Sirup skriver:
Kan ikke lade være med at blande mig
Jeg måtte selv stoppe med at amme fordi jeg har været udsat for nogle grimme og traumatiske oplevelser i min barndom. Det er noget jeg har gået i terapi for og har det fint med i dag. Men lige akurat med amning fik jeg det rigtig skidt inden i og måtte stoppe efter fire måneder.
Bliver lidt tricket af at du siger man gør det for barnets skyld, for ja selvfølgelig gør man det. Men det er mindst lige så vigtig at man selv har det godt med det.
Det er i barnets tarva t moderen har det godt.
Jeg er glad for at jeg stoppede, men jeg vil gerne amme næste barn fuldt ud. Nu er jeg jo forberedt på at det kan være mentalt hårdt, det var jeg ikke dengang.
Hver kvinde har sin grund og det skal man respektere! Hun har jo tydeligvis prøvet.
Jeg takker mange gange for opbakningen 
Selvfølgelig prøvede jeg... ved den første... selvom jeg havde på fornemmelsen at det bare ik var mig, så sku det selvfølgelig ha en chance, jeg kæmpede en brag kamp i 8 uger, hvor han hang i døgnet rundt, da jeg endelig smed håndklædet i ringen og gik på flasken, tog han 1,8 kg. på én uge...
Som min skønne SP sagde: "Man skal IKKE amme for enhver pris", jeg var kørt fuldstændig i bund.
Da nr. to meldte sin ankomst blot 11 mdsr senere, var jeg ikke i tvivl, han sku på flaske med det samme, jeg havde jo også den ældste på kun 11 mdr og se til, og jeg ville ikke kunne kæmpe den samme kamp en gang til og jeg fortryder det ikke et sekundt 
Sku nr. tre engang komme, så blir det også et flaskebarn 