Følelser for baby før og efter fødsel - rejse uden baby

chael skriver:

Jeg kan ikke helt overskue din umodenhed!

Du vægter 10 dages ferie højere end at din barn skal have tryghed. Du mener at fordi barnet er lille og ikke husker det, så betyder det ikke noget??!!

Prøv lige at starte med at sætte jeres egne behov til siden.

Du lyder ikke så gammle i mine øre når du skriver som du gør, beklager!

*Camilla 25+1

Hold dog op - jeg skriver jo herinde fordi jeg ikke rigtig ved hvordan det fungerer med så små børn.

Jeg vægter ikke min ferie højere end mit barns trykhed.
Jeg har flere steder skrevet, at jeg altid har troet og ment at de "bedre" kan undvære mor og far i den periode end de kan omkring de 10-11 måneder. Det er i hvert fald min "erfaring".


Jeg er 21 år, så nej, jeg er ikke særlig gammel.
Og så har jeg aldrig haft mit eget barn, og er nød til at spørge andre til råds om deres erfaringer, og sætter selvfølgelig spørgsmålstegn ved nogle ting.

Ditte_Marie skriver:

Hold dog op - jeg skriver jo herinde fordi jeg ikke rigtig ved hvordan det fungerer med så små børn.

Jeg vægter ikke min ferie højere end mit barns trykhed.
Jeg har flere steder skrevet, at jeg altid har troet og ment at de "bedre" kan undvære mor og far i den periode end de kan omkring de 10-11 måneder. Det er i hvert fald min "erfaring".


Jeg er 21 år, så nej, jeg er ikke særlig gammel.
Og så har jeg aldrig haft mit eget barn, og er nød til at spørge andre til råds om deres erfaringer, og sætter selvfølgelig spørgsmålstegn ved nogle ting.

Det er desværre en helt helt forkert opfattelse Det er nærmere omvendt. Jeg kan godt anbefale dig at læse noget udviklingspsykologi - Det er ikke ondt ment, men jeg tror du vil få meget gavn af det ift. at forstå et kommende barn. Nærhed med mor er SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ vigtig for barnet det første lange stykke tid, ellers kan det få udviklingsmæssige konsekvenser for den lille. Så please lad være at rejs fra sådan en lille baby i 10 dage.. 

Charlotte89 skriver:

Jeg synes, at det er uansvarlig, hvis i gør dette! Man rejser ikke 10 dage væk fra et lille barn, der kun er 4-5 måneder! -det gør man altså bare ikke!

Har kun læst de første par sider. Men hvad med at tage af sted og se den kamp inden du føder, vente til barnet er ældre, eller lade din kæreste tage en kammerat med?

Nu er det sådan at den kamp kun er der én gang om året, så vi kan ikke tage afsted før - desværre, for ellers havde vi gjort det.

Og vil ikke lade kæresten tage med en kammerat, da det er vores første ferie alene sammen

Nej, det ville jeg ALDRIG gøre og slet ikke med et spædbarn. H*n har brug for sin mor og den tryghed hos dig. Det er der ikke andre der kan give i den alder.

Man siger, at børn kan overnatte ude tilsvarende deres alder. Det vil sige: 2 år = 2 overnatninger.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil rejse med din kæreste - men start med en enkelt overnatning. Jeg kan ogstå godt forstå, at du gerne vil prioritere din kæreste rigtig højt, men dit barn kommer i første række når h*n er kommet til verden.

 

Hejsa.. 

Jeg hopper lige mde på den her.. Vi havde snakket om at tage et par dage til le mans næste år, og derefter et par dage i Paris, men det bliver vist heller ikke til så meget var ellers begyndt at glæde mig

Ditte_Marie skriver:

Kæresten og jeg vil rigtig gerne til Madrid, ca. 10 dage, i April næste forår -det havde vi planlagt inden jeg blev gravid, dog ikke bestilt endnu.
På det tidspunkt er baby 4-5 måneder gammel og skal passes hos min mor.

Umiddelbart kan jeg slet ikke se, at jeg vil få noget problem med det - andet end at man selvfølgelig vil savne lidt, men kan ikke rigtig forholde mig til de følelser der evt. vil komme?
Jeg har jo også min kæreste med, som jo er det vigtigste for mig indtil videre
Kæresten derimod, tror at han får det lidt/ret svært med det, og tvivler på længden af ferien.

SÅ FORTÆL FORTÆL
Hvordan har i haft det med at rejse fra baby/barn?
Og gjorde det ikke rigtig godt for forholdet at have alenetid?

Ved jo at min mor sagtens kan passe et barn - og hun glæder sig allerede
Og gider ikke at blive en "pyller-mor" som ikke kan forlade sit barn, for jeg mener at min kæreste og vores forrhold er lige så vigtig/t.


Håber at det blev forståeligt - det er lidt svært at forklare.

hvis du spørger eksperter hedder det at 0-1 år, må baby maks være væk fra forældrene 1 dag, 1-2 år, maks 2 dage, 2-3 år = 3 dage osv . Det er for barnets skyld .. Børn har ik godt at være væk fra sine forældre for længe ..

jeg ville aldrig gøre det .. Så hellere blive hjemme og så leje et sommerhus et sted ..

Skagen er skøn om sommeren,

Nessie skriver:

Der utrolig mange hårde ord og formaninger i denne tråd.

Jeg vil "nøjes" med at fortælle dig, hvordan jeg oplevede at blive mor.
Jeg har altid været lidt træt af dem der kun kunne tale om deres børn, men er altså selv blevet én nu

Når man bliver gravid, kan man slet ikke forestille sig de følelser man får for et lille barn. Og uanset hvilke intentioner man har, så kommer barnet helt automatisk i første række, men det gælder ikke kun for moren, faren prioriterer også anderledes.

I takt med at maven vokser, og du begynder at kunne mærke den lille sparke, så vokser kærligheden til det lille væsen stille og roligt.

Det er rigtigt at det ikke vil være særlig godt at tage væk fra den lille i 10 dage, men hvis I virkelig gerne vil alene afsted, kunne det så begrænses til 2 overnatninger? eller som andre foreslår, tage barnepigen med, så I stadig kan få lidt hygge- og alenetid?

Vi havde Daniel med til USA, da han var 7-8 mdr., og det gik fint. Vi havde selvfølgelig ikke som sådan kærestetid, men det var en dejlig familieferie. Vores allerførste, som en lille familie.
Selvfølgelig sætter det sine begrænsninger, men for os, var det helt naturligt at lytte og mærke efter, hvor meget Daniel kunne holde til, og  det gik ud over al forventning.

Daniel var 10 mdr. første gang han sov ude en enkelt nat. Før var jeg ganske enkelt ikke klar. Jeg havde ellers altid troet at jeg ville være en cool mor, der sagtens kunne få passet mit barn, også om natten. Men det er jeg så ikke, jeg er så knyttet til ham, og ham til mig, at det bare ikke ville føles naturligt eller godt, at skulle være fra hinanden i længere tid.

Jeg håber at I enten vil vente med at bestille billetterne, eller i hvert fald med afbuds forsikring (men tjek lige forsikringen - nogen vil have en "gyldig" grund, som f.eks. sygdom), så I kan undlade at tage afsted, hvis I ikke føler jer klar til det.

Den bedste løsning synes jeg faktisk er den med barnepigen, den gør alle glade, som jeg ser det.

Tillykke med din graviditet, og held og lykke med rejsen

 

 

tusind tak for dit indlæg og for at dele dine erfaringer

vi har allerede snakket om at gøre ferien meget kortere, og tror at det er det det hele ender med.
men det der med aflysningen - tak for tippet

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive, uden at få 20 kvindemennesker på nakken.

Fint nok at i/de har det bedst med at være op ad jeres barn 24/7 fra den dag det bliver født, men derfor kan det godt være det fungere for andre, at gøre det anderledes.

Jeg er selv jordens dårligste mor, hvis man spørger herinde. Jeg har været væk i en nat da hun var 3 måneder, en nat da hun var 4 måneder og en nat da hun var 6 måneder..... Fy da føj, gud ved om mit barn nogensinde får en normal opvækst  

Ej jeg syntes det er overdrevet så over over OVER pylret nogen er med deres børn. Men man bestemmer jo heldigvis selv hvordan man er overfor sine børn.

Til TS, jeg tror det er rigtig svært at sætte sig ind i om du kan undvære jeres barn i 10 dage. Jeg tror det er lang tid. I kunne ikke gøre det til en forlænget weekend? 2-4 dage evt.? Uden kunne vide det, så tror jeg du får svært ved at undvære i hele 10 dage i hvert fald. Men gør hvad der føles rigtigt for jer.

Loa skriver:

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive, uden at få 20 kvindemennesker på nakken.

Fint nok at i/de har det bedst med at være op ad jeres barn 24/7 fra den dag det bliver født, men derfor kan det godt være det fungere for andre, at gøre det anderledes.

Jeg er selv jordens dårligste mor, hvis man spørger herinde. Jeg har været væk i en nat da hun var 3 måneder, en nat da hun var 4 måneder og en nat da hun var 6 måneder..... Fy da føj, gud ved om mit barn nogensinde får en normal opvækst  

Ej jeg syntes det er overdrevet så over over OVER pylret nogen er med deres børn. Men man bestemmer jo heldigvis selv hvordan man er overfor sine børn.

Til TS, jeg tror det er rigtig svært at sætte sig ind i om du kan undvære jeres barn i 10 dage. Jeg tror det er lang tid. I kunne ikke gøre det til en forlænget weekend? 2-4 dage evt.? Uden kunne vide det, så tror jeg du får svært ved at undvære i hele 10 dage i hvert fald. Men gør hvad der føles rigtigt for jer.

Én overnatning er en ting, men 10 døgn væk fra en baby, så handler det altså ikke længere om pylrede mødre, der ikke kan undvære deres babyer, men om babyens behov og babyens udvikling. Hvilket er bevist af et utal af teoretikere og undersøgelser. Det er fra det synspunkt JEG debatterer. Barnets tarv - ikke moderens babysavn. Baby har brug for en fast omsorgsperson, som er stabil og er der vedvarende, og det er da ikke nogen hemmelighed, at skift i primær omsorgsperson og manglende primær omsorgsperson i så lang en periode har konsekvenser

Jeg syntes du skal se tiden an lidt.. Jeg syntes 10 dage er mange dage, men det kunne være i bare skulle nøjes med 5 dage i stedet for.. Jeg syntes i denne tråd, der er mange der overreagere.. Siden min lillemand var 3 uger har han overnattet ude, og jeg syntes ikke det er forkert, hverken for ham eller mig.. 

Eks, blev han passet ude sidste weekend og skal igen i denne weekend.. Og det syntes jeg da ikke der er noget forkert i.. 

Selv ville jeg ikke kunne uden min søn i 10 dage, men måske bare tage mindre dage, hvis det er en ferie uden barn i ønsker.. 

Og der findes ingen dumme spørgsmål, så jeg syntes det er helt okay du spørger.. 

Håber du finder ud af det.