Følelser for baby før og efter fødsel - rejse uden baby

Jeg passede min nevø da han var 1 ½ år i 8 dage da hans forældre havde brug for "alene-tid" på ferie, og selvom jeg og min nevø har et super forhold til hinanden, kunne jeg mærke at han var ked og savnede sine forældre. Det var på ingen måde sjovt for min nevø eller os.

Første gang mine drenge blev passet var de 8 mdr. Og jeg kunne kun holde til at være væk i 2 timer, så tog vi hjem igen. Og det var selvom det var mine forældre der havde dem, som jeg VED kan passe godt på dem!!

Og første gang de skulle sove hos nogen(mine forældre), der var de 4 år. Og det var bare så super at de havde den alder for de forstod at mor og far skulle på "kedelig" kærestetur og at de skulle hygge hos mormor og morfar. De sov der fra torsdag til søndag og det gik så godt!! Og mine forældre nød det!! De sagde også at de var glade for at det først var nu at drengene overnattede hos dem, for de forstod meget mere.

Har vist også hørt at det passer med at hvis barnet er 1 år, er barnet klar til 1 overnatning. Og er barnet 2 år, så er det 2 overnatninger osv.

Men du må jo følge dit hjerte og lade din kæreste følge han´s hjerte. For det virker som om han ikke er klar til at være væk så længe fra baby. Men er nu også sikker på at du skifter mening!!

Ditte_Marie skriver:

Kæresten og jeg vil rigtig gerne til Madrid, ca. 10 dage, i April næste forår -det havde vi planlagt inden jeg blev gravid, dog ikke bestilt endnu.
På det tidspunkt er baby 4-5 måneder gammel og skal passes hos min mor.

Umiddelbart kan jeg slet ikke se, at jeg vil få noget problem med det - andet end at man selvfølgelig vil savne lidt, men kan ikke rigtig forholde mig til de følelser der evt. vil komme?
Jeg har jo også min kæreste med, som jo er det vigtigste for mig indtil videre
Kæresten derimod, tror at han får det lidt/ret svært med det, og tvivler på længden af ferien.

SÅ FORTÆL FORTÆL
Hvordan har i haft det med at rejse fra baby/barn?
Og gjorde det ikke rigtig godt for forholdet at have alenetid?

Ved jo at min mor sagtens kan passe et barn - og hun glæder sig allerede
Og gider ikke at blive en "pyller-mor" som ikke kan forlade sit barn, for jeg mener at min kæreste og vores forrhold er lige så vigtig/t.


Håber at det blev forståeligt - det er lidt svært at forklare.

10 dage, det kan du da ikke mene seriøst. Hvis dit barn er 4 eller 5 måneder har h*n da brug for dig og ikke din mor, tiden for dig løber jo ingen steder så jeg synes i skal vente med at rejse væk, du får aldrig babytiden igen og skylder dit kommende barn at være der for ham eller hende. 4 eller 5 måneder er dit barn jo stadig lille og vil føle sig forladt af far og mor så lyt til din kæreste, han virker fornuftig i forhold til det her emne. Eller spørg Lola Jensen i go´morgen danmark, som fortæller at du må forlade dit barn i de antal dage dit barn er i alder. dvs 0 år 0 dage, 1 år kan du være væk 1 dag, 2 år 2 dage osv.

Lulle25 skriver:

10 dage, det kan du da ikke mene seriøst. Hvis dit barn er 4 eller 5 måneder har h*n da brug for dig og ikke din mor, tiden for dig løber jo ingen steder så jeg synes i skal vente med at rejse væk, du får aldrig babytiden igen og skylder dit kommende barn at være der for ham eller hende. 4 eller 5 måneder er dit barn jo stadig lille og vil føle sig forladt af far og mor så lyt til din kæreste, han virker fornuftig i forhold til det her emne. Eller spørg Lola Jensen i go´morgen danmark, som fortæller at du må forlade dit barn i de antal dage dit barn er i alder. dvs 0 år 0 dage, 1 år kan du være væk 1 dag, 2 år 2 dage osv.

Jeg ville ikke kunne gøre det. Jeg mener, at børn/babyer, der er så små har bedst af at være sammen med sin mor så meget som muligt. Og dér hører ferie i 10 dage væk fra sit barn ikke under.

Du ved jo heller ikke, hvilken slags barn, du får. Måske det ikke kan tåle andet end modermælk?
Det kan også være, at du får verdens nemmeste barn - som mit (dog med undtagelse af, at han kun kunne tåle min mælk), men selv dér mener jeg, at barnet har bedst af at være sammen med mor. 

Eva. skriver:

Jamen sådan en mor SKAL du være...det du skriver der med at du ikke vil være og du har brug for osv..ved ikke hvorfor du har det sådan og måske det ændrer sig når du har født...men hvis du vil have tid og ro til at dyrke dig selv om nogle år og ikke kun være mor, så skal du skabe en god og sund tilknytning til dit barn, være der for det døgnet rundt det første år, læse dets behov, efterlev dem og gør ALT det beder om..om det så er at putte tæt eller hænge på armen om aftenen osv osv...så skaber du grundlaget for et sundt, trygt og harmonisk barn som dermed vil være et nemt barn i fremtiden og dermed give dig tid til at være andet end kun mor.

 

Ditte_Marie skriver:

Kæresten og jeg vil rigtig gerne til Madrid, ca. 10 dage, i April næste forår -det havde vi planlagt inden jeg blev gravid, dog ikke bestilt endnu.
På det tidspunkt er baby 4-5 måneder gammel og skal passes hos min mor.

Umiddelbart kan jeg slet ikke se, at jeg vil få noget problem med det - andet end at man selvfølgelig vil savne lidt, men kan ikke rigtig forholde mig til de følelser der evt. vil komme?
Jeg har jo også min kæreste med, som jo er det vigtigste for mig indtil videre
Kæresten derimod, tror at han får det lidt/ret svært med det, og tvivler på længden af ferien.

SÅ FORTÆL FORTÆL
Hvordan har i haft det med at rejse fra baby/barn?
Og gjorde det ikke rigtig godt for forholdet at have alenetid?

Ved jo at min mor sagtens kan passe et barn - og hun glæder sig allerede
Og gider ikke at blive en "pyller-mor" som ikke kan forlade sit barn, for jeg mener at min kæreste og vores forrhold er lige så vigtig/t.


Håber at det blev forståeligt - det er lidt svært at forklare.

Udover mit ovenstående svar, så vil jeg lige spørge, hvorfor du ikke vil amme mere end højst nødvendigt?

Jeg selv glædede mig slet ikke til at amme. Jeg havde dog bestemt mig for, at det skulle jeg, fordi det er det absolut bedste for barnet.
Indtil mit barn var omkring 7-8 mdr. brød jeg mig slet ikke om at amme, men alle de vigtige ting (næringsstoffer, nærhed osv) vejede langt tungere end mit ubehag ved amning.
Da de 7-8 mdr. var gået, begyndte jeg faktisk at holde af det. Jeg stoppede kort tid før min søn blev et år.

Jeg skriver ikke det for at ophøje mig selv, men for at komme med mine erfaringer.
Derudover er det sådan, at hver evig eneste gang, at min søn har fået modermælkserstatning, så har han haft allergisk reaktion med voldsom opkast, diarré, røde plamager på kroppen og feber. (Også selvom det var erstatning til allergikere).
Og han var sen til at komme igang med grød, mos osv. (Han ville slet ikke spise det/kunne ikke finde ud af det) Så jeg havde faktisk ikke andre muligheder end at fortsætte amningen. 

Til sidst vil jeg lige sige, at amning ikke har nogen effekt på dine brysters form. Hvis de ændrer sig, så sker det allerede under graviditeten. Det er hormonelt. (Men ved jo altså ikke, om det er en af grundene til ikke at ville amme.)

Jeg håber, at du vil læse lidt om amning på nettet - for det er ekstremt vigtigt for barnet at få din mælk - hvis det jo så kan lade sig gøre

Ditte_Marie skriver:

Kan godt forstå at nogle af jer bliver forargede - men det eneste jeg faktisk spørger om, er hvordan følelserne ændrer sig, da jeg jo aldrig har prøvet det før

Med hensyn til følelser, så var min datter omkring et år da hun skulle sove hos mine forældre første gang, kun en enkel nat.

Victoria havde det fint med det da vi er så tit derhjemme, hun er også blevet passet der i nogle timer ad gangen, hvis jeg havde en sen vagt og hun skulle hentes i vuggestuen.

Men JEG havde det ikke godt, jeg ringede konstant og spurgte hvad de lavede, hvordan hun havde det. JEG kunne ikke slappe af fordi at jeg manglede hende. Vores romantiske aften var slet ikke romantisk alligevel.

Hun har altid været super glad for at blive passet af min mor, hun jubler hver gang hun får lov til at sove der (en gang om måneden) men nu er hun også næsten 3 år.

Derfor kunne jeg godt forestille mig at når du har din baby i dine arme, så vil du nok slet ikke rejse fra ham/hende selv.  

Der utrolig mange hårde ord og formaninger i denne tråd.

Jeg vil "nøjes" med at fortælle dig, hvordan jeg oplevede at blive mor.
Jeg har altid været lidt træt af dem der kun kunne tale om deres børn, men er altså selv blevet én nu

Når man bliver gravid, kan man slet ikke forestille sig de følelser man får for et lille barn. Og uanset hvilke intentioner man har, så kommer barnet helt automatisk i første række, men det gælder ikke kun for moren, faren prioriterer også anderledes.

I takt med at maven vokser, og du begynder at kunne mærke den lille sparke, så vokser kærligheden til det lille væsen stille og roligt.

Det er rigtigt at det ikke vil være særlig godt at tage væk fra den lille i 10 dage, men hvis I virkelig gerne vil alene afsted, kunne det så begrænses til 2 overnatninger? eller som andre foreslår, tage barnepigen med, så I stadig kan få lidt hygge- og alenetid?

Vi havde Daniel med til USA, da han var 7-8 mdr., og det gik fint. Vi havde selvfølgelig ikke som sådan kærestetid, men det var en dejlig familieferie. Vores allerførste, som en lille familie.
Selvfølgelig sætter det sine begrænsninger, men for os, var det helt naturligt at lytte og mærke efter, hvor meget Daniel kunne holde til, og  det gik ud over al forventning.

Daniel var 10 mdr. første gang han sov ude en enkelt nat. Før var jeg ganske enkelt ikke klar. Jeg havde ellers altid troet at jeg ville være en cool mor, der sagtens kunne få passet mit barn, også om natten. Men det er jeg så ikke, jeg er så knyttet til ham, og ham til mig, at det bare ikke ville føles naturligt eller godt, at skulle være fra hinanden i længere tid.

Jeg håber at I enten vil vente med at bestille billetterne, eller i hvert fald med afbuds forsikring (men tjek lige forsikringen - nogen vil have en "gyldig" grund, som f.eks. sygdom), så I kan undlade at tage afsted, hvis I ikke føler jer klar til det.

Den bedste løsning synes jeg faktisk er den med barnepigen, den gør alle glade, som jeg ser det.

Tillykke med din graviditet, og held og lykke med rejsen

DLM skriver:

Ja som mange af de andre skriver, vil jeg heller ikke rejse uden baby. Det er for tidligt og baby har brug for dig. og tro mig man knytter sig mere til det bette nus end man lige aner. Jeg sagde også inden vi fik vores søn, at jeg ikke ville være nogen hønemor og vores barn aldrig skulle sove i vores seng. Og i dag er jeg jordens største hønemor og Magnus sover mellem sin mor of far

Men alt dette er jeg sikker på du nok skal finde ud af når du får din baby i armene. Jeg vil dog lige fortælle dig, at hvis du vælger amning fra ikke gør dig til en dårlig mor, over hovedet ikke! Hvis du vælger at dit barn skal have flaske, så er det dit valg, og det er der ikke noget galt i.

knus

Lilje82 skriver:

Lad os snakkes ved igen når du har født Kan udemærket godt forstå moder kærligheden helt endnu.

Men hvis du ville miste din kæreste af at I ikke kan være alene i 10 dage, fordi I SAMMEN har VALGT at få et barn og blive en FAMILIE, så lyder det ikke som om det er paratheden der trykker.