Graviditet » Job

Når du bliver gravid, kan der være ting i dit arbejdsmiljø, der kan være skadelige for din graviditet eller dit foster.

Selv om der findes særlige regler, der beskytter gravide, kan det være en god ide at være opmærksom på, om der er ting på din arbejdsplads, der kan have en negativ påvirkning på din graviditet og dit fosters udvikling. Det kan f.eks. være:


Kemikalier og stråling

Der kan være kemiske stoffer, der udgør en risiko for dit foster. Hvis du f.eks. er laborant, maler, gartner, maskinarbejder, læge, sygeplejerske, keramiker, kan det være, at du er i kontakt med kemikalier eller skadelig stråling, der udgør en risiko for dit foster.


Arbejdsstillinger og tunge løft

Vær opmærksom på, at du ikke står og går for længe, og at du ikke løfter for meget i løbet af en dag. Du må højst løfte 10-12 kg ad gangen og ikke mere end 1000 kg i løbet af en arbejdsdag. Omvendt kan det også være en belastning at sidde i den samme stilling en hel dag. Sørg for skiftende arbejdsstillinger.


Smitterisiko

Hvis du i kraft af dit job er i kontakt med smitsomme sygdomme, vil der være en risiko for, at du bliver smittet. Arbejder du f.eks. med børn, skal du være opmærksom på en række sygdomme og infektioner, som kan give fosterskader, hvis du ikke selv har haft dem og har opnået immunitet. Det drejer sig bl.a. lussingesyge, skoldkopper, røde hunde og CMV-virus. Hvis disse sygdomme bryder ud på din arbejdsplads, bør du kontakte din læge og evt. sygemeldes, så længe der er smitterisiko.


Arbejdstider

Når du er gravid, bør du være opmærksom på dine arbejdstider. Måske kan du ikke længere klare så lange dage eller skiftende arbejdstider. Du bør, hvis det er muligt, undgå at have fast nattevagt under hele graviditeten. Undersøgelser viser, at fast natarbejde næsten fordobler risikoen for at abortere eller miste barnet ved dødfødsel. Har man en nattevagt i ny og næ, øger det ikke risikoen.


Regler

Som gravid er du godt beskyttet på arbejdsmarkedet. Du kan ikke fyres pga. din graviditet, eller mens du er på barselsorlov. Hvis du bliver sygemeldt pga. din graviditet, er du undtaget fra 120-dages reglen og kan derfor ikke fyres pga. for højt sygefravær.

Som udgangspunkt skal din arbejdsgiver tage hensyn til, at du er gravid. Er der dele af dit job, du ikke må eller kan udføre pga. din graviditet, skal din arbejdsgiver finde andre opgaver til dig. Tal med din arbejdsgiver, hvis du føler dig overbelastet eller har problemer med at udføre dit arbejde, så I kan finde en løsning, som varetager både dine og din arbejdsgivers interesser. Det er også muligt at snakke med din jordemoder eller læge, en socialrådgiver eller Bedriftssundhedstjenesten.

Er det ikke muligt at finde en løsning, kan du i samråd med din læge finde ud af, om du skal have en hel eller delvis sygemelding, før din barselsorlov starter.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: