Den mest udbredte årsag til for lille mælkeproduktion er, at barnet får for få måltider i forhold til, hvad det har brug for. Mange børn kan ikke nøjes med seks-otte amninger pr. døgn, men har snarere brug for at blive ammet ti-tolv gange eller mere i døgnet. Det kommer bag på mange, fordi det i vores samfund længe har været en udbredt misforståelse, at spædbørn skal ammes hver tredje eller fjerde time. Det kan kun de færreste spædbørn nøjes med, og resultatet af en sådan restriktion kan være for lille mælkeproduktion og dermed et barn, der mistrives. Modermælk er meget let fordøjeligt, og derfor har brystbørn typisk brug for at blive ammet oftere, end flaskebørn har brug for at få flaske.
Andre årsager til for lille mælkeproduktion er:
Forkert sutteteknik
Barnet kan have en forkert sutteteknik. Det kan betyde, at barnet ikke får den mælk, det har brug for, fordi det ikke kan tømme brystet tilstrækkeligt. Et brystmåltid består af for- og eftermælk, som groft sagt er en tyndere og en federe mælk. Overgangen mellem de to slags mælk er ikke klart opdelt, men man kan sige, at den tyndere mælk slukker tørsten, mens den federe mælk mætter og sætter sig. Et barn, der ikke har rigtigt fat på brystet, får mest tynd mælk, , hvilket resulterer i, at det ikke tager på. Har dit barn forkert sutteteknik, kan du også have problemer med sår på brystvorterne
Begrænsninger i antallet af amninger og varigheden af dem
Hvis dit barn af andre grunde ikke får lov til at sutte færdigt, hvis du fx skifter bryst under et måltid hyppigere, end barnet har brug for, eller hvis du jævnligt bliver afbrudt under amningen, fx på grund af større søskende, kan du også ende med at have for lidt mælk.
Flere mødre oplever at have for lille mælkeproduktion, fordi de på et tidspunkt har givet barnet vand, modermælkserstatning eller lignende. Måske fordi barnet har været uroligt, eller fordi forældrene har været i tvivl om, hvorvidt moderen har haft nok mælk. Under alle omstændigheder medfører tilskud altid et fald i mælkeproduktionen. Når brystet ikke bruges, falder produktionen i det, mens det omvendt producerer mere mælk, hvis der ammes hyppigt fra det.
Manglende støtte, opbakning, viden og selvtillid
Der er også mødre, som på grund af stress eller uro oplever at have for lidt mælk. De kan have problemer med nedløbsrefleksen. Refleksen påvirkes negativt af stress, og den bedste behandling er derfor at slappe af og skaffe al den ro, opbakning og omsorg, man kan. Aflys alle aftaler og læg dig i seng med barnet. Am så meget som muligt i nogle dage. Husk på, at amning bør prioriteres meget højt. Det kræver store ressourcer, og det kan således være nødvendigt at få hjælp fra andre til at tage sig af huslige pligter og større søskende.
Fysiologiske forhold, fx brystoperation hos moderen og visse sygdomme
Endelig er der nogle ganske få kvinder, som af fysiologiske årsager ikke er i stand til at producere mælk nok. Det drejer sig om ca. en promille af ammende kvinder, og hovedparten af disse er brystopererede kvinder. Ofte har disse kvinder bedre chancer i en efterfølgende graviditet, da kirtelvævet øges for hver graviditet. Enkelte andre har sygdomme, der hindrer den normale mælkeproduktion.
Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.
