øv, er så bange for a føde...

JulieWH skriver:

Nu endte mit ud i akut kejsersnit, så aner ikke hvor ondt selve fødslen gør - men du kan håbe på at få "mine veer". Jeg var udvidet 7 cm uden at have mærket noget til det Fik også at vide på fødegangen, at hvis Isabel havde vendt rigtigt havde jeg nok haft det tætteste på en smertefri fødsel som muligt.

wow, ja det kan man jo altid håbe på..

tvivler dog på a det er det jeg skal stile efter, men vil da håbe jeg bliver positivt overrasket

LR85 skriver:

øv, er bare SÅ nervøs/bange for a føde.

Synes bare jeg læser rigtig mange fødselsberetninger og lign hvor der står noget i stil med:

'Fuuuuck, det gjprde ubeskriveligt ondt'

Shit, har aldrig oplevet noget lignene'

'var klar på a lade livet, for den smerte'

og så videre og så videre...

og øv, synes bare ikke det gør det særlig motiverende at skulle føde om en måned. Er nok mildelst talt rædselsslagen, når man høre folk er klar til a lade livet, få skåret armen af eller bare var fuldstændig ligeglad med hvad der skulle ske da smerten var SÅ uoverskuelig stor.

-og ja, man burde ikke læse de ting, men det har jeg nu alligevel gjort i min efterhånden lange tid herinde på Baby.dk.

nå, ved ikke helt hvad jeg ville med indlægget, andet end a fortælle a jeg synes det er røv ærgeligt a stå i min situation og overhoved ikke glæde sig, men frygte det rigtig meget

Hej (: Jeg vil lige give et og fortælle at jeg også skal føde om en måneds tid eller lidt mere - og er på en måde pisse bange for hvad der kan gå galt osv. Men smerterne kan jeg ikke forholde mig til? :/

Det er så svært at vide hvordan ens egen krop vil reagere på veer, og hvordan man psykisk kan takle det bedst ift smerter.

Jeg siger til folk at jeg glæder mig til fødslen, for det gør jeg! Jeg glæder mig til at min kæreste og jeg skal være et lille team, og at vi får vores søn til verden <3 Men at skulle igennem en masse ting inden det, tør jeg slet ikke tænke færdigt (: Prøv at tænk på alle de positive ting der er ved en fødsel, og at folk bliver ved med at få børn - mange får jo 3 eller mere af og til, så man kan ikke være døden nær

LR85 skriver:

tak, det var en dejlig historie.

Jeg håber jeg vil opleve den følelse du beskriver, med bare a blive taget med a kroppen og føle a den nok skal klare det-agtigt.

Det er jeg sikker på du kommer til

Jonatansmor skriver:

Husk at få talt med din jordemoder om alt det her. Og husk at overveje dine valgmuligheder, hvis angsten ikke snart overtages af rationelle følelser.

Du får en krammer til

har desværre en jordemoder a virkelig gammel skole, som synes det er noget pjat med de tanker og det er jo det mest naturlige og hvis alle kan, ja så kan jeg også..

og det er da muligvis rigtigt, men nej... ens tanker, frygt og nervøsitet bliver bestemt ikke mødt nogen steder

Chevro skriver:

Hej (: Jeg vil lige give et og fortælle at jeg også skal føde om en måneds tid eller lidt mere - og er på en måde pisse bange for hvad der kan gå galt osv. Men smerterne kan jeg ikke forholde mig til? :/

Det er så svært at vide hvordan ens egen krop vil reagere på veer, og hvordan man psykisk kan takle det bedst ift smerter.

Jeg siger til folk at jeg glæder mig til fødslen, for det gør jeg! Jeg glæder mig til at min kæreste og jeg skal være et lille team, og at vi får vores søn til verden <3 Men at skulle igennem en masse ting inden det, tør jeg slet ikke tænke færdigt (: Prøv at tænk på alle de positive ting der er ved en fødsel, og at folk bliver ved med at få børn - mange får jo 3 eller mere af og til, så man kan ikke være døden nær

ja men du har da ret...

jeg prøver virkelig a tænke gode tanker og tænke a det nok skal gå...

men ja, mine tanker bliver tit overksygget a frygt og nervøsitet om man overhoved kan klare de smerter som nogen beskriver som fuldstændig ULIDELIGE.

må håbe og krydse fingre for det bedste og tro a det er smerter man kan klare

Chevro skriver:

Hej (: Jeg vil lige give et og fortælle at jeg også skal føde om en måneds tid eller lidt mere - og er på en måde pisse bange for hvad der kan gå galt osv. Men smerterne kan jeg ikke forholde mig til? :/

Det er så svært at vide hvordan ens egen krop vil reagere på veer, og hvordan man psykisk kan takle det bedst ift smerter.

Jeg siger til folk at jeg glæder mig til fødslen, for det gør jeg! Jeg glæder mig til at min kæreste og jeg skal være et lille team, og at vi får vores søn til verden <3 Men at skulle igennem en masse ting inden det, tør jeg slet ikke tænke færdigt (: Prøv at tænk på alle de positive ting der er ved en fødsel, og at folk bliver ved med at få børn - mange får jo 3 eller mere af og til, så man kan ikke være døden nær

ps. vi må give hinanden nogen gode historier.

er selv 34+6, så vi er tæt på hinanden

LR85 skriver:

har desværre en jordemoder a virkelig gammel skole, som synes det er noget pjat med de tanker og det er jo det mest naturlige og hvis alle kan, ja så kan jeg også..

og det er da muligvis rigtigt, men nej... ens tanker, frygt og nervøsitet bliver bestemt ikke mødt nogen steder

Du har krav på en ny jordemoder hvis hun ikke vil samarbejde som du ønsker det. Det her er din fødsel, ikke hendes.

En skam man både skal fokusere på at være gravid, styre sine frygte og samtidigt være spids overfor sundhedsvæsnet, det er lidt som om de glemmer: Vores krop - vores valg.

Jonatansmor skriver:

Du har krav på en ny jordemoder hvis hun ikke vil samarbejde som du ønsker det. Det her er din fødsel, ikke hendes.

En skam man både skal fokusere på at være gravid, styre sine frygte og samtidigt være spids overfor sundhedsvæsnet, det er lidt som om de glemmer: Vores krop - vores valg.

ja, har prøvet a give hende nogen chancer, men nu er jeg kommet frem til a jeg bare kommer for a få målt blodtryk og de der praktiske ting.

har haft snakket med en fødselslæge tidligere i forløbet, som var fantastisk.

Nu tænkte jeg a i herinde ville kunne berolige mig, og det gør i.

Det er rart a høre a smerten selvfølgleig er stor men ikke ULIDELIG og ligesom om man vil dø.

LR85 skriver:

tak, lige nu tror jeg bare a jeg forestille mig det allerværste... og det gavner mig ikke lige pt.

Kan slet ikke se hvordan det skal gå godt...

Hvad med fødselsforberedelse, kan det hjælpe? ellers håber jeg der er nogle garvede fødere der kan give dig beroligende ord.

du får en  igen. 

Laijona Äiti skriver:

Hvad med fødselsforberedelse, kan det hjælpe? ellers håber jeg der er nogle garvede fødere der kan give dig beroligende ord.

du får en  igen. 

synes jeg har fået nogen gode ord med på vejen herfra.

har været til noget fødselsforberedelse på mit hospital, men det var mest bare praktisk og sådan.

har overvejet noget privat, det koster bare hurtigt minimum 1000 kr.