

Og jeg var forresten også skrækslagen inden min første fødsel, jeg ville INTET have med fødsler at gøre hele den tid jeg var gravid.. Kom der en fødsel i fjernsynet, så skiftede jeg kanal med det samme

Men alt gik som det skulle, og min krop gjorde virkelig bare hvad den skulle, selv om jeg ikke anede hvad der foregik - fordi jeg jo ikke ville have noget med fødsler at gøre inden

Anden gang var meget bedre, fordi jeg vidste hvad jeg gik ind til, men igen så var det min krop, og ikke mit hoved, der stod for hele "arbejdet", og det gjorde den perfekt endnu en gang

LR85 skriver:

øv, er bare SÅ nervøs/bange for a føde.

Synes bare jeg læser rigtig mange fødselsberetninger og lign hvor der står noget i stil med:

'Fuuuuck, det gjprde ubeskriveligt ondt'

Shit, har aldrig oplevet noget lignene'

'var klar på a lade livet, for den smerte'

og så videre og så videre...

og øv, synes bare ikke det gør det særlig motiverende at skulle føde om en måned. Er nok mildelst talt rædselsslagen, når man høre folk er klar til a lade livet, få skåret armen af eller bare var fuldstændig ligeglad med hvad der skulle ske da smerten var SÅ uoverskuelig stor.

-og ja, man burde ikke læse de ting, men det har jeg nu alligevel gjort i min efterhånden lange tid herinde på Baby.dk.

nå, ved ikke helt hvad jeg ville med indlægget, andet end a fortælle a jeg synes det er røv ærgeligt a stå i min situation og overhoved ikke glæde sig, men frygte det rigtig meget

Jeg har født to børn og jeg vil sige til dig at det var ubetinget de mest fantastiske øjeblikke i mit liv. Ja det gør ondt men når man er i det så kan man alt og klare alt. Og det er hver en smerte værd.

Og ikke alle fødsler er lange og hårde. Mine tog 5 timer og 2 timer.

Er sikker på at du kommer til at klare det så fint

LR85 skriver:

Tusind tak for en grundig forklaring på din oplevelse. Det letter lidt, og jeg vil prøve a huske det under fødseln, altså at jeg skal prøve a arbejde med den.

ihh, må håbe jeg kan finde du af at tackle de smerter...

tak for dine ord

Det var så lidt - Og jeg vil sige, jeg gik ikke til fødselsforberedelse og manglede det ikke. Jordemødre er SÅ gode til at guide og rådgive undervejs

Jeg fik også PKS sidst og skal føde selv her næste gang, og kan heller ikke lade være med at tænke indimellem om jeg dog bare skulle tage det kejsersnit igen næste gang. Men jeg VIL føde selv! Jeg kan SÅ godt forstå du er nervøs og bange, men jeg er sikker på det nok skal gå:-) Min kollega som har 3 børn sagde at det bedste man kan gøre er at fokusere på vejrtrækningen - det er der helt sikkert noget om. Men hvad ved jeg:-)

Glæder mig til at læse din FB snart:-)

rikkeregnbue skriver:

Hej du... Kæmpe

Jeg må ærligt indrømme... JEG synes IKKE det var så slemt at føde. Jo, det gør da hammer ondt. Men kun en smule værre end når man hamre lilletåen ind i en bordkant eller lign.

Jeg synes veerne og at føde hovedet var værst. Resten var piece of cake.

Og kan varmt anbefale epidural blokade!

Ej hvor tarveligt.... At hamre tåen ind i en bordkand, er den værste smerte jeg kender. Sidst det skete blødte det sindsygt meget (overdriver da jeg bliver dårlig af at se blod) og selvom min 3 årige niece stod der så kastede jeg mig ned i sofaen i skrigende gråd og min kæreste kom løøøbene for at assistere.  NU ER JEG FØRST SKRÆMT