Følelser for baby før og efter fødsel - rejse uden baby

Nu har jeg slet ikke læst hele tråden... Faktisk kun den første side, så aner ikke om du har hørt det jeg vil skrive...

MEN... Ja, jeres forhold er vigtigt, det er vigtigt i får en kæreste aften en gang i mellem. Men der er en grund til at statsamtet ikke vil have at et lille barn/ baby skal være sammen med sin far mere end nogen timer hvis barnet bor ved mor. Deres regl er at barnets alder er de antal dage barnet skal undvære mor. Altså er dit barn 1 år, er det en overnatning...

Jeg holder på at er baby kun 4-5 måneder, så er det ALT for tidligt... Tro mig, baby vil knytte sig til den der i nærheden, lære en masse om DIN mor, også selvom det "bare" er 10 dage...

Spørgsmålet er så om du tør ta den chance... At du kan risikere (staves) at dit barn måske ikke vil føle sig helt tryk ved dig når du kommer hjem igen...

Igen, nu står jeg i den situation at jeg fødte 5 uger før tid, og efter 18 dage på neonatal har det været svært for mig de første mange gange hun har skulle passes, jeg har indtil nu kun haft hende passet i nogen timer, og en enkelt nat sov hun oppe ved mine svigerforældre hvor manden og jeg sov i et værelse nedeunder...

Men helt ærligt, handler det om, om i skal bestille rejsen nu, eller ej... Så vent, for du ved ikke hvad du vil føle efter fødslen, dine følelser for det lille vidunder er pludselig ikke så uvirkelige som når du "bare" er gravid

Ja som mange af de andre skriver, vil jeg heller ikke rejse uden baby. Det er for tidligt og baby har brug for dig. og tro mig man knytter sig mere til det bette nus end man lige aner. Jeg sagde også inden vi fik vores søn, at jeg ikke ville være nogen hønemor og vores barn aldrig skulle sove i vores seng. Og i dag er jeg jordens største hønemor og Magnus sover mellem sin mor of far

Men alt dette er jeg sikker på du nok skal finde ud af når du får din baby i armene. Jeg vil dog lige fortælle dig, at hvis du vælger amning fra ikke gør dig til en dårlig mor, over hovedet ikke! Hvis du vælger at dit barn skal have flaske, så er det dit valg, og det er der ikke noget galt i.

knus

Ditte_Marie skriver:

Fordi at jeg er bange for at blive en mor der KUN tænker på sit barn - så derfor tænker jeg allerede på alene-tid.
Og så fordi at det er en ferie der skal bestilles lang tid i forvejen fordi vi skal have billetter til en fodboldkamp.

Jeg føler bestemt ikke at baby er i vejen - jeg vil bare ikke miste min kæreste pga. baby.
Sådan har jeg det ihvert fald nu.

Lad os snakkes ved igen når du har født Kan udemærket godt forstå moder kærligheden helt endnu.

Men hvis du ville miste din kæreste af at I ikke kan være alene i 10 dage, fordi I SAMMEN har VALGT at få et barn og blive en FAMILIE, så lyder det ikke som om det er paratheden der trykker.

Ditte_Marie skriver:

Kæresten og jeg vil rigtig gerne til Madrid, ca. 10 dage, i April næste forår -det havde vi planlagt inden jeg blev gravid, dog ikke bestilt endnu.
På det tidspunkt er baby 4-5 måneder gammel og skal passes hos min mor.

Umiddelbart kan jeg slet ikke se, at jeg vil få noget problem med det - andet end at man selvfølgelig vil savne lidt, men kan ikke rigtig forholde mig til de følelser der evt. vil komme?
Jeg har jo også min kæreste med, som jo er det vigtigste for mig indtil videre
Kæresten derimod, tror at han får det lidt/ret svært med det, og tvivler på længden af ferien.

SÅ FORTÆL FORTÆL
Hvordan har i haft det med at rejse fra baby/barn?
Og gjorde det ikke rigtig godt for forholdet at have alenetid?

Ved jo at min mor sagtens kan passe et barn - og hun glæder sig allerede
Og gider ikke at blive en "pyller-mor" som ikke kan forlade sit barn, for jeg mener at min kæreste og vores forrhold er lige så vigtig/t.


Håber at det blev forståeligt - det er lidt svært at forklare.

Ville virkelig syntes det var underligt, hvis man som mor uden problemer kan rejse fra et barn på 4-5 mdr, i 10 dage.

Det er jo stadig lille og har brug for sin mor! En enkelt nat ville være ok, men 10 dage, der rynker jeg faktisk på næsen.

Men sådan er vi så forskellige. Ville ALDRIG selv rejse så længe væk fra mine unger.

Bare det at min datter sover ude en enkelt nat, så trænger jeg til at få hende hjem, se hende og snakke med hende.

*Camilla 25+2

Ditte_Marie skriver:

Jamen de er jo altid tæt knyttet til forældrene...
Det er vel bedst når de er så små og ikke rigtig bevidste om det.

Jeg kan ikke helt overskue din umodenhed!

Du vægter 10 dages ferie højere end at din barn skal have tryghed. Du mener at fordi barnet er lille og ikke husker det, så betyder det ikke noget??!!

Prøv lige at starte med at sætte jeres egne behov til siden.

Du lyder ikke så gammle i mine øre når du skriver som du gør, beklager!

*Camilla 25+1

Ditte_Marie skriver:

Fordi at det er ikke alene-tid og ferie med en lille baby.
Og baby får absolut ingenting ud af at komme til Madrid.

Det er en ferie vi tager fordi at min mor har givet min kæreste penge til at komme ind og se "drømme-fodbold-kampen" - og det er jo heller ikke noget for baby.

Man kan nu sagtens have en fin ferie med en baby paa 5 mdr, hvis man ikke lige skal i byen om natten. Men alt andet kan man sagtens tage en baby med til. Spanierne er meget glade for boern.

Og jeg skal gerne passe din baby under forboldkampen. Hvis det er en vigtig kamp skal min mand sikkert sidde og se den alligevel, saa jeg regner ikke med at vi skal noget.

 

Min datter er 2 år nu, og her i Maj var første gang jeg var væk fra hende i 5 dage... Jeg græd rigtig meget og savnede hende bare helt vildt....

Ditte_Marie skriver:

Det er jo din mening

Så er det vel ego at rejse fra børnene næsten uanset hvor gamle de er?

Nej , for i nogen aldre kan de klare det

 

Nu har jeg læst det meste af tråden og jeg vil også sige at det er alt for lang tid. Da jeg første gang bare skulle gå tur med hunden mens lille Emil var hjemme hos sin farmand var jeg ved at blive tosset i hovedet og nu er min dreng 8 uger og han er allerede fuldt ud bevidst om hvorvidt jeg er tilstede i rummet eller ej. Den anden aften græd han hver gang jeg forlod stuen. Så tror at din baby vil føle det som et totalt svigt hvis det pludselig skal undvære sin mor i 10 dage. Du skriver at du. ikke vil blive sådan en mor der kun tænker på sit barn, men den lille baby bliver din førsteprioritet og jeg vil vædde med at du slet ikke kan lade være med at tænke på din lille baby. Jeg synes du enten skulle blive hjemme ved dit barn og så lade kæresten tage afsted med en kammerat, eller også skulle i tage baby med - tænker lidt at ferier er en familieting

Men spørgsmålet er vel ikke hvorvidt dine følelser gør dig i stand til at tage 10 dage væk fra dit barn, det vigtigste er vel barnets behov og hvad det har brug for

Ditte_Marie skriver:

Kæresten og jeg vil rigtig gerne til Madrid, ca. 10 dage, i April næste forår -det havde vi planlagt inden jeg blev gravid, dog ikke bestilt endnu.
På det tidspunkt er baby 4-5 måneder gammel og skal passes hos min mor.

Umiddelbart kan jeg slet ikke se, at jeg vil få noget problem med det - andet end at man selvfølgelig vil savne lidt, men kan ikke rigtig forholde mig til de følelser der evt. vil komme?
Jeg har jo også min kæreste med, som jo er det vigtigste for mig indtil videre
Kæresten derimod, tror at han får det lidt/ret svært med det, og tvivler på længden af ferien.

SÅ FORTÆL FORTÆL
Hvordan har i haft det med at rejse fra baby/barn?
Og gjorde det ikke rigtig godt for forholdet at have alenetid?

Ved jo at min mor sagtens kan passe et barn - og hun glæder sig allerede
Og gider ikke at blive en "pyller-mor" som ikke kan forlade sit barn, for jeg mener at min kæreste og vores forrhold er lige så vigtig/t.


Håber at det blev forståeligt - det er lidt svært at forklare.

Jeg synes, at det er uansvarlig, hvis i gør dette! Man rejser ikke 10 dage væk fra et lille barn, der kun er 4-5 måneder! -det gør man altså bare ikke!

Har kun læst de første par sider. Men hvad med at tage af sted og se den kamp inden du føder, vente til barnet er ældre, eller lade din kæreste tage en kammerat med?