Lone Jakobsen skriver:
, og jeg er sikker på at de fleste er mindst lige så elsket som dem der er planlagt nøje.
Enig. Et barn bliver jo sjældent elsket mindre fordi det ikke er planlagt. Man elsker jo barnet ubetinget når det er kommet til verden. Men jeg tænker, at det trods alt ville være et bedre startspunkt (for moren) at når hun ser de to streger at hun så tænker at det er ok i forhold til SHIT skal jeg nu have en abort eller skal jeg få et barn lige nu for det var jo slet ikke det jeg havde lyst til..
Altså hvis jeg var i hvilken som helst at de to situtationer (ikke ønskede et barn men heller ikke ønskede en abort) så ville jeg gøre alt for ikke at ende der. Og heldigvis er det jo en af de ting man selv kan gøre en del for. At der så alligevel er den procent som alle præventioner nævner (at man alligevel kan blive gravid) ja så er det jo bare totalt sort uheld og føler endnu mere med kvinder i den situation.
Men selvfølgelig er alle børn som bliver født enten planlagt eller ikke planlagt elskede. Og når de først ER der, så kunne man jo ikke forestille sig et liv uden dem og kunne ikke forestå hvorfor man i bare 1 sek. overvejede abort.
Anmeld